Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Om overførsel i 1993 af pensionsmidler til andet pengeinstitut kun delvis blev gennemført.

Sagsnummer: 263 /2005
Dato: 15-05-2006
Ankenævn: Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Overførsel - pensionskonti
Passivitet - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Om overførsel i 1993 af pensionsmidler til andet pengeinstitut kun delvis blev gennemført.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om klagerens pensionsmidler hos indklagede i 1993 kun delvis blev overført til et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

I 1986 blev der indgået aftale om oprettelse af en arbejdsgiveradministreret kapitalpension (konto nr. -691) for klageren hos en sparekasse, nu indklagede. Ifølge en ændring af aftalen i begyndelsen af 1987 skulle der hvert år indbetales "op til det i.h.t. loven fastsatte max.". Med virkning fra den 1. januar 1988 indtrådte en ny arbejdsgiver i aftalen.

Klageren har under sagen fremlagt udskrifter fra Told- og Skattestyrelsen, der viser nogle kapitalpensionsindbetalinger for klageren, herunder indbetalinger på en privat kapitalpensionsordning med konto nr. -716.

Af en intern engagementsoversigt, der er udarbejdet af indklagede den 12. juli 1993, fremgår bl.a. følgende oplysninger om klagerens engagement:

Produktnummer

Produktnavn

Saldo

-716

KAPITALPENSION-DEPOT

4.945,96 kr.

-047

RATEPENSION-DEPOT

4.973,41 kr.

-864

RATEPENSIONSDEPOT

-374

KAPITALPENSIONSDEPOT

-837

KAPITALPENSIONSDEPOT

Den 14. november 1993 underskrev klageren hos pengeinstituttet P en overførselsanmodning, hvorefter klageren med fuldmagt til P anmodede indklagede om overførsel af ratepension konto nr. -047/depot nr. -864, kapitalpension konto nr. -716/depot nr. -837 og kapitalpension konto nr. -047/depot nr. -864. Sidstnævnte kapitalpension er streget ud, og der er ud for en klamme omkring de to kapitalpensioner anført "1 depot ?".

Øverst på overførselsanmodningen er der med håndskrift anført: "15.12.93 [navn], [indklagede] overfører snarest."

Ifølge skema til brug for videregivelse af oplysninger i relation til realrenteafgiftsloven ved overførsel af pensionsopsparingsordninger mellem pengeinstitutter blev ratepensionskonto -047 med et indestående på 31.768,76 kr. og tilhørende værdipapirer med en værdi på 56.706,85 kr. overført fra indklagede til P den 16. december 1993.

Ifølge en pensionsoversigt, der er udarbejdet af P den 14. januar 1995, havde klageren en arbejdsgiveradministreret kapitalpension (konto nr. -149) og ratepension begge med tilknyttet depot. Pr. den 1. januar 1994 havde kapitalpensionen en værdi 31.812,44 kr. fordelt med 31.812,44 kr. på konto og 0,00 kr. på depot. Ratepensionen havde pr. samme dato en værdi på 705.436,68 kr. fordelt med 112.899,57 kr. på konto og 592.537,11 kr. i depot.

Ved skrivelse af 3. marts 1995 forhøjede skattemyndighederne klagerens skatteansættelse for 1993 med 24.600 kr. Baggrunden var, at der via klagerens firma var foretaget kapitalpensionsindbetalinger på i alt 54.600 kr., og at der kun var skattemæssigt fradrag for 30.000 kr. Indbetalingerne var sket med 27.300 kr. til henholdsvis indklagede (konto nr. -716) og P (konto nr. -149).

I foråret 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede om overførslen til P. Det var klagerens opfattelse, at hans pensionsordninger med tilhørende depoter ikke fuldt ud var blevet overført til P. Under henvisning til overførselsanmodningen og skemaet anførte indklagede, at samtlige klagerens pensionskonti og depoter måtte formodes overført i december 1993.

Parternes påstande.

Den 7. oktober 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse for manglende overførsel af hans pensionsmidler.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han løbende frem til 1993 indbetalte det maksimalt tilladte beløb på sin kapitalpensionsordning hos indklagede. Dette er dokumenteret ved den fremlagte aftale samt de udskrifter fra skattemyndighederne, som det har været muligt at finde frem.

I 1993 anmodede han indklagede om at overføre samtlige pensionsordninger til P, hvilket imidlertid ikke skete. Det fremgår af pensionsoversigten fra P, at hans kapitalpension med tilhørende depoter ikke blev overført.

Indklagede har afvist at fremlægge engagementsoversigter og depotoversigter, selvom han har henvist til specifikke konto- og depotnumre. Det må påhvile indklagede at dokumentere sin påstand om, at samtlige pensionsmidler blev overført til P i 1993.

Der er ikke indtrådt forældelse, idet hans krav mod indklagede hviler på et særligt retsgrundlag, der er undergivet 20-årig forældelse. I det omfang der ikke er sket overførsel til P, har han et forfaldent krav mod indklagede.

Indklagede har anført, at samtlige klagerens pensionsmidler blev overført til P i 1993 i overensstemmelse med klagerens anmodning herom.

Det har ikke været muligt at finde yderligere bilag eller dokumenter vedrørende klagerens pensionsmidler. Man er ikke forpligtet til at gemme bilag eller dokumenter vedrørende konti og depoter, der blev overført til et andet pengeinstitut tilbage i 1993.

Klageren har været nærmest til at følge op på, om pensionsmidlerne blev overført, og klageren har haft mulighed for løbende at holde sig ajour med placeringen af pensionsmidlerne via årlige pensionsoversigter.

Klageren har under alle omstændigheder udvist passivitet ved først i 2005 at fremsætte krav vedrørende dispositioner, der blev foretaget i 1993.

Klageren har ikke dokumenteret, at han efter 1993 skulle have haft pensionskonto hos indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I slutningen af 1993 ønskede klageren samtlige sine pensionsmidler overført fra indklagede til P, og klageren underskrev i den forbindelse en overførselsanmodning, hvor P fik fuldmagt til at gennemføre overførslen.På baggrund af det håndskrevne notat på overførselsanmodningen og det fremlagte skema til brug for skattemyndighederne må det lægges til grund, at der blev foretaget ekspeditioner med henblik på at gennemføre den ønskede overførsel.

Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald i forbindelse med modtagelsen af pensionsoversigten af 14. januar 1995 fra P burde have konstateret en eventuel fejl i forbindelse med overførslen, og at det ikke nu ca. 10 år efter kan pålægges indklagede at fremlægge dokumentation for overførslen i videre omfang end sket.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.