Afgørelse

Indsigelse vedrørende låns afvikling.

Indledning.

Denne klage vedrører et lån ydet i 1986 til klageren og dennes daværende samlever. Klageren gør gældende, at lånets afvikling i 1989 blev ændret således, at lånets restgæld i 1994 ikke svarede til det beløb, der blev overført til nyt gældsbrev, som da blev oprettet.

Sagens omstændigheder.

I februar 1986 ydede indklagede klageren og dennes daværende samlever, S, et lån på 105.000 kr. (lån -814), som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.380 kr., første gang 1. april 1986. Renten var p.t. 13,75% p.a. Af gældsbrevet fremgår, at ydelserne skulle hæves på konto -532, der var S' budgetkonto.

Klageren har anført, at hun betalte ydelserne fra 1986 til 1989. Fra 1989 og indtil 1994 betalte hun alene halv ydelse og ønskede derfor at overtage lånet som enedebitor med henblik på at opnå fuldt skattefradrag for betalte renter.

Indklagede har oplyst, at klageren den 7. juli 1992 oprettede en budgetkonto (-295). Ifølge klageren blev kontoen oprettet ca. 1. april 1989.

Klageren og S ophævede samlivet den 1. august 1992.

Under sagen er fremlagt kopi af gældsbrev på 106.995,44 kr. vedrørende et lån til klageren (-398), som skulle afvikles med 1.500 kr. månedligt, første gang 28. februar 1994. Gældsbrevet er den 20. januar 1994 underskrevet af klageren som enedebitor og af S som kautionist. Gældsbrevet bærer påtegning om, at stempel er overført "fra samtidig indfriet lån nr. [-814]".

Indklagede har fremlagt print af 13. januar 1994 vedrørende opgørelse af lån -814 til 106.995,44 kr. Det fremgår, at lånets restgæld pr. 31. december 1993 var 106.438,12 kr.

Klageren har anført, at ændringen af lån -814 allerede skete i 1989, hvor nyt lån blev etableret, hvorefter ydelser på 1.500 kr. månedligt indgik på lån -398. Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling.

Ved skrivelse af 27. november 2001 opsagde indklagede klagerens engagement som misligholdt. Lån -398 blev opgjort til 63.059,62 kr. pr. samme dag.

I april 2002 anmodede indklagede om foretagelse af fogedforretning hos klageren på grundlag af lån -398.

Ved skrivelse af 26. november 2002 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede om afviklingen af lån -814 samt lån -398. Klageren anmodede om at modtage yderligere oplysninger om lånenes afvikling ved fremlæggelse af kontoudtog.

Ved skrivelse af 15. januar 2003 fremsendte indklagede kopi af opgørelsen af 13. januar 1994 vedrørende lån -814. Indklagede oplyste samtidig, at det ikke var muligt at rekonstruere afviklingsforløbet vedrørende lån -814.

Af fremlagte årsoversigter for klagerens mellemværende med indklagede fremgår følgende:

Lån -398 fremgår ikke af årsoversigterne for 1986-1992. Af kontoudskrift for klageren budgetkonto (-295) for perioden 7. juli - 30. december 1992 fremgår, at der ultimo august, september, oktober og november er hævet 1.500 kr. med kontoteksten "Ydelse på lån".

Parternes påstande.

Klageren har den 15. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ifølge klageskemaet ønsker klageren:

"Principalt:

Dokumentation for, at klagers gæld pr. 1/1-1994 udgjorde kr. 106.995,44. Klager blev på oprettelsestidspunktet lovet en opgørelse fra [ansat indklagede], men har trods rykkere aldrig modtaget denne.

Subsidiært:

Frifindelse for betaling af restbeløbet, idet kravet er udokumenteret."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i hele perioden har stået for lånets afvikling. Fra 1. april 1989 blev ydelsen ændret til 1.500 kr. månedligt. Den restgæld, som indklagede oplyser, at lånet havde ved etableringen af nyt lånedokument i 1994, er derfor ikke korrekt.

Ved omlægningen i 1989 underskrev hun - men ikke S - nyt gældsbrev. Det er derfor ikke korrekt, at kontonummeret på lånet først i 1994 blev ændret fra -814 til -398, da dette skete allerede i 1989.

Hun har foretaget en beregning af lånets korrekte restgæld ved udgangen af 1994 og beregnet denne til ca. 76.000 kr. Hun har herved forudsat, at lånet er afviklet i overensstemmelse med det af hende foran anførte. Ved udgangen af 2001 ville lånets restgæld herefter være 1.258 kr.

Hendes indbetalinger på lånet er i en periode overført fra budgetkonto -295.

Indklagede har anført, at det af de fremlagte årsoversigter fremgår, at lånets afvikling forløb i overensstemmelse med det aftalte til og med 1989.

I 1990 blev alene betalt 9.660 kr. svarende til syv ydelser á 1.380 kr., mens afviklingen i 1991 var på 16.560 kr. svarende til 12 ydelser á 1.380 kr. I 1992 blev betalt 9.000 kr. svarende til seks ydelser á 1.500 kr. og i 1993 18.000 kr. svarende til 12 ydelser á kr. 1.500 kr. Den forhøjede afvikling af lånet med 1.500 kr. månedlig i en del af 1992 og 1993 skete uden, at der blev indgået ny aftale herom.

Man er ikke i stand til at fremlægge årsoversigt for 1993, men af print af 13. januar 1994 vedrørende opgørelse af lån -814 fremgår, at lånets restgæld pr. 31. december 1993 var 106.438,12 kr.

Lån -814 udgik først i januar 1994 i forbindelse med etableringen af lån -398, hvor klageren var enedebitor. Det bestrides, at der skulle være etableret et gældsbrev i 1989. Af et fremlagt print af 5. februar 1993 fremgår, at klageren da stadig var medkontohaver på lån -814 sammen med S.

Det har ikke været muligt at fremfinde kontoudskrifter for den konto, hvorfra ydelserne blev betalt, men det forudsættes, at betaling i første omgang skete fra konto -532, der var budgetkonto for S.

Klagerens budgetkonto -295 blev først etableret den 7. juli 1992. Af kontoudskrifter fra denne for 1992 fremgår betalingen af fire ydelser á 1.500 kr.

Klageren underskrev den 20. januar 1994 gældsbrev vedrørende gælden på 106.995,44 kr. og godkendte herved gældens størrelse på dette tidspunkt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I februar 1986 ydede indklagede klageren og S lånet på 105.000 (lån -814).

På grundlag af de fremlagte årsoversigter samt print af 13. januar 1994 finder Ankenævnet det godtgjort, at lån -814's restgæld pr. 31. december 1993 var 106.438,12 kr.

Lån -814 må anses for indfriet i forbindelse med etableringen af lån -398 den 20. januar 1994. Herved bemærkes, at det af dette lånedokument fremgår, at stemplet var overført fra det samtidig indfriede lån -814. Klageren har ikke godtgjort, at der i 1989 skulle være oprettet et lån til indfrielse af lån -814.

Ankenævnet finder ikke holdepunkter for at anse hovedstolen på lån -398 på 106.995,44 kr. for fejlagtig, og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte indklagedes krav på klageren efter dette gældsbrev i overensstemmelse med det af klageren anførte. Herved bemærkes, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevet den 20. januar 1994 anerkendte gældens størrelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.