Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Restance på lån, der skulle omprioriteres.

Sagsnummer: 329/1994
Dato: 15-02-1995
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Restance på lån, der skulle omprioriteres.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Efter at klageren havde anmodet indklagede om at forestå omprioriteringen af en ejerlejlighed, modtog indklagede den 4. oktober 1993 lånetilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 328.000 kr. Af lånetilbuddet fremgik, at forinden udbetaling kunne ske, skulle lejekontrakter for samtlige lejemål forevises og godkendes; endvidere var det oplyst, at "resterende ydelser og obligationsrente indtil indfrielsestidspunkt samt bidrag kan ikke belånes ved ombytningen og skal indbetales, før denne kan foretages".

Ved skrivelse af 15. oktober 1993 orienterede indklagede klageren om lånetilbuddet og anmodede om, at klageren fremsendte kopi af lejekontrakt vedrørende den omhandlede ejendom.

I november 1993 fremsendte indklagede kreditforeningspantebrev til tinglysning. Den 27. januar 1994 modtog indklagede lejekontrakten vedrørende ejerlejligheden. Indklagede har oplyst, at klageren på det tidspunkt var i restance med det eksisterende lån med hensyn til terminen pr. 31. december 1993; indklagede undlod derfor at anmode om lånets udbetaling. Indklagede orienterede ikke klageren herom.

Den 24. februar 1994 betalte klageren restancen på det eksisterende lån. Indklagede modtog ikke underretning herom.

Ved skrivelse af 25. marts 1994 anmodede klageren indklagede om at gennemføre omprioriteringen uden ophold. Indklagede besvarede ikke henvendelsen. Som følge af manglende dækning på klagerens budgetkonto for terminsydelsen pr. 31. marts 1994 afviste indklagede betaling heraf.

Ved skrivelse af 16. april 1994 anmodede klageren indklagede om skriftligt at meddele, hvad der var passeret i sagen. Indklagede besvarede ikke henvendelsen.

Ved skrivelsen af 18. maj 1994 forbeholdt klageren sig at gøre erstatningskrav gældende mod indklagede.

Den 31. maj 1994 betalte klageren uden underretning til indklagede terminsydelsen pr. 31. marts 1994.

Ved klageskema af 1. juni 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at gennemføre omprioriteringen som forudsat samt betale klageren erstatning for "det kurstab, som nu er opstået i tiden siden tinglysningen, dvs. i perioden 17. januar 1994 til omprioriteringen bliver gennemført samt få erstattet differencen på terminsydelserne, som er erlagt på de ældre realkreditlån".

Det fremgår af en skrivelse af 20. juli 1994 fra indklagede til klageren, at indklagede har foreslået sagen afgjort således, at indklagede betaler klageren 35.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Dette beløb fremkommer efter en beregning foretaget på grundlag af kursen henholdsvis 1. marts 1994 og 18. juli 1994. Klageren har i skrivelse af 8. august 1994 forlangt en erstatning på ca. 150.000 kr., idet han har anvendt de samme datoer som udgangspunkt for sin beregning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede efter at have modtaget lejekontrakten, burde have været gennemført omprioriteringen. Da dette ikke er sket, bør indklagede betale erstatning.

Indklagede har anført, at man ikke har kunnet gennemføre omprioriteringssagen, idet klageren har været og fortsat er i restance med betalingen til Realkredit Danmark. En betingelse for at gennemføre omprioriteringen er, at samtlige ydelser er indbetalt på det eksisterende lån, og omprioriteringen vil derfor først kunne gennemføres, når klageren ikke længere er i restance.

Den manglende gennemførelse af sagen beror på klagerens forhold.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indklagede efter at have modtaget lejekontrakten for den omhandlede ejendom burde have meddelt klageren, at det var nødvendigt at betale restancen på det eksisterende lån, forinden omprioriteringen kunne igangsættes. Ankenævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at klageren straks ville have berigtiget terminsrestancen, såfremt han havde fået denne meddelelse. Ved den skete undladelse findes indklagede at have pådraget sig erstatningsansvar overfor klageren. Erstatningen findes efter oplysningerne om parternes hidtidige forhandlinger at kunne beregnes som nedenfor anført.

Herefter

Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale et beløb svarende til kursværdien pr. 18. juli 1994 af differencen mellem de obligationer, der skulle sælges pr. henholdsvis 1. marts 1994 og 18. juli 1994 for at effektuere det tilbudte kontantlån. Beløbet forrentes med procesrente fra 18. juli 1994. Klagegebyret tilbagebetales klageren.