Indsigelse mod restgæld på erhvervsengagement efter betalingsstandsning og salg af virksomhed.
| Sagsnummer: | 173/2003 |
| Dato: | 30-12-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Anne Dehn Jeppesen, Rut Jørgensen, Astrid Thomas, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Akkord - indgåelse
Inkasso - forbehold for ikke automatisk tilskrevne renter Inkasso - inkassoomkostninger m.v. |
| Ledetekst: | Indsigelse mod restgæld på erhvervsengagement efter betalingsstandsning og salg af virksomhed. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Sagens omstændigheder.
Klagerne, der er ægtefæller, drev en erhvervsvirksomhed via et interessentskab, som havde et engagement med indklagede.
Den 21. august 2001 gik virksomheden i betalingsstandsning.
Interessentskabets gæld til indklagede blev inklusiv renter pr. betalingsstandsningsdatoen opgjort til i alt 1.050.522,57 kr. fordelt på tre konti (I, II og III), hvorpå gælden var henholdsvis 847.248,19 kr. (I), 24.947,30 kr. (II) og 178.327,08 kr. (III).
Til sikkerhed for engagementet havde indklagede håndpant i bl.a. et ejerpantebrev på 400.000 kr. med pant i klagernes ejendom og et ejerpantebrev på 555.932 kr. håndpantsat af en tredjemand, T.
Ved skrivelse af 14. september 2001 anmodede indklagede med henvisning til betalingsstandsningen T om at betale 555.932 kr.
Ved skrivelse af 17. december 2001 til klagernes advokat meddelte indklagede, at man, da klagernes virksomhed nu var solgt, og der derfor alene resterede en udlodning af midlerne, ikke ville lade ejerpantebrevet på 400.000 kr. henstå afviklingsfrit. Indklagede anmodede derfor om, at der blev truffet aftale om den sikrede del af tilgodehavendet
Ved skrivelse af 20. marts 2002 til klagernes advokat meddelte indklagede, at man samme dag havde modtaget 555.932 kr. fra T, og at beløbet var indsat på konto I.
Ved kreditaftale underskrevet af klagerne den 25. marts 2002 ydede indklagede klagerne et lån på 404.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.800 kr. Provenuet af lånet blev anvendt til nedbringelse af restengagementet.
Ved skrivelse af 22. maj 2002 til betalingsstandsningsboet anmeldte indklagede et krav på 721.207,57 kr. svarende til det tidligere anmeldte beløb på 1.050.522,57 kr. med tillæg af renter fra 21. august 2001, 70.685 kr., og med fradrag af 400.000 kr. Resttilgodehavende efter indbetalingen fra T blev opgjort til 166.207,57 kr. Indklagede har under sagen oplyst, at det korrekte beløb var 165.275,57 kr.
Ved skrivelse af 3. juni 2002 fremsendte klagernes advokat en check på 37.902,81 kr. til indklagede svarende til 16 % dividende af 236.892,57 kr. (166.207,57 kr. med tillæg af rentebeløbet på 70.685 kr.). Indklagede blev anmodet om at meddele saldokvittering og dermed tiltræde en frivillig akkordordning med klagerne.
Ved skrivelse af 6. juni 2002 returnerede indklagede checken, idet man ikke kunne tiltræde den frivillige akkord. Indklagede bemærkede bl.a., at man ikke havde fraskrevet sig fuld anmeldelsesret efter indbetaling fra tredjemand, at det ikke var oplyst, hvordan det tilbudte beløb til akkord var fremkommet, at indklagedes tiltræden forudsatte, at alle kreditorer forlods havde tiltrådt akkorden, og at der i klagernes private ejendom var en ikke ubetydelig friværdi, der burde komme kreditorerne til gode.
Ved skrivelse af 10. juni 2002 genfremsendte advokaten checken til indklagede, idet dividenden ikke var betinget af tiltrædelse af akkorden. Under henvisning til, at betalingsstandsningen var ophørt, blev indklagede samtidig opfordret til at tage kontakt til klagerne med henblik på at finde en ordning på det resterende mellemværende.
Ved e-mail af 12. juni 2002 henviste klagerne bl.a. til, at en navngiven medarbejder hos indklagede tidligere havde meddelt, at man var villig til at afskrive ikke pantsikret gæld som tab.
Ved skrivelse af 14. juni 2002 meddelte indklagede, at man ikke havde kunnet tiltræde akkorden på det foreliggende grundlag, og at resttilgodehavende nu udgjorde 128.304,76 kr. (166.207,57 - 37.902,81).
I efteråret 2002 gennemførte indklagede en omprioritering af klagernes ejendom med et nyt realkreditlån på 1.274.000 kr. Indklagede rykkede med ejerpantebrevet for det nye realkreditlån. Omprioriteringen medførte et provenu på ca. 400.000 kr., som blev anvendt til indfrielse af lånet på oprindelig 404.000 kr., jf. kreditaftalen af 25. marts 2002.
Efterfølgende korresponderede klagerne og indklagede om afviklingen af indklagedes resttilgodehavende, som indklagede opgjorde til 128.304,76 kr. med tillæg af renter fra den 22. maj 2002. Klagerne anførte bl.a., at indklagedes medarbejder i juli 2002 havde givet deres revisor tilsagn om at frafalde renter i betalingsstandsningsperioden, og at mellemværendet fuldt ud kunne indfries ved betaling af 70.000 kr. Indklagede afviste, at man havde givet tilsagn herom. Der blev ikke opnået enighed mellem parterne.
Ved skrivelse af 13. februar 2003 meddelte indklagede, at sagen nu var overgivet til inkasso med henblik på begæring af tvangsauktion over klagernes ejendom på grundlag af ejerpantebrevet.
Den 19. februar 2003 blev der ved retten i Brøndbyerne afsagt dom i en af T anlagt sag mod klagerne. Ved dommen blev klagerne dømt til at betale T 423.709,22 kr. med tillæg af renter fra den 1. oktober 2001 og 20.000 kr. med tillæg af renter fra den 2. december 2002 samt sagens omkostninger.
Ved skrivelse af 18. marts 2003 opgjorde indklagede sit tilgodehavende til 181.608,99 kr. svarende til en hovedstol på 38.799,83 kr. med tillæg af renter fra 30. juni 2001 på i alt 139.309,16 kr. og et gebyr for "ekstraordinært arbejde" på 3.500 kr. De 38.799,83 kr. svarede til den samlede saldo på konto I og II den 7. januar 2003.
Parternes påstande.
Den 1. maj 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte sit krav.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Indklagede har under sagen frafaldet gebyret på 3.500 kr. og foretaget en omberegningen, der har medført en nedsættelse af kravet til 149.558,59 kr. inklusiv renter til den 14. november 2003.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de før betalingsstandsningen orienterede indklagede om deres manglende mulighed for at videreføre virksomheden, og at betalingsstandsningen ville blive gennemført med henblik på at begrænse tabet mest muligt. Indklagede meddelte, at man arbejdede ud fra, at "der er mennesker bag tragedien". Indklagede var indstillet på at afskrive ikke pantsikret gæld som tab, hvis alle kreditorer tiltrådte akkorden, og indklagede frafaldt renter i betalingsstandsningsperioden. Dette var etisk begrundet ud fra et hensyn til såvel de øvrige kreditorer og dem og deres familie.
Under hele forløbet har de været i kontakt med indklagede med henblik på afvikling af gælden. Afviklingen af den pantsikrede gæld blev påbegyndt i forbindelse med stiftelsen af lånet på 404.000 kr., og dette lån blev senere indfriet ved en forhøjelse af realkreditlånet i deres ejendom.
Indklagedes krav om gebyr og renter er urimeligt og i strid med tilkendegivelsen om at frafalde renter i betalingsstandsningsperioden.
De har i forbindelse med afviklingen af den pantsikrede gæld via lånet på 404.000 kr. og senere ved hjemtagelsen af realkreditlånet allerede betalt renter og omkostninger på i alt 37.165,38 kr.
Indklagede bør nedsætte sit krav til 38.079,83 kr. svarende til hovedstolen pr. den 31. december 2002 med tillæg af sædvanlig procesrente. Subsidiært bør indklagede nedsætte sit krav til 70.000 kr., idet der i juli 2002 blev indgået en aftale mellem deres revisor og en navngiven medarbejder hos indklagede om betaling af dette beløb til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet, herunder frigivelse af ejerpantebrevet.
Det er urimeligt og uacceptabelt, at indklagede nu søger at gennemføre en tvangsauktion over deres ejendom. En eventuel tvangsauktionsbegæring burde være indgivet, før den pantsikrede gæld blev indfriet med realkreditlånet. Indklagede har ved at medvirke til hjemtagelsen af realkreditlånet, hvorved indklagedes risiko på den pantsikrede gæld overgik til realkreditselskabet, afskåret sig fra at begære tvangsauktion over ejendommen.
I forbindelse med T's sagsanlæg mod dem blev det dokumenteret, at T havde betalt den 1. oktober 2001, men indklagede har først krediteret beløbet på engagementet den 20. marts 2002, hvilket har medført en forøget rentetilskrivning.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig, idet den vedrører afviklingen af restengagementet for klagernes interessentskab.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man på intet tidspunkt har givet klagerne tilsagn om en akkordering af gælden.
Der har i betalingsstandsningsperioden været drøftelser med klagernes advokat og revisor om at give klagerne saldokvittering mod betaling af et mindre beløb end restgælden. Drøftelserne førte imidlertid ikke til noget konkret resultat, da indklagedes forudsætning om tilslutning fra alle kreditorers side ikke kunne opfyldes.
I betalingsstandsningsperioden blev der ikke automatisk tilskrevet renter på engagementet. Det er fast praksis i indklagedes inkassoafdeling, at renter beregnes løbende, men først tillægges gælden, når betaling sker. Det bestrides, at klagerne er blevet bibragt en berettiget forventning om, at rentekravet ikke ville blive gjort gældende.
T's betaling af de 555.932 kr. skete først den 20. marts 2002. Indbetalingen er således blevet posteret korrekt på engagementet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen vedrører den restfordring, som indklagede gør gældende over for klagerne efter gennemførelsen af betalingsstandsningen og klagernes afhændelse af deres erhvervsvirksomhed. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig.
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at indklagede først modtog T's indbetaling på 555.392 kr. den 20. marts 2002.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede under betalingsstandsningen eller efterfølgende har bibragt klagerne en berettiget forventning om, at man helt eller delvist ville frafalde renter af restgælden. Det er heller ikke godtgjort, at indklagede har givet tilsagn om at give saldokvittering mod betaling af 70.000 kr.
Under sagen har indklagede frafaldet gebyret på 3.500 kr. og foretaget en fornyet beregning af den aktuelle restgæld. Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at denne beregning ikke er korrekt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.