Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån, opgivelse af krav.

Sagsnummer: 507/1991
Dato: 03-04-1992
Ankenævn: Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Udlån, opgivelse af krav.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I 1981 bortsolgtes klagerens ejendom på tvangsauktion. I denne forbindelse opnåedes ikke dækning for indklagedes tilgodehavende, som da androg ca. 450.000 kr.

Klageren blev ved skrivelse af 1. juni 1981 fra indklagede afkrævet det skyldige beløb nu på i alt 456.118 kr.

I anledning af en henvendelse fra klageren anførte indklagede i skrivelse af 31. december 1982 til klageren bl.a., at klagerens ejendom var blevet overtaget af DLR, og at indklagedes "engagement på godt 450.000 kr. måtte vi afskrive som tabt".

I 1983 indbragte klageren indklagedes sagsbehandling for Tilsynet med Banker og Sparekasser. Klagen angik bl.a. indklagedes behandling af et gældssaneringslån. I en af Tilsynet indhentet udtalelse af 7. juni 1983 fra indklagede anførtes, at indklagede i forbindelse med auktionen "afskrev (...) sit tilgodehavende på godt kr. 450.000".

Den 17. juni 1986 fremsendte indklagede en erindringsskrivelse til klageren vedrørende gældsforpligtelsen. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget denne skrivelse.

Ved skrivelse af 5. december 1989 fra indklagede til klageren opgjordes klagerens gæld til 906.686,08 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede har fortabt sit krav mod klageren.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ved sin skrivelse af 31. december 1982 til klageren har givet denne den opfattelse, at man havde frafaldet at gøre sit krav gældende mod klageren. Denne opfattelse blev bestyrket yderligere af indklagedes skrivelse af 7. juni 1983 samt af, at indklagede ikke i forbindelse med klagesagerne gjorde krav på beløbet. Som følge af det sidste forhold må indklagede desuden have fortabt sit krav ved passivitet.

Indklagede har anført, at der i begyndelsen af 1990 indledtes forhandlinger med klageren om en afdragsordning, hvorom imidlertid ikke opnåedes enighed. Indklagede har endvidere henvist til, at klageren i en skrivelse af 29. august 1984 til Tilsynet anførte, at indklagede ikke på daværende tidspunkt havde givet tilsagn om at afskrive gælden. Indklagede har på intet tidspunkt frafaldet kravet, og dette har heller ikke været tilkendegivet over for klageren. At indklagede i skrivelsen af 7. juni 1983 meddelte, at man måtte afskrive 350.000 kr. som tabt, var en konstatering af, at der ikke i ejendommen blev dækning for kravet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke, at klageren med føje har kunnet opfatte de påberåbte skrivelser fra indklagede som udtryk for, at indklagede havde givet afkald på at gøre sit krav gældende mod klageren. Der er heller ikke grundlag for at anse kravet for fortabt ved passivitet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.