Undladelse af betaling af kontingent til arbejdsløshedskasse.
| Sagsnummer: | 436/1990 |
| Dato: | 05-04-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - undladt betaling
|
| Ledetekst: | Undladelse af betaling af kontingent til arbejdsløshedskasse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 22. maj 1990 henvendte klageren sig i indklagedes Nørre afdeling, hvor hun førte sin budgetkonto, medbringende et girokort på 630 kr., hvorpå var anført, at girokortet vedrørte en betaling til en nærmere angivet konto hos PBS, og at sidste rettidige betalingsdag var den 31. maj 1990.
Girokortet vedrørte betaling af kontingent til klagerens fagforening og arbejdsløshedskasse og var fremsendt til klageren samtidig med en rykker fra arbejdsløshedskassen, hvori var anført, at klageren ville blive slettet som medlem af kassen, såfremt kontingentet ikke var betalt rettidigt. på det budgetskema, klageren og afdelingen havde udarbejdet pr. 1. april 1990, var fagforeningskontingentet anført til 610 kr.
Betalingen blev først foretaget af indklagede efter, at klageren påny henvendte sig i afdelingen den 8. juni 1990. Som følge af den sene indbetaling, blev klageren slettet som medlem af arbejdsløshedskassen.
Klageren, der er arbejdsløs, har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hende det tab, hun har lidt som følge af sletningen af arbejdsløshedskassen. Klageren har foreløbigt opgjort tabet til 4.296 kr., der udgør feriedagpenge. Klageren vil senere fremkomme med et endelig krav vedrørende dagpenge.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at posten fagforeningskontingent er opført på klagerens budgetskema, men at fagforeningskontingentet ikke er betalt på noget tidspunkt. Der var tale om et ganske lille udsving i forhold til det budgetterede fagforeningskontingent, og det må være påregneligt for indklagede, at der i en budgetperiode, der normalt er et år, let kan opstå udsving i denne størrelsesorden. Afdelingen har da heller ikke på noget tidligere tidspunkt gjort indsigelser over, at der var mindre afvigelser i forhold til budgettet. når klageren henvendte sig i afdelingen og afleverede girokortet til indbetaling via budgetkontoen, ligger det heri, at posten er optaget på budgetkontoen, og pengeinstituttet burde således have indset, at der var tale om en betaling, der henhørte under budgetkontoen. Afdelingen burde have kontaktet klageren specielt når henses til, at beløbet kunne have været betalt rettidigt. Den omstændighed at girokortet er indleveret sammen med en skattemæssig årsopgørelse synes ikke at gøre nogen forskel, idet klageren, såfremt hun ønskede at optage et lån til betaling af regningen, ville have meddelt afdelingen dette. Afdelingen har således undladt at betale en regning, der rent faktisk var opført på budgetkontoen, og indklagede har ikke opfyldt sin forpligtelse til at sikre sig, at betalingen ikke var omfattet af budgettet.
Indklagede har anført, at klageren ved sin henvendelse i afdelingen den 22. maj 1990 medbragte slutopgørelse for 1989 samt et girokort på 630 kr., hvoraf fremgik, at betalingen skulle finde sted til en nærmere angivet konto hos PBS. Da den medarbejder, klageren normalt havde kontakt med i afdelingen, var fraværende, meddelte klageren, at materialet blot kunne ligge, til den pågældende medarbejder kom tilbage. Klageren nævnte intet om, at girokortet vedrørte fagforeningskontingent, eller at der var tale om en post på budgetkontoen. Den årsopgørelse, som klageren indleverede, udviste overskydende skat på ca. 2.600 kr., og klageren havde tidligere faet et forskud heraf på 1.500 kr. Afdelingen var derfor af den opfattelse, at klageren ønskede at låne et yderligere beløb til betaling af det indleverede girokort, hvorfor man afventede klagerens fornyede henvendelse. Klageren burde klart have anført, at der var tale om et fagforenings/arbejdsløshedskassekontingent, og da klageren, forinden hun afleverede girokortet, havde modtaget en rykker fra arbejdsløshedskassen, burde hun have indset, at fagforeningskontingentet ikke var betalt rettidigt. Klageren kunne ikke uden videre påregne, at indklagede påtog sig risikoen for for sen betaling, nar det ikke nøje var præciseret eller klart fremgik, hvilken betaling, der var tale om. Ved at forholde sig passiv har klageren således selv været skyld i den opståede fejl og må således selv bære det opståede tab, der i øvrigt ikke på nogen made er dokumenteret.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede fra klageren modtog det omhandlede girokort med anmodning om dettes betaling. Af girokortet fremgik, at sidste rettidige betalingsdag var 31. maj 1990. Da indklagede først betalte beløbet efter denne dato, findes indklagede allerede som følge heraf at have pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med den for sene betaling af beløbet. Indklagede må herefter anses for erstatningspligtig for klagerens tab, der er en direkte følge af den manglende betaling. Da tabet ikke er dokumenteret, tages klagen til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende at være erstatningspligtig for det af klageren lidte tab i forbindelse med, at klageren i juni 1990 blev slettet som medlem af sin arbejdsløshedskasse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.