Afvisning, bevis.
| Sagsnummer: | 848 /1994 |
| Dato: | 22-01-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Afvisning, bevis. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved stævning af 23. december 1993 indleveret til retten i Sæby påstod indklagede klageren dømt til betaling af 304.037,65 kr. Beløbet udgør ifølge stævningen overtræk på klagerens kassekredit hos indklagede.
Indklagede har oplyst, at klager igennem flere år havde investeret i værdipapirer både hos indklagede og i andre pengeinstitutter. Indklagedes krav mod klageren er opstået i forbindelse med tab på aktieinvesteringer og valutahandel. Engagementet blev etableret i 1986, i hvilken forbindelse indklagede bevilgede en kassekredit på 200.000 kr., i august 1987 forhøjet til 300.000 kr. I marts 1988 etableredes en investeringskredit til overførsel af klagerens engagement fra et vekselererfirma. Indklagede fik sikkerhed i et aktiedepot. Som følge af opståede tab modtog indklagede i 1989 forslag fra klagerens advokat om en akkordordning, men indklagede afviste at deltage. I februar 1990 var det samlede engagement på ca. 1,1 mill. kr., heraf 559.000 kr. sikret ifølge indklagedes skøn. På dette tidspunkt aftaltes det at søge mellemværendet nedbragt ved, at indklagede gennem værdipapirhandel skulle forsøge at opnå et afkast, som kunne forrente engagementet. Klageren accepterede dette. Indklagede har anført, at der ikke blev foretaget værdipapirhandler i henhold til aftalen, da samarbejdet parterne imellem ikke fungerede. Engagementet blev senere nedbragt ved realisation af stillede sikkerheder og blev som ovenfor anført overgivet til inkasso i 1993.
I processkrift af 17. februar 1994 til retten har klageren redegjort for sine indsigelser mod indklagedes krav. Indsigelserne vedrører indklagedes rådgivning vedrørende de foretagne aktiehandler. Klageren anslog sit tab til 15 mio. kr.
I replik af 7. marts 1994 fastholdt indklagedes advokat påstanden som indeholdt i indklagedes stævning.
I processkrift af 24. marts 1994 fastholdt klageren sin sagsfremstilling, hvorefter indklagedes advokat i processkrift af 11. april 1994 anførte, at indklagede ikke var ansvarlig for klagerens tab i forbindelse med aktiehandel samt handel med valuta.
Den 11. august 1994 blev klageren dømt som udeblevet til betaling af det påstævnte beløb med tillæg af renter samt sagsomkostninger.
På klagerens anmodning genoptog retten den 9. februar 1995 sagen. I retsmøde den 7. september 1995 blev sagen udsat på forelæggelse for Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at indklagede ved mangelfuld rådgivning af ham har pådraget sig erstatningsansvar. Han er gået glip af store gevinster som følge af manglende effektueringer af afgivne ordrer samt ved at omlægge engagementet til valutaspekulation.
Indklagede har anført, at man ikke har udvist ansvarspådragende adfærd, der kan medføre, at indklagede skal betale erstatning. Subsidiært bør sagen afvises, da der er uenighed om det faktisk passerede, hvorfor en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til det af klageren anførte forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men må finde sted ved den ret, for hvilken sagen er indbragt. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.