Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr for ikke effektuerede lån.

Sagsnummer: 113/1999
Dato: 07-09-1999
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne: Gebyr - ikke-effektueret lån
Ledetekst: Gebyr for ikke effektuerede lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Under denne sag har klagerne gjort indsigelse mod indklagedes opkrævning af gebyr for oprettelse af to separate lån til indfrielse af et fælleslån. Lånene blev ikke effektuerede, idet fælleslånet blev overført til et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 18. august 1998 ydede indklagede klagerne et lån på 74.000 kr. I januar 1999 ophævede klagerne samlivet.

Primo februar 1999 rettede klagerne henvendelse til indklagede om en opdeling af lånet, hvilket indklagede accepterede.

Den 4. februar 1999 udskrev indklagede to nye gældsbreve på hver 35.200 kr. For hvert lån skulle der ud over stempel betales stiftelsesprovision på 880 kr. og udfærdigelsesgebyr på 176 kr. Samme dag, den 4. februar 1999, fik indklagede telefonisk meddelelse om, at engagementet blev overtaget af et andet pengeinstitut. Gældsbrevene blev derfor ikke underskrevet af klagerne.

Henholdsvis den 5. og 8. februar 1999 opkrævede indklagede i alt 1.056 kr. hos hver af klagerne til dækning af stiftelsesprovision og udfærdigelsesgebyr på de ikke effektuerede lån, idet beløbene blev trukket på klagernes lønkonti.

Parternes påstande.

Den 15. marts 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyrerne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de den 2. februar 1999 forespurgte indklagede, om fælleslånet kunne deles. De blev i den forbindelse ikke orienteret om nogen form for gebyrer eller provision i den anledning. Det var deres opfattelse, at lånet kunne deles, uden at der blev oprettet nye lån. Allerede den 4. februar 1999 fik indklagede meddelelse om, at engagementet i stedet ville blive overtaget af et andet pengeinstitut. Delingen af fælleslånet blev ikke effektueret, og det er urimeligt, såfremt de skal betale gebyr for forespørgslen.

Indklagede har anført, at klagerne den 1. eller 2. februar 1999 anmodede om opdeling af fælleslånet, hvilket blev accepteret. Det blev aftalt, at dokumenterne vedrørende opdelingen skulle underskrives eller afhentes af klagerne den 4. februar 1999, hvorfor de to særskilte gældsbreve blev udfærdiget, således at de lå klar til underskrift den pågældende dag. Selv om lånene ikke blev effektuerede, måtte klagerne påregne, at man ville beregne sig sædvanligt gebyr for sagens ekspedition, som skete på klagernes anmodning. De beregnede gebyrer er standardmæssige og størrelsen er rimelig i forhold til det arbejde, der var forbundet med ekspeditionen af lånesagen, herunder udfærdigelse af dokumenter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at dokumenterne til oprettelse af de to særskilte lån til indfrielse af fælleslånet blev udfærdiget af indklagede efter aftale med klagerne. Da klagerne først efter udfærdigelsen traf beslutning om, at lånene alligevel ikke skulle effektueres, finder Ankenævnet, at indklagede berettiget kan opkræve udfærdigelsesgebyrerne på to gange 176 kr., idet bemærkes, at gebyrerne ikke findes at være urimeligt store.

Under hensyn til den manglende effektuering af lånene finder Ankenævnet derimod ikke, at indklagede er berettiget til at beregne sig stiftelsesprovisionen på to gange 880 kr.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger betale hver af klagerne 880 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 15. marts 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.