Værdipapirer, formuestyring. Forældelse.
| Sagsnummer: | 605/1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forældelse - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - formuestyring |
| Ledetekst: | Værdipapirer, formuestyring. Forældelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 25. august 1986 indgik klageren en portfoliomanagementaftale med indklagede. Ved aftalens indgåelse overførte klageren nominelt 3.441.000 kr. 12% og nominelt 3.013.000 kr. 10% danske obligationer, der beroede i depot. Af aftalen fremgik bl.a. følgende:
"Det modtagne indskud placeres af [indklagede] bedst muligt - efter bankens frie skøn - i børsnoterede værdipapirer, indenlandske som udenlandske, med det formål at opnå størst muligt afkast af den investerede kapital.
Placeringen sker ud fra de aftaler, der er fastlagt efter de generelle bestemmelser, som anført i "[Indklagedes] Portfolio-Management System" og de individuelle bestemmelser som anført i de "Overordnede investeringsforudsætninger".
De udenlandske børsnoterede aktier og obligationer centreres om papirer indenfor følgende valutaer: SKR., NKR., DM., HFL., SFR., $, £, Yen og Can. $.
">2. Administration:[Indklagede] er berettiget til efter bankens frie valg at placere indskuddet i markedet i overensstemmelse med de overordnede investeringsforudsætninger, pkt. 3
[Indklagede] har fri adgang til at omlægge de til enhver tid eksisterende værdipapirer uden forudgående konsultation med kontrakthaveren.
Banken foretager placeringer af midlerne i værdipapirer for kontrakthaverens regning og risiko, og der er således ingen regresmuligheder overfor banken på dette grundlag.
(..........)
Banken fremsender løbende information om de stedfundne dispositioner i form af afregningsnotaer og depot- og kontoudskrifter."
Ifølge de overordnede investeringsforudsætninger, pkt. 3, skulle porteføljen placeres i danske eller udenlandske obligationer eller - for maksimalt 25% - i udenlandske aktier. Det blev endvidere fremhævet, at klageren som udlandsdansker var skattefri her i landet.
Indklagede solgte kort efter aftalens indgåelse de indskudte obligationer, der indbragte et provenu til investering på 6.097.000 kr.
Indklagede valgte uden at orientere klageren herom at investere i dels diverse aktieposter, dels DEM obligationer 8%, dels FRF obligationer 8%.
Klageren protesterede mod de foretagne dispositioner ved skrivelse af 10. juni 1987, hvor det bl.a. blev fremhævet, at investeringen i FRF, svarende til 37% af klagerens indskud, var i direkte strid med den indgåede aftale. Indklagede tilbød en godtgørelse svarende til tabet i forhold til en alternativ investering i DEM, først på ca. 78.000 kr., derefter på ca. 132.000 kr.
Portfoliomanagementaftalen ophævedes pr. 20. oktober 1987.
Klageren accepterede ikke godtgørelsens størrelse, idet han krævede erstatning svarende til tabet i forhold til den oprindelige placering i danske obligationer 10-12%. Endvidere rejste han krav om erstatning i anledning af, at indklagede havde undladt at tage hensyn til, at han ikke var skattepligtig i Danmark, samt i anledning af, at han blev debiteret for renter i forbindelse med en omlægning af udenlandske værdipapirer til danske obligationer, skønt der var tilstrækkelige kontante midler til at gennemføre indkøbet.
I skrivelse af 26. maj 1989 til klagerens advokat anførte indklagede bl.a.:
"Vi kan herefter fremsætte følgende forslag til endelig afgørelse af nærværende sag:
" border="0" cellpadding="0" cellspacing="0">foreslået – af ……………………………………….." valign="top" width="48">">
kr." valign="top" width="113">" align="right">
132.000,00
overtræksrente ………………………………………" valign="top" width="48">">
kr." valign="top" width="113">" align="right">
9.000,00
endelig afgørelse af sagen, beløber sig til ………" valign="top" width="48">">
kr." valign="top" width="113">" align="right">
141.000,00
Vi skal herved understrege, at vi med denne løsning efter vor opfattelse har strakt os langt og imødekommet Deres klients krav i vidt omfang. Vi finder endvidere, at vi i denne sag godtgør Deres klient et beløb udover, hvad Deres klient juridisk har krav på at modtage. Nærværende forligsforslag fremsættes således uden præjudice for en eventuel senere retssag.
Vi håber hermed, at sagen kan siges at være undersøgt til bunds, og vi ser frem til at høre fra Dem."
Klageren svarede ikke på skrivelsen af 26. maj 1989.
Den 1. november 1993 indgav han klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 738.090 kr. i erstatning for fejlinvestering af klagerens formue samt 31.805 kr. for opkrævning af unødvendige omkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse
Klageren har bl.a. anført, at indklagede ved indkøb af FRF-obligationer har gjort sig skyldig i kontraktbrud, og at klageren som følge heraf har krav på at blive stillet, som om portfoliomanagementaftalen ikke var indgået.
Indklagede har anført, at klagerens krav relaterer sig til dispositioner foretaget i perioden august 1986 til juni 1987, hvorfor kravet er forældet. Indklagedes forligstilbud af 26. maj 1989 er bortfaldet på grund af manglende accept. Indklagede har forbeholdt sig at komme med yderligere indlæg, såfremt påstanden om forældelse ikke tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens erstatningskrav må anses for omfattet af forældelsesloven af 1908, jf. dennes § 1, stk. 1, litra e. Lovens 5-årige forældelsesfrist må i det foreliggende tilfælde regnes fra det eller de tidspunkter i 1987, da klageren blev bekendt med indklagedes dispositioner. Det bemærkes herved, at de i årene 1987-1989 førte forligsforhandlinger ikke kan antages at have suspenderet forældelsen. De af indklagede i denne forbindelse fremsatte forligstilbud, senest tilbudet af 26. maj 1989, må anses for bortfaldet som følge af manglende accept, og der findes ikke at være grundlag for at fastslå, at indklagede under forligsforhandlingerne har erkendt at skylde i hvert fald et vist beløb med den konsekvens, at forældelsen kan anses for afbrudt for så vidt angår dette beløb, jf. herved lovens § 2, stk. 2, pkt. Klagerens krav må således i det hele anses for forældet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.