Afgørelse

Indsigelse mod krav om betaling af gæld stiftet for 1982.

Sagsnummer:	154 /2005
Dato:	18-08-2005
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Anne Dehn Jeppesen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Forældelse - udlån Passivitet - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod krav om betaling af gæld stiftet for 1982.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes krav om betaling af en gæld stiftet af klageren før 1982.

Sagens omstændigheder.

I ca. 1975-1981 var klageren kunde hos indklagede. Engagementet blev misligholdt.

I 1983-1986 underskrev klageren hvert år, senest den 30. januar 1986, en saldoanerkendelse om sin gæld til indklagede pr. den 31. december det foregående år. Pr. den 31. december 1982 blev gælden opgjort til 51.174,95 kr. De følgende tre år blev gælden opgjort til 51.163,40 kr. I beløbene var "ikke medregnet renter respektive provision, hvortil jeg anerkender bankens ret".

Efterfølgende blev der årligt fremsendt en saldomeddelelse om gælden til klageren.

I 2004 blev fordringen på 51.163,40 kr. af indklagede indberettet til ToldSkat som "misligholdt fordring". Af klagerens årsoversigt for 2004 fremgår bl.a.:

"Misligholdt fordring

Saldoen er indberettet til skattemyndighederne.

Saldoen skal eventuelt reguleres for skyldige påløbne, men ikke betalte renter samt for eventuelle omkostninger. Det beløb, der er angivet som renteudgift, svarer til det beløb, der er indberettet til skattemyndighederne.

Bankens rentekrav kan overstige det indberettede beløb."

Ved skrivelse af 2. februar 2005 gjorde klageren indsigelse imod fordringen, herunder indberetningen til ToldSkat. Indklagede fastholdt sit krav.

Parternes påstande.

Den 1. juni 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde sit påståede krav mod ham.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes krav er bortfaldet, idet indklagede igennem en længere årrække hverken har indberettet kravet til ToldSkat eller udarbejdet en opgørelse med påløbne renter og provision.

Da han i sin tid underskrev en saldoopgørelse til indklagede, forventede han at modtage en ny saldoopgørelse med påskrevne renter og provision. En sådan opgørelse har han aldrig modtaget. Ifølge et EU-regulativ fra 1981 skal alle selskaber føre dobbelt bogholderi, hvilket indklagede ikke har levet op til.

Ifølge ToldSkat skal udestående fordringer inkl. tilskrevne renter og provision indberettes, selvom der ikke er udsigt til, at fordringerne bliver indfriet. Undlader man at indberette fordringerne, fraskriver man sig retten til at inddrive dem. ToldSkat oplyste ham herom bl.a. i forbindelse med, at han drev en selvstændig murerforretning og ville undlade at påføre et tab på en kunde, som var gået konkurs.

I 2000 præciserede han disse regler i en skrivelse til indklagede. Han har ikke mulighed for at fremlægge skrivelsen, som indklagede aldrig har ønsket at besvare.

Indklagedes indberetning i 2004 var uberettiget, idet indklagede på dette tidspunkt allerede havde mistet sin ret til at inddrive fordringen. Hos ToldSkat var man ligesom han forbavset over, hvorledes de 51.163 kr. lige pludselig kunne dukke op i indklagedes skatteregnskaber.

Ved at fravælge at indberette fordringen til ToldSkat har indklagede således mistet retten til på et senere tidspunkt at inddrive sit påståede tilgodehavende.

Indklagede har anført, at kravet på 51.163,40 kr. er omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og således ikke er forældet. Herudover er man berettiget til de seneste fem års forfaldne renter af beløbet.

Gælden stammer fra forskellige misligholdte faciliteter i ca. 1975-1981. I de følgende år 1983-1986 anerkendte klageren gælden. Ud over hovedstolen på 51.163,40 kr. anerkendte klageren også at hæfte for renter og provision.

Der blev årligt fremsendt saldomeddelelser til klageren.

Efter indklagedes praksis igennem en årrække var det sædvanligt, at der ikke blev foretaget indberetning af kunders gæld til skattevæsenet, hvis fordringen regnskabsteknisk var afskrevet - men ikke opgivet - idet renteberegningen var standset, og der derfor ikke var nogen fradragsberettiget renteudgift at indberette. I 2004 blev denne praksis forladt, og fordringen mod klageren blev derfor indberettet til skattemyndighederne. Da klageren ikke har afdraget på gælden, blev der ikke indberettet nogen renteudgift.

Indklagedes skatteindberetningspraksis har ingen indflydelse på kravet mod klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagedes fordring mod klageren på 51.163,40 kr., som klageren har anerkendt senest ved sin underskrift på saldoanerkendelsen den 30. januar 1986, er som anført af indklagede omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Forældelsen blev afbrudt ved de efterfølgende påmindelser til klageren i form af årlige saldomeddelelser.

Renterne af gælden er omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908. Indklagedes krav mod klageren på 51.163,40 kr. med tillæg af fem års renter er derfor ikke forældet.

Den omstændighed, at indklagede i en årrække har undladt at indberette fordringen til skattemyndighederne, kan ikke medføre, at klageren er frigjort for sin hæftelse. Ankenævnet finder heller ikke, at klageren som følge af den manglende indberetning til skattemyndighederne berettiget kunne forvente, at indklagede havde frafaldet sit krav.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.