Afgørelse

Spørgsmål om Nordjyske Bank var erstatningsansvarlig for klagerens tab på investeringer finansieret med lån i schweizerfranc. Ansvar for valutakurstab. Forældelse

Indledning

Denne sag vedrører, om Nordjyske Bank er erstatningsansvarlig for klagerens tab på investering i værdipapirer for lånte midler samt for det valutatab, han har haft i forbindelse med indfrielsen af en investeringskredit i schweizerfranc (CHF). Sagen vedrører også, om et eventuelt erstatningskrav er forældet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde Nordjyske Bank, hvor han blandt andet havde en nedsparingskredit på 857.000 kr.

I november 2005 var klageren til møde i banken, hvor han blev anbefalet at oprette en investeringskredit i CHF.

Den 4. november 2005 underskrev klageren en aftale om en investeringskredit på 311.000 CHF svarende til 1.695.000 kr., en investeringsaftale og en rammeaftale til valutaterminsforretninger med en ramme på 2.585.000 kr. Samtidig blev klagerens nedsparingskredit omlagt til CHF. Af investeringsaftalen fremgår:

"...

Forretninger under denne investeringskredit kan kun indgås af kunden, der alene træffer enhver beslutning i forbindelse med forretningerne og følgelig alene er ansvarlig for resultatet af indgåede forretninger.

Dette gælder også resultatet af forretninger, der indgås efter rådgivning fra banken.

…

Investering i værdipapirer er forbundet med risiko. Investering for lånte midler er forbundet med særlig risiko, idet evt. tab ikke er begrænset til kundens eget indskud. Al handel sker for kundens egen regning og risiko, hvor kunden er opfordret til nøje at overveje dispositioner med hensyn til fordeling på værdipapirtyper, spredning på flere papirer, brancher og lande. Samtidig opfordres kunden til at følge markederne nøje, idet banken ikke påtager sig risiko for tabsgivende dispositioner. Banken giver gerne råd og vejledning omkring handel med værdipapirer, men påtager sig ikke at følge markedet for kunden, herunder at følge op på tidligere anbefalinger. ..."

Klageren investerede herefter i værdipapirer, herunder i form af investeringsforeningsbeviser.

I december 2005 indgik klageren en valutaterminsforretning i amerikanske dollar (USD), som var tabsgivende. I forlængelse heraf var han til møde i banken den 25. januar 2006, hvor han udtrykte utilfredshed med bankens anbefaling af terminsforretningen. Af bankens notat fra mødet fremgår, at banken oplyste klageren om, at der altid er en risiko ved den slags forretninger.

Den 25. oktober 2006 var klageren til møde i banken. Af bankens notater fremgår, at klageren var stærkt utilfreds med bankens anbefalinger af valutaterminsforretninger. Resultatet af investeringskreditten var inkl. valutaterminsforretningerne ca. 0. Banken har oplyst, at klageren blev slettet af listen over de kunder, der modtog mails fra banken med valutaanbefalinger.

Det fremgår af investeringsrapport af 30. september 2006, at klagerens investeringskredit på det tidspunkt var blevet omlagt til danske kroner.

Af bankens notater fremgår følgende:

13. marts 2007:

"[klageren] forespurgte om hjemtagelse af CHF lån. Jeg sagde, at vi havde udsendt handelsanbefaling med forventning om styrkelse af CHF. [klageren] vil derfor vente, og han vil gerne på mailinglisten igen, så det kommer han. Han siger han er blevet klogere, så nu ved han godt, at der ikke er nogen der ved noget om de fremtidige kurser."

11. juni 2008:

"… Med baggrund i et tab på pt ca. tkr. 300 i investeringspakken spurgte [klageren] om vores mening om mulighederne for indtjening i fremtiden. [medarbejder] gav udtryk for, at den nuværende situation på et tidspunkt ville ophøre og der ville komme kursstigninger på aktier igen. I gennemsnit regner vi stadig med et afkast på ca. 10 % p.a. Enighed om at fortsætte investeringskredit og fordeling af inv. beviserne ..."

10. oktober 2008:

"Tlf. med [klageren]. Med baggrund i det yderligere kursfald på aktiebørsen og stigning i kursen på CHF, er der nu yderligere tab på investeringspakken. [klageren] er fortsat indstillet på at fortsætte."

Den 22. januar 2009 omlagde klageren en prioritetskredit til en valutakredit på 120.000 CHF svarende til 553.200 kr.

Den 17. marts 2009 skrev klageren et brev til direktionen i banken og gjorde opmærksom på, at hans tillid til bankens formuerådgivning var meget lav.

Af bankens notater for den 20. oktober 2009 fremgår følgende:

"… Drøftelse om placering yderligere inv. beviser eller afdrag på lån i CHF. [klageren] mest til afdrag på lån – aftalt salg af obl. Til mindst kurs 99 med afdrag på lån. Hvis kurs på CHF kommer under 490 afdrags lån evt. inden salg af obl. over konto i DKK. Drøftede endvidere optagelse af yderligere TK-lån til afvikling helt/delvist af CHF-lån. Aftalt at afvente situationen – ikke meget rentebesparelse /omkostninger ved optagelse af TK-lån. Gennemgik oversigt investeringsprofiler."

Af bankens notater for den 26. marts 2010 fremgår følgende:

"… Var lidt urolig for stigningen på CHF, men troede på, at kursen vil falde igen, når der falder ro omkring Grækenlands krise."

Klageren deltog på et møde i banken den 31. maj 2011, hvor han rejste krav om erstatning, hvilket banken afslog. På mødet blev det besluttet, at klageren skulle træde ud af CHF-lånene.

Den 29. juni 2011 underskrev klageren en aftale om investeringskredit på 1.695.003 kr. til indfrielse af gælden i CHF.

Klageren har opgjort sit valutakurstab til 696.392 kr. og sit tab på værdipapirinvesteringer til 803.216 kr.

Parternes påstande

Den 16. juli 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordjyske Bank skal erstatte det tab, som bankens rådgivning har påført ham herunder såvel valutakurstab som tab på værdipapirer.

Nordjyske Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken i stærke vendinger fremhævede den store fordel, det kunne være at belåne friværdien i hans hus, optage et lån i CHF til en billig rente og investere i aktier og obligationer. Hvis banken ikke havde givet ham denne opfordring, havde han ikke påbegyndt sine investeringer.

Han understregede over for banken, at den skulle huske at vejlede ham, når tingene udviklede sig negativt for ham.

Han har aldrig modtaget advarsler fra banken eller forslag om at sælge værdipapirer eller om at skifte til finansiering i danske kroner.

Alt har handlet om at drage ham ind i sager med meget stor risiko. Banken skulle tjene mest mulig, hvilket klart fremgår af, at banken aldrig har givet vejledning til hans fordel. Der var ingen hjælp til at træde ud af CHF-lånet. I de tilfælde, hvor han udtrykte ønske om at gå ud af CHF, fulgte banken ikke op på sagen.

Han har oplyst sit tab på værdipapirer til SKAT. Det er opgjort til 803.216 kr.

Nordjyske Bank har anført, at klageren på trods af bankens opfordringer ikke har konkretiseret sin klage. Han har ikke præciseret konkrete tab på valutaforretninger og han har ikke beskrevet de situationer, hvor han mener, at banken har handlet ansvarspådragende.

Klageren bestred før han blev pensioneret en direktørpost i en virksomhed, hvor han medvirkede i større finansielle dispositioner, herunder valutatransaktioner. Banken har derfor altid betragtet ham som en vidende og indsigtsfuld kunde. Han havde selv en holdning til udviklingen i forskellige valutaer og har løbende skiftet finansieringsvaluta - som har vekslet mellem CHF, JPY, CZK og DKK - og værdipapirer på baggrund af egne vurderinger og bankens anbefalinger.

Klageren blev løbende og såvel før som ved aftaleindgåelsen gjort bekendt med risici og muligheder. Banken anbefalede forretningerne på baggrund af klagerens økonomiske indsigt og erfaring samt solide indtægts- og formueforhold. Der blev også udarbejdet en investeringsprofil. Klageren har igennem perioden flere gange oplevet tab, så han var klar over, at investeringerne indebar en risiko.

Der er ikke sket fejl eller mangelfuld rådgivning i kundeforholdet. Banken har gennem årene ført mange telefon- og rådgivningssamtaler med klageren. Hertil kommer kvartalsvise afkastrapporteringer.

Klageren har truffet sine valg på baggrund af egne og bankens anbefalinger. Det tab, der er realiseret, er en direkte følge af markedsmæssige udviklinger, som banken ikke har haft indflydelse på. Indtil medio 2007 udviklede investeringskreditten sig gunstigt.

Klagerens tabsopgørelse er ikke korrekt. Opgørelsen tager ikke højde for gevinster opnået i perioden - ligesom opgørelsen ikke indeholder samtlige transaktioner siden 2005, men kun udvalgte dele. Tabene skal opgøres efter skat, idet disse har medført store skattefradrag.

Et eventuelt ansvar er helt eller delvist bortfaldet på grund af forældelse. Bankens rådgivning er således ydet i november 2005, hvorfra forældelsesfristen skal regnes.

Under alle omstændigheder har klageren allerede i januar 2006 og i december 2007 klaget over bankens rådgivning, hvorfor forældelsesfristen subsidiært må regnes fra disse senere tidspunkter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har anført, at Nordjyske Bank ikke oplyste ham om de risici, der var forbundet med investeringskreditten da den blev etableret i 2005. Banken har anført, at klageren blev rådgivet om risici mv.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet den 16. juli 2011. Det følger heraf, at bankens eventuelle rådgivningsansvar vedrørende dispositioner foretaget før den 16. juli 2008 er forældede.

Klageren har ikke påpeget forhold, der kan begrunde et erstatningsansvar for banken vedrørende rådgivning foretaget efter denne dato. Ankenævnet bemærker i øvrigt, at klageren måtte indse, at bankens rådgivning om konkrete investeringer og finansieringsvaluta var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.