Hæftelse for kredit.
| Sagsnummer: | 426/1996 |
| Dato: | 12-03-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Hæftelse for kredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I oktober 1993 købte klageren en fast ejendom med overtagelse den 1. november 1993. Til finansiering af den kontante udbetaling på 30.000 kr. bevilgede indklagede klageren en midlertidig kredit på en nyoprettet konto, som senere skulle anvendes som budgetkonto. Klageren var under skilsmisse og havde ifølge udkast til bodelingsoverenskomst et tilgodehavende på 113.750 kr. hos sin tidligere ægtefælle.
Indklagede overførte den 1. november 1993 fra den nyoprettede konto udbetalingen på 30.000 kr. til den medvirkende ejendomsmægler. Klageren underskrev et bilag herom. Samme dag indbetalte klageren en check på 3.004 kr. på kontoen.
Den 10. november 1993 underskrev klageren betinget skøde.
Den 15. november 1993 indgik der fra en opgjort konto i et andet pengeinstitut 11,30 kr. på kontoen hos indklagede.
Klageren forsøgte at ophæve ejendomshandelen og fraflyttede i januar 1994 ejendommen. Sælger solgte ejendommen til anden side. Klageren blev i maj 1994 af sin advokat frarådet at rejse krav overfor sælger om hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalingen.
Ved skrivelse af 30. august 1994 anmodede indklagede klageren om at indbetale 29.730,30 kr. med tillæg af renter 14% p.a. fra den 30. juni 1994. Indklagede tilbød som alternativ en afvikling af mellemværendet med 1.400 kr. pr. måned og vedlagde en kreditkontrakt, som klageren i givet fald skulle underskrive.
Ved skrivelse af 15. september 1994 accepterede indklagede et forslag fra klageren om nedbringelse af gælden med et indestående på ca. 25.000 kr. på klagerens datters børneopsparingskonto ved dennes frigivelse den 5. juli 1995. Den 30. november 1994 underskrev klageren og datteren en erklæring om, at de var indforstået hermed.
Ved skrivelse af 22. december 1994 til klageren bekræftede indklagede, at renten på klagerens konto var nedsat fra 14% p.a. til 10% p.a. i forlængelse af aftalen om ekstraordinær nedbringelse af saldoen med ca. 25.000 kr. pr. 5. juli 1995.
Ved skrivelse af 25. juli 1995 meddelte indklagede klageren, at kontoen var nedbragt med indeståendet på datterens børneopsparingskonto. Restfordringen blev opgjort til 8.755 kr. med tillæg af renter fra 30. juni 1995, og klageren blev anmodet om at fremkomme med forslag til afvikling.
Indklagede har oplyst, at klageren i september 1996 tilbød at afvikle resttilgodehavendet med 500 kr. pr. 1. oktober 1996 og derefter 200 kr. månedligt, hvilket indklagede accepterede.
Den 1. oktober 1996 indbetalte klageren 500 kr. på kontoen.
Ved skrivelse af 10. oktober 1996 til indklagede bestred klageren at være indklagede noget beløb skyldig og anmodede om tilbageførsel af indbetalingerne på kontoen, hvilket indklagede afslog.
Ved klageskema af 1. november 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale indbetalte beløb på kontoen og at frafalde sit krav mod hende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun er uforstående over for indklagedes krav om betaling af kreditten på 30.000 kr. Hun har ikke underskrevet dokumenter vedrørende kreditten og mener derfor ikke at være indklagede noget beløb skyldig. Indklagede bør tilbagebetale indbetalingerne på kontoen.
Indklagede har anført, at kreditten på 30.000 kr. blev ydet som et midlertidigt overtræk, idet klageren havde mulighed for selv at finansiere den kontante udbetaling, når bodelingen var afsluttet. Da det efter klagerens ophævelse af handelen viste sig, at det ikke var muligt at få den kontante udbetaling retur fra mægleren, blev klageren tilbudt en afvikling ved etablering af en kassekredit. Ikke uden betænkeligheder accepterede man klagerens forslag om nedbringelse af gælden i forbindelse med frigivelse af klagerens datters børneopsparingskonto, hvorefter der udfærdigedes en erklæring herom. På baggrund af erklæringen indvilgede indklagede i en nedsættelse af renten, hvorpå kontoen blev ændret fra en budgetkonto til en kassekredit, erhverv, som på det tidspunkt forrentedes med 10% p.a. På grund af klagerens sygdom blev der først i september 1996 indgået aftale om afvikling af resttilgodehavendet, og klageren indbetalte den 1. oktober 1996 500 kr. i henhold til denne aftale. Klageren har ved sine handlinger løbende anerkendt gælden. Klageren har ikke fået oplysninger om kreditomkostninger m.v., jf. kreditaftalelovens § 9 og 10, idet låneforholdet blev etableret som en midlertidig kredit, og i det senere forløb var det ikke muligt at opnå klagerens underskrift på gælden. Oplysningerne fremgik imidlertid af udkastet til kreditkontrakt, som blev fremsendt til klageren den 30. august 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
Den omhandlede konto blev oprettet efter aftale med klageren, og beløbet på 30.000 kr. blev efter aftale med klageren - bekræftet ved dennes underskrift på bilaget - debiteret kontoen og overført til ejendomsmægleren til dækning af den kontante udbetaling vedrørende den købte ejendom. Klageren har siden ved sine handlinger gentagne gange anerkendt gælden.
Oprettelse af en skriftlig og af debitor underskrevet kreditaftale er ikke en gyldighedsbetingelse, og da det efter det foran anførte må anses for utvivlsomt, at klageren var forpligtet til at tilbagebetale det nævnte beløb på 30.000 kr. til indklagede og fortsat er forpligtet til at tilbagebetale restgælden, kan klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.