Gebyr for vurdering af fast ejendom.
| Sagsnummer: | 390 /1989 |
| Dato: | 31-01-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - besigtigelse af ejendom
|
| Ledetekst: | Gebyr for vurdering af fast ejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I midten af september 1989 anmodede klageren indklagedes Hvidovre afdeling om til brug for opførelse af en tilbygning til hans ejerbolig at yde et byggelån og et lån til brug for den endelige finansiering af byggeriet. Til brug for afdelingens bedømmelse af ansøgningen medbragte klageren under et af de møder, der blev afholdt i sagens anledning øvrigt indhentet materiale, bl.a. bestående af en ejendomsvurderingsblanket, et lånetilsagn fra kreditforeningen og tilbud på opførelse af den omhandlede tilbygning. Klageren blev gjort bekendt med, at det var nødvendigt for afdelingen at lade ejendommen besigtige af en ekstern sagkyndig med henblik på indhentelse af en vurdering til bedømmelse af den fremtidige sikkerhedsværdi af det ejerpantebrev, som skulle tinglyses i forbindelse med eventuel ydelse af de ansøgte lån.
Efter at den omhandlede besigtigelse og vurdering var blevet foretaget blev klageren på et møde i afdelingen tilbudt et byggelån på 250.000 kr. og et boliglån på 135.000 kr. på mødet bl.a. det udarbejdede finansieringsbudget gennemgået, hvori låneomkostningerne var fastsat til ca. 25.000 kr. En nærmere specifikation af disse omkostninger blev ikke foretaget.
I midten af oktober 1989 modtog afdelingen afregningen fra vurderingsmanden og debiterede regningsbeløbet på 972 kr. klagerens konto.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere ham det opkrævede gebyr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at han på intet tidspunkt forud for vurderingsforretningens foretagelse blev gjort opmærksom på, at han ville blive debiteret et beløb i denne anledning, og at han ikke har haft grund til at gå ud herfra, idet den indhentede kreditforeningsvurdering var udført gebyrfrit, hvilket var afdelingen bekendt.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at den foretagne vurdering blev indhentet på foranledning af klageren og til fordel for denne, og det matte under disse omstændigheder stå ham klart, at den ikke ville kunne udføres uden omkostninger for ham. Regningsbeløbet på 972 kr. er således hverken usædvanligt eller urimeligt.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren matte påregne, at en af indklagede iværksat vurdering skulle betales af ham. Herefter, og da regningsbeløbet ikke er urimeligt, kan der ikke gives klageren medhold i klagen. Ankenævnet finder dog grund til at bemærke, at det i tilfælde som det foreliggende må anses for hensigtsmæssigt, at kunden udtrykkeligt gøres bekendt med, at udgiften vil blive debiteret ham.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.