Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Deling af lån i forbindelse med bodeling.

Sagsnummer: 410/1998
Dato: 07-09-1999
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Deling af lån i forbindelse med bodeling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens hæftelse over for indklagede i forbindelse med delingen af et fælleslån ydet af indklagede til klageren og dennes daværende ægtefælle.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 1. maj 1987 underskrevet af klageren og dennes daværende ægtefælle, H, ydede indklagedes Højbro Plads afdeling et boliglån på 94.000 kr., som skulle afvikles med en kvartårlig ydelse på 3.678,78 kr.

I forbindelse med klagerens og H's skilsmisse i 1989 blev boliglånet delt. Der etableredes to lån på hver 46.444 kr., der hver skulle afvikles med en kvartårlig ydelse på 1.816,02 kr. Klageren og H var debitorer på begge gældsbreve. Klageren betalte ydelserne på lån nr. -4085, mens H betalte ydelserne på lån nr. -4093.

Indklagede har oplyst, at H i 1991 misligholdt lån -4093. Lånet blev overgivet til inkasso. Den 24. juli 1991 blev der på indklagedes anmodning foretaget udlæg for ca. 57.000 kr. i klagerens andel af en ejerlejlighed, som klageren ejede sammen med sin samlever.

I oktober 1994 opsagde indklagede lån -4085 over for klageren. Lånets restgæld var ca. 41.000 kr. Lånet overgik til inkasso. På indklagedes begæring foretoges der den 4. maj 1995 udlæg i ejerlejligheden.

I august 1996 solgte klageren og dennes samlever ejerlejligheden. Af skrivelse af 19. august 1996 fra den ved salget medvirkende ejendomsmægler til indklagedes inkassoafdeling fremgår, at der ved salget fremkom et underskud anslået til ca. 14.000 kr. Indklagede blev anmodet om at lade udlæggene i lejligheden aflyse. Indklagede gav tilsagn herom på betingelse bl.a. af, at klageren underskrev frivilligt forlig på den samlede gæld til indklagede.

Ved to frivillige forlig underskrevet den 28. august 1996 erkendte klageren pr. den 23. s.m. at skylde indklagede henholdsvis 53.670,12 kr. og 98.660,91 kr.

Medio 1998 indledtes drøftelser mellem klageren og indklagede med henblik på betaling af et engangsbeløb til fuld og endelig afgørelse. Klageren tilbød at betale 40.000 kr., hvilket indklagede afslog, idet man samtidig tilbød saldokvittering ved klagerens betaling af 85.000 kr. Herom nåede parterne ikke til enighed.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. november 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han kun hæfter for lån -4085, subsidiært at "få et rimeligt forlig" med indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at i forbindelse med delingen af det oprindelige boliglån undlod indklagede at rådgive om, hvordan det kunne sikres, at hver af parterne alene hæftede for sin halvdel af gælden. Det var derfor hans opfattelse, at han alene hæftede for lån -4085. Først da indklagede krævede ham i henhold til lån -4093, blev han klar over, at han åbenbart hæftede for denne gæld. Han blev tvunget til at underskrive de frivillige forlig i august 1996, idet salget af ejerlejligheden kun kunne gennemføres, såfremt han underskrev forligene. Der forelå således "tvang". Han forstår ikke, at det ikke kan lade sig gøre at dele gælden, da der i dagspressen i oktober/november 1998 var omtalt en lignende sag, hvor det blev statueret, at der mod betaling kunne ske fastfrysning af gælden til hver ægtefælle. Hans sidste tilbud om forlig var et beløb på ca. 60-65.000 kr.

Indklagede har anført, at det er indklagedes sædvanlige praksis, at der ved deling af fælleslån i forbindelse med skilsmisse ikke sker en begrænsning i den enkelte debitors hæftelse over for indklagede. I den foreliggende sag aftaltes det, at klageren og H skulle hæfte som meddebitor for hinandens lån efter delingen af fælleslånet. Indklagede var ikke forpligtet til at acceptere en begrænsning i den fælles hæftelse som følge af delingen af fælleslånet. Klageren har siden etableringen af lån -4093 været bekendt med, at han hæftede som meddebitor for dette lån. Han har årligt modtaget kontooversigter, hvor begge lån var anført med to ejere. Renter er for begge lån indberettet til skattevæsenet som fradragsberettigede renter på fælleskonti. Klageren fremsatte heller ikke indsigelse i forbindelse med foretagelse af udlæg i juli 1991 for lån -4093. Senest har klageren anerkendt at skylde beløbet ved forligene af 28. august 1996. Det bestrides, at der har foreligget tvang ved denne lejlighed. Indklagede vedstår sit forligstilbud.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med delingen af boliglånet etableret i maj 1987, for hvilket klageren og H hæftede solidarisk, underskrev klageren som meddebitor på lån -4093. Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af denne hæftelse som også senere er bekræftet ved forliget af 28. august 1996.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede at indgå forlig med klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.