Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ekspeditionstid ved overførsel af kapitalpension med tilhørende depot. Spørgsmål om erstatning for kurstab.

Sagsnummer: 18 /2001
Dato: 03-07-2001
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Kapitalpensionskonti - overførsel
Ledetekst: Ekspeditionstid ved overførsel af kapitalpension med tilhørende depot. Spørgsmål om erstatning for kurstab.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om klageren kan gøre erstatningskrav gældende over for indklagede som følge af ekspeditionstidens længde ved overførslen af en pensionsordning med tilhørende depot.

Sagens omstændigheder.

Klageren tiltrådte den 1. juli 1999 en stilling i pengeinstituttet P som privatkunderådgiver. Klageren havde siden 1985 været ansat hos indklagede, hos hvem der var oprettet en arbejdsgiveradministreret kapitalpension bestående af en kontantkonto og et tilhørende værdipapirdepot indeholdende bl.a. udenlandske værdipapirer.

Klageren forestod selv investeringerne i værdipapirdepotet. Handlerne blev efter klagerens fratræden hos indklagede afregnet til indklagedes almindelige kurtage.

Den 1. november 2000 underskrev klageren overførselsanmodning, hvorefter han bl.a. ønskede kapitalpensionen med tilhørende depot overført til P. Klageren og P underskrev samtidig tillæg til kapitalpensionsaftalen, hvoraf fremgår, at ordningen ikke længere skulle være arbejdsgiveradministreret, men privat.

Klageren har anført, at overførselsanmodningen samt tillægget blev fremsendt til indklagede den 1. november 2000.

Om ekspeditionen har indklagede oplyst, at dokumenterne formentlig blev modtaget fredag den 3. november 2000 i indklagedes pensionsgruppe. Pensionsgruppen fremsendte mandag den 6. eller tirsdag den 7. november 2000 tillægsaftalen til personaleadministrationen med henblik på, at indklagede som udtrædende arbejdsgiver kunne underskrive tillægsaftalen. Underskrift blev påført tillægsaftalen den torsdag 9. november 2000, hvorefter tillægget blev returneret til pensionsgruppen. Tirsdag den 14. november 2000 modtog indlånsservice/pension overførselsanmodningen fra pensionsgruppen til videre ekspedition.

Ved telefaxskrivelse fremsendt fredag den 17. november 2000 til indklagede konstaterede klageren, at overførslen ikke var ekspederet. Som følge af den i bekendtgørelse nr. 221 af 30. marts 2000 § 3 gældende spærreperiode for overførsler (fra 20. november til og med 15. december) konstaterede klageren, at overførslen formentlig først kunne ske efter spærreperiodens udløb. Dette fandt klageren beklageligt, da han kunne handle værdipapirer kurtagefrit hos P. På denne baggrund anmodede han indklagede om at bekræfte, at fondshandler kunne ske kurtagefrit hos indklagede, indtil overførslen ville finde sted. Dette afviste indklagede.

Indklagede har anført, at man var indstillet på undtagelsesvis at foretage overførsel i spærreperioden, såfremt P accepterede dette.

Ved telefaxskrivelse af 20. november 2000 til indklagede accepterede P at modtage ordningen, dog senest den følgende dag. Indklagede har anført, at det ikke var muligt at foretage overførslen på disse vilkår som følge af, at der var udenlandske værdipapirer i depotet.

Ved skrivelse af 24. november 2000 meddelte klageren indklagede, at han krævede kurstabet på depotet for perioden 9.-24. november dækket af indklagede. Klageren opgjorde tabet til 47.016 kr. Ved skrivelse af 28. s.m. afviste indklagede kravet. Indklagede tilbød at sælge værdipapirerne inden overførsel til P, idet indklagede tilkendegav at ville opkræve sædvanlig kurtage.

Onsdag den 20. december 2000 blev overførslen af kapitalpensionsdepotet effektueret.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. januar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 48.103 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det må formodes, at indklagede modtog dokumenterne torsdag den 2. november 2000. På denne baggrund forekommer det at være ubegribeligt, at indklagede først kunne påføre sin underskrift den 9. s.m.

Indklagedes indlånsservice/pension modtog overførselsanmodningen den 14. november 2000, hvilket var s.d. som en medarbejder i pensionsgruppen havde fundet hans sag i en stor bunke efter, at han havde rykket.

Indklagede burde have ekspederet overførslen inden spærreperiodens indtræden den 20. november 2000. Indklagede havde hertil 12 ekspeditionsdage.

Det fremgik ikke af overførselsanmodningen, at kapitalpensionsdepotet skulle bibeholdes. Der var oprettet et depot til modtagelse af værdipapirerne, som dog efterfølgende skulle realiseres, da reglerne for personalets formuepleje er anderledes hos P end hos indklagede. Det burde ikke være nødvendigt at oplyse, at værdipapirerne skulle realiseres efter overførslen.

Hans krav udgør forskellen mellem kursværdien den 9. november 2000 og kursværdien den 18. december 2000.

Indklagede har anført, at man først den 17. november 2000 fik oplysning om, at årsagen til, at overførslen hastede, var, at klageren nu lagde vægt på at kunne handle værdipapirerne i depotet kurtagefrit. Kurtagebetaling havde ikke tidligere hindret klageren i at handle værdipapirerne.

Klageren har på intet tidspunkt været afskåret fra at handle værdipapirerne i depotet og kunne således afværge den negative kursudvikling ved enten at reinvestere i mere kursstærke værdipapirer eller realisere depotet. Klageren accepterede risikoen for negativ kursudvikling i overførselsperioden, da han havde mulighed for at handle værdipapirerne i dette tidsrum, men undlod det.

Indklagede havde af P fået instruks om at overføre depotet til en ny VP-konto, hvilket indebar en bibeholdelse af depotet. Depotets værdi blev ikke påvirket af, om depotet befandt sig hos indklagede eller hos P. Der er derfor ikke årsagssammenhæng mellem den negative kursudvikling og indklagedes ekspeditionstid ved overførslen.

Klageren har på intet tidspunkt oplyst, at værdipapirerne skulle realiseres efter modtagelsen i depotet hos P. Det var således ikke kendeligt for indklagede, at depotet ikke skulle bibeholdes, og klagerens påståede tab var derfor ikke beregneligt.

Fra at indklagede som arbejdsgiver underskrev tillægsaftalen den 9. november 2000, og til depotet var overført til P den 20. december 2000 medgik der otte ekspeditionsdage, når spærreperioden fraregnes. En sådan ekspeditionstid må anses for acceptabel.

Klageren kunne have fremskyndet indklagedes underskrift som arbejdsgiver på tillægsaftalen ved at fremsende tillægget direkte til indklagede med attention "Personale".

Indklagede bestrider opgørelsen af kravet, idet den negative kursudvikling ikke kan tage udgangspunkt i kursværdien den 9. november 2000. Der må påregnes ekspeditionstid efter indklagedes modtagelse af tillægget med den udtrædende arbejdsgivers underskrift.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Når henses til, at klagerens kapitalpensionsordning i forbindelse med overførslen skulle ændres fra en arbejdsgiveradministreret ordning til en privat ordning, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at indklagede, som må antages at have modtaget overførselsanmodningen fredag den 3. november 2000, ikke nåede at effektuere overførslen inden spærreperiodens indtræden mandag den 20. november 2000. Hertil kommer, at klageren ikke som følge af overførselsanmodningen var afskåret fra at afgive ordre til indklagede om handel med værdipapirer i depotet, hvilket han var bekendt med. Klagerens påstand om erstatning for kurstab kan af disse grunde ikke tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.