Kapitalpension, fejlagtig opgørelse af statsafgift. Godtgørelse.
| Sagsnummer: | 656/1993 |
| Dato: | 16-06-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - afgift
|
| Ledetekst: | Kapitalpension, fejlagtig opgørelse af statsafgift. Godtgørelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag omhandler fejlagtig opgørelse af afgiftsbeløb ved udbetaling af kapitalpension.
Den 3. juni 1992 meddelte klageren sin arbejdsgiver, at hun ønskede at gå på pension pr. 31. december samme år. Klagerens ægtefælle meddelte den 8. december 1992 sin arbejdsgiver, at han ønskede at gå på pension pr. 1. juli 1993.
Klagerens kapitalpension hos indklagede bestod af en kontantkonto og et værdipapirdepot. Værdien af kapitalpensionen pr. 30. november 1992 var i alt 470.836,92 kr., hvoraf 371.815,28 kr. udgjorde værdien af depotet, mens 99.021,44 kr. indestod på kontantkontoen.
Under et møde hos indklagede i efteråret 1992 blev opgørelse af kapitalpensionen drøftet med klagerens ægtefælle, og den 9. oktober 1992 fremsendte indklagede en kontooversigt over kontantkontoen og en beholdningsoversigt over værdipapirer i depotet. Den 20. december 1992 underskrev klageren anmodning om opgørelse af kapitalpensionen. I depotet lå bl.a. obligationer nominelt 182.000, 10%, KD, 43, 2009. Da klagerens realkreditlån var baseret på denne obligationsserie, ønskede hun obligationerne overført til et åbent depot. Denne overførsel skulle endeligt finansieres af kapitalpensionens nettoprovenu. Restprovenuet skulle anvendes til indfrielse af lån i klagerens ejendom og til indfrielse af et billån.
På grund af en fejl hos indklagede blev obligationerne købt for midler, der var placeret på kontantkontoen, hvorved værdien af den samlede kapitalpension pr. opgørelsesdagen den 23. marts 1993 blev ansat til 303.727,62 kr., hvor det korrekte beløb var 483.300,95 kr. Som følge heraf opkrævede indklagede ca. 70.000 kr. for lidt i afgift til staten. Fejlen blev rettet den 16. november 1993, hvor indklagede meddelte, at beløbet ville blive hævet på klagerens konto.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af morarenter, der tillægges det omstridte afgiftsbeløb frem til 3. december 1993.
Klageren har anført, at hun i god tid, før hun og hendes ægtefælle gik på pension, ønskede at få ordnet de økonomiske forhold, hvorfor indklagede blev kontaktet i januar 1992. På grund af indklagedes forhold blev der først afholdt møde om sagen i efteråret 1992 og endelig opgørelse af kapitalpensionen forelå 23. marts 1993. Indklagedes anvisninger vedrørende pensionen blev fulgt, og hun stolede på, at indklagedes beregninger var korrekte. Hun har nu 70.000 kr. mindre end forudsat som grundlag for det afkast, der skal dække leveomkostninger i mange år, og hun ville derfor have disponeret anderledes, såfremt hun havde været bekendt med den korrekte afgiftsstørrelse.
Indklagede har anført, at klageren ikke har lidt et tab. Hendes beslutninger vedrørende pensionering, indfrielse af lån og køb af obligationer blev taget på grundlag af en korrekt, foreløbig opgørelse af kapitalpensionens nettoprovenu i efteråret 1992. Klagerens ægtefælle, der under hele forløbet repræsenterede klageren, havde kendskab til regler om kapitalpensionsmidler og afgiftssatsernes størrelse og burde derfor ud fra de den 9. oktober 1992 fremsendte opgørelse og årsopgørelserne for 1992 have indset, at opgørelsen af 23. marts 1993 ikke var korrekt. Indklagede accepterer at godtgøre klageren morarenter frem til 3. december 1993, hvor hun burde have givet tilladelse til, at man hævede afgiftsbeløbet på hendes konto.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at en fejl hos indklagede medførte, at der ved opgørelsen af klagerens kapitalpension blev beregnet ca. 70.000 kr. for lidt i statsafgift, hvorved nettoprovenuet, der blev udbetalt til klageren, blev tilsvarende større. Det kan ikke antages, at klageren herved har lidt noget tab ud over de i sagen omhandlede morarenter.
Tre medlemmer - Niels Waage, Kirsten Nielsen og Jørn Ravn - udtaler:
Vi finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren burde have indset, at indklagedes opgørelse af kapitalpensionen var behæftet med fejl. Vi lægger derfor til grund, at hun i de ca. otte måneder, der forløb fra fremkomsten af opgørelsen til kravet om efterbetaling af afgift, havde en berettiget forventning om, at hendes økonomiske stilling var ca. 70.000 kr. bedre end tilfældet var. Vi stemmer derfor for, at indklagede skal betale klageren en godtgørelse, der passende kan fastsættes til 15.000 kr. Herudover stemmer vi for, at indklagede fuldt ud skal betale de morarenter, der er påløbet i anledning af den for sent betalte statsafgift.
To medlemmer - Bjørn Bogason og Allan Pedersen - udtaler:
Da klageren ikke har lidt noget tab, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge. Efter omstændighederne kan vi tiltræde flertallets stemmeafgivning vedrørende betaling af morarenter. Vi tilføjer, at der efter vor opfattelse ikke i gældende dansk ret er hjemmel for at yde godtgørelse for skuffede forventninger. I øvrigt finder vi det ikke godtgjort, at klageren var i god tro.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det
Indklagede bør inden fire uger betale klageren en godtgørelse på 15.000 kr. og inden samme frist betale eller erstatte klageren de morarenter, der er påløbet på grund af den for sene betaling af statsafgiften. Klagegebyret tilbagebetales klageren.