Omkostning, køb.
| Sagsnummer: | 3/1991 |
| Dato: | 23-05-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Omkostning, køb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 1. oktober 1990 anmodede klageren skriftligt og i henhold til fuldmagt fra sin søn indklagedes Brønshøj afdeling om at købe et nærmere angivet antal præmieobligationer samt debitere sønnens børneopsparingskonto, der udløb ved dennes fyldte 21. år den 15. oktober 1990, for beløbet. Handlerne gennemførtes den 11. oktober 1991, og umiddelbart herefter henvendte klageren sig i afdelingen med henblik på at få udleveret præmieobligationerne, hvilket indklagede afviste under henvisning til, at obligationerne netop var modtaget i afdelingen, men endnu ikke kontrollerede. Ved den lejlighed klagede klageren over afregningskursen, ligesom han ved skrivelse af samme dag til indklagedes direktion anførte, at den afregningskurs, der var anvendt, var for høj i forhold til oplysninger i kurslisterne.
Herefter overførtes på foranledning af klagerens søn midlerne fra børneopsparingskontoen til en aktionærkonto tilhørende sønnen. Ved skrivelse af 21. november til klageren tilbød indklagede at nedsætte afregningskursen, således at det oprindelige afregningsbeløb på ca. 212.000 kr. blev nedsat til 209.000 kr.
Ved skrivelse af 1. december 1990 til Brønshøj afdeling meddelte klageren, at han desværre ikke som aftalt kunne komme til møde i samme uge og anmodede afdelingen om at udarbejde lister med serie og løbenumre over de i afdelingen beroende præmieobligationer og fremsende disse til ham, ligesom han meddelte, at han ville møde i afdelingen den 10. december 1990.
Da afdelingen ikke udarbejdede de af klageren udbedte lister klagede han ved skrivelse af 10. december 1990 påny til indklagedes direktion.
Ved skrivelse af 12. december 1990 meddelte afdelingen klageren, at man havde hævet 73.357 kr. fra klagerens indlånskonto, og at præmieobligationerne ville blive udleveret, når restbeløbet, 135.829,75 kr., var indbetalt. Kontoen havde på daværende tidspunkt været spærret siden den 18. oktober 1990.
Ved skrivelse af 16. december 1990 anmodede klageren afdelingen om at sælge præmieobligationerne pr. 16. december 1990. Ved skrivelse af 20. december 1990 afregnede indklagede salget af obligationerne overfor klageren og meddelte, at man havde beregnet sig rente af det udlagte beløb med en rentesats på 7%, hvilket udgjorde 2.692,48 kr., der blev fratrukket det omtalte provenu ved handlen, der udgjorde 6.000 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham kurtage, renter og gebyrer m.m., der har været forbundet med handelen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han trods talrige henvendelser i afdelingen ikke kunne få udleveret præmieobligationerne. Klageren finder det uberettiget, at indklagede har opkrævet renter for det udlagte beløb i det tidsrum, hvor sagen dels har beroet på direktionens svar, og det dels ikke har været muligt for klageren at få udleveret obligationerne. Klageren var endvidere afskåret fra at kontrollere, om der fandt udtrækninger sted i præmieobligationsbeholdningen, da afdelingen krævede 6.000 kr. for en registrering af de i afdelingen beroende præmieobligationer. På baggrund heraf finder klageren, at indklagede bør bære omkostningerne i forbindelse med handlen af obligationerne, ligesom indklagede ikke er berettiget til at opkræve rente for udlæg af beløbet, da den sene afregning af obligationerne alene skyldes direktionens sene besvarelse af klagerens klage over afregningskursen.
Indklagede har anført, at det beløb - 209.000 kr. - det oprindelige afregningsbeløb blev nedsat til ved indklagedes skrivelse af 21. november 1990 retteligt skulle have været 1.600 kr. større, idet afdelingen ved beregning af kurtage begik en fejl til klagerens fordel. Der er således tale om en forholdsvis beskeden ændring af afregningskursen, og indklagede mener ikke, at der har været basis for annullering af købet. Da klageren trods flere aftaler ikke havde henvendt sig i afdelingen med henblik på at afregne præmieobligationerne, og da klageren telefonisk den 10. december 1990 meddelte afdelingen, at han ønskede handelen annulleret, hævede afdelingen et beløb ca. 73.000 kr. på klagerens indlånskonto til delvis dækning af afregningsbeløbet, idet der ikke forelå fuldmagt til sønnens aktionærkonto, og idet klageren som fuldmægtig hæftede for dispositionen. For så vidt angår de af klageren udbedte lister over præmieobligationerne skulle disse udarbejdes manuelt, og der ville blive opkrævet et gebyr beregnet ud fra en timesats på 350 kr. Da der på grund af det betydelige antal præmieobligationer ville være tale om et betydeligt arbejde med tilsvarende betydelige omkostninger til følge, fandt afdelingen det rigtigst ikke at gå i gang med arbejdet på grundlag af klagerens skrivelse af 1. december 1990, førend klageren var orienteret om størrelsen af disse omkostninger. Det omhandlede gebyr på ca. 6.000 kr. for registrering m.v. af papirerne er således aldrig opkrævet.
Ved handler med præmieobligationer kræver indklagede 3/4 % af kursværdien, minimum 25 kr. pr. ekspedition i kurtage, hvilket ligger på linie med andre pengeinstitutters satser. Forinden salget af obligationerne kontrollerede afdelingen, om nogle af disse var udtrukket, hvilket ikke var tilfældet. Indklagede bestrider, at klageren forgæves har anmodet om udlevering af præmieobligationerne, idet klageren på det tidspunkt, hvor afregning og udlevering var aftalt, udeblev. Klageren har ikke kunnet påregne, at indklagede ville udlægge beløb til køb af præmieobligationerne uden omkostninger. Indklagede har således været berettiget til at kræve en forrentning af det udlagte beløb. Man afstod imidlertid herfra og opkrævede istedet en rente på 7% modsvarende den tilsvarende kreditrente på sønnens aktionærkonto.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af sagen, at indklagede pr. 11. oktober 1990 i henhold til klagerens ordre af 1. oktober 1990 afregnede det af klageren bestilte antal præmieobligationer. Klageren undlod at betale afregningsbeløbet på ca. 212.000 kr., idet han til indklagedes direktion påklagede de anvendte afregningskurser.
Ved indklagedes direktions skrivelse af 21. november 1990 imødekom direktionen på visse punkter klagen, hvorefter klageren fortsat undlod at betale det nu beregnede afregningsbeløb på 209.000 kr. Den 16. december gav klageren ordre om at afhænde obligationerne, efter at indklagede til delvis dækning af afregningen forinden havde trukket et beløb på 73.357 kr. på klagerens konto hos indklagede. Ved indklagedes skrivelse af 20. december opgjordes det samlede mellemværende vedrørende obligationerne, idet indklagede beregnede sig en rente på 7% for det af indklagede udlagte beløb. Ankenævnet finder ikke grundlag for på det foreliggende at rejse kritik af indklagede, der har oplyst, at man inden salget af præmieobligationerne kontrollerede, at der ikke var sket udtrækninger.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.