Afgørelse

Betingelser for udbetaling. Transport.

I forbindelse med nogle ombygningsarbejder på klagerens ejendom afgav det indklagede realkreditinstituttet den 19. juli 2005 et lånetilbud til klageren vedrørende omlægning af det indestående lån samt et tillægslån. Af lånetilbudet fremgik det, at det kontante provenu af det nye lån ville blive tilbageholdt, indtil byggeriet var fuldført, og instituttet havde bekræftet værdiansættelsen. Samme dag fremsendte instituttet en prioriterings- og tinglysningsaftale til klageren, i henhold til hvilken det nye lån var aftalt udbetalt hurtigst muligt. Den tømrermester, som forestod ombygningsarbejderne, anmodede den 25. juli 2005 instituttet om at notere en transport på 80.000 kr. i låneprovenuet. Klageren underskrev den 11. august 2005 afsnittet om fuldmagt og transport i instituttets udbetalingsblanket, hvoraf det fremgik, at der blev givet transport til tømrermesteren. Det tilbudte lån blev udbetalt den 11. august 2005, og det overskydende provenu blev indsat på klagerens tinglysningskonto hos instituttet. Klageren fremsendte den 16. september 2005 en oversigt til instituttet over en lang række fejl og mangler ved ombygningsarbejderne. Instituttet vurderede den 18. oktober 2005, at værdien var til stede, således at provenuet kunne frigives. Samme dag udbetalte instituttet de 80.000 kr. til tømrermesteren og restprovenuet til klageren. Klageren gjorde efterfølgende gældende, at instituttet ikke havde været berettiget til at udbetale de 80.000 kr. til tømreren, idet der var fejl og mangler ved ombygningsarbejderne, og at instituttet derfor var erstatningsansvarligt, hvilket instituttet afviste.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at udbetalingen til tømreren var sket på et forkert grundlag, og at instituttet derfor var erstatningsansvarligt. Instituttet påstod frifindelse.

Under hensyntagen til dels forbeholdet i instituttets lånetilbud af 19. juli 2005 om tilbageholdelse af låneprovenuet, indtil byggeriets færdiggørelse dels instituttets værdibekræftelse, klagerens transport til tømrermesteren, og dels den foretagne vurdering af ejendommen den 18. oktober 2005 fandt Nævnet det ikke godtgjort, at instituttet ved udbetalingen af transportbeløbet på ansvarspådragende måde havde tilsidesat hensynet til klagerens interesser, og kunne derfor ikke give klageren medhold i klagen. Som følge heraf blev instituttet frifundet.