Afgørelse

Indsigelse mod overførsler foretaget med klagerens Visa/Dankort via PayPal samt indsigelse mod bankens videregivelse af fortrolige oplysninger til Ankenævnet.

Indledning

Sagen vedrører, om der kan gøres indsigelse overfor kortudsteder ved klagerens overførsler foretaget med hans betalingskort via PayPals onlinetjeneste, og om der kan gøres indsigelse mod bankens videregivelse af fortrolige oplysninger til Ankenævnet.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har en konto -457 med et tilknyttet Visa/Dankort.

Klageren indgik i juli 2015 en fjernsalgsaftale med en udenlandsk leverandør om en programmeringsydelse. Betalingerne for ydelsen skulle ifølge kontrakten med leverandøren falde i rater (Milestones).

Leverandøren havde kontor i Indien, ligesom leverandøren opererede via en ”… .com”-adresse (netbutik). Betalingerne for programmeringsydelsen kunne enten ske til netbutikken eller via PayPals onlinetjeneste som elektroniske penge (e-penge).

Den 22. juli 2015 overførte klageren med sit Visa/Dankort via PayPal et beløb på 1.865,46 kr. til leverandøren. Beløbet blev hævet på klagerens konto -457 den 24. juli 2015.

Den 29. juli 2015 blev der med klagerens Visa/Dankort betalt 1.390,61 kr. og 2.315,93 kr. til leverandørens netbutik.

Klageren gjorde indsigelse om, at betalingen på 1.390,61 kr. var uautoriseret, og at ydelsen for betalingen på 2.315,93 ikke var blevet leveret. Banken godtgjorde klageren beløbene.

Den 8. september 2015 overførte klageren med sit Visa/Dankort via PayPal 3.477,82 kr. til leverandøren. Beløbet blev hævet på klagerens konto -457 den 10. september 2015.

Den 30. oktober 2015 overførte klageren med sit Visa/Dankort via PayPal 5.919,60 kr. til leverandøren. Beløbet blev hævet på klagerens konto -457 den 3. november 2015.

Den 15. marts 2016 gjorde klageren indsigelser overfor banken mod betalingerne via PayPal på henholdsvis 1.865,46 kr., 3.477,82 kr. og 5.919,60 kr., da han ikke havde modtaget ydelserne fra leverandøren.

Den 21. marts 2016 afviste banken at godtgøre klageren betalingerne.

Den 22. marts 2016 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Til brug for sagens behandling har banken den 21. april 2016 tilsendt kopi af klagerens kontoudskrifter til Ankenævnets sekretariat. Af kontoudskrifterne fremgår bl.a. de i sagen tre omtalte Visa-transaktioner til PayPal.

Klageren har den 11. maj 2016 overfor Ankenævnet gjort indsigelse mod, at banken uden hans samtykke har fremlagt kontoudskrifterne i deres helhed, og ikke begrænset kontoudskrifterne til kun at vise de tre Visa-transaktioner til PayPal.

Banken har den 6. juni 2016 tilbagekaldt de fremsendte kontoudskrifter og i stedet fremlagt et nyt bilag, der kun udviser de tre Visa-transaktioner til PayPal.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre betalingerne på 1.865,46 kr., 3.477,82 kr. og 5.919,60 kr. til ham, og at Ankenævnet skal give banken en påtale for uden hans samtykke at have fremlagt kontoudskrifter i deres helhed.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han bestilte en programmeringsydelse hos en udenlandsk leverandør. Deadline for levering var oprindelig den 1. september 2015, men den blev senere rykket til den 1. marts 2016. Det var muligt at betale leverandøren enten via netbutikken eller via PayPal. Han valgte at betale for ydelsen via PayPal, da han tænkte, at han så havde dobbelt sikkerhed, hvis han ikke modtog ydelsen.

Da han ikke modtog den aftalte ydelse indenfor den aftalte deadline, og da han via PayPal havde betalt for ydelserne med sit Visa/Dankort, gjorde han ifølge Visa-kortbestemmelserne indsigelse overfor banken.

Han havde tidligere gjort indsigelse overfor banken, og banken havde i disse tilfælde godtgjort ham beløbene.

Der er ikke forskel på, om han med sit Visa/Dankort har betalt til leverandøren via en netbutik eller via PayPal.

Det fremgår tydeligt af bankens betingelser, at banken dækker for en ydelse eller et produkt, som ikke lever op til det, man bestilte og betalte for. Hvis banken mener, at de ikke dækker for e-penge, skal dette fremhæves tydeligt i bankens betingelser for at gøre indsigelse.

Han har ikke givet samtykke til, at banken kan fremlægge hans kontoudskrifter i deres helhed, når det ikke har relevans for sagen. Det er i strid med loven om videregivelse af fortrolige oplysninger til 3. part. Der er tale om personfølsomme oplysninger, som man ikke kan videregive til andre uden samtykke, og det er ulovligt, og det strider mod god skik og persondataloven.

Danske Bank har anført, at klageren havde betalt for en programmeringsydelse via PayPal og således, at han havde købt beløbene 1.865,46 kr., 3.477,82 kr. og 5.919,60 kr. som e-penge hos PayPal og betalt for disse med Visa-delen på sit Visa/Dankort.

Klageren fik leveret den ydelse, som han betalte for med Visa-delen på sit kort, det vil sige, e-pengene blev leveret til klagerens e-pengekonto hos PayPal. Det er banken uvedkommende, hvad kunden har brugt de udstedte e-penge til. Banken henviser i den forbindelse til dommen U2009.909Ø.

Betalingstjenestelovens § 74 finder dermed i forhold til banken ikke anvendelse vedrørende klagerens indsigelser, og klageren er således henvist til at rette sin indsigelse mod PayPal.

Indsigelsessagerne, hvorefter banken godtgjorde klageren, vedrørte klagerens betalinger til netbutikken med Visa-delen på klagerens Visa/Dankort. PayPal blev således ikke anvendt ved betalingstransaktionerne.

Klageren har i sin klage givet samtykke til, at banken uanset tavshedspligt kan give oplysninger til Ankenævnet til brug for sagens behandling. De af banken i første omgang fremlagte kontoudskrifter er efter bankens vurdering en berettiget videregivelse af oplysninger, jf. lov om finansiel virksomhed § 117.

Ankenævnet har tavshedspligt om, hvad der fremkommer under ankenævnsbehandlingen, og offentliggørelsen af Ankenævnets afgørelser sker uden angivelse af klagerens og eventuelle tredjemænds identitet.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Den 22. juli 2015, den 8. september 2015 og den 30. oktober 2015 købte klageren med sit Visa/Dankort e-penge for henholdsvis 1.865,46 kr., 3.477,82 kr. og 5.919,60 kr. hos PayPal. Klageren fik udleveret e-pengene fra PayPal, som efterfølgende foranledigede, at e-pengene blev brugt til betaling for en programmeringsydelse, som klageren havde bestilt hos en udenlandsk leverandør.

Efter det foreliggende lægger Ankenævnet således til grund, at den del af pengeoverførslerne, som Danske Bank var involveret i, blev korrekt gennemført.

I U2009.909Ø nåede landsretten frem til, at et køb med et Visa-kort, hvorefter der var sket levering af e-penge fra PayPal, og at PayPal efterfølgende efter aftale med kunden havde benyttet de købte e-penge til at betale for de ydelser, som kunden havde købt hos leverandøren, var visa-systemet uvedkommende, også selvom der var en tidsmæssig sammenhæng mellem kundens køb af e-penge og disses anvendelse til betaling af ydelser leveret af leverandøren. Landsretten lagde vægt på, at kortindehaveren (kunden) havde fået leveret den ydelse, han havde betalt for, nemlig e-pengene, og at det var kortudstederen (pengeinstituttet) uvedkommende, hvad kortindehaveren havde brugt de udstedte e-penge til.

Ankenævnet finder herefter, at betalingstjenesteloven § 74 i denne sag ikke finder anvendelse mellem klageren og banken. Ankenævnet finder derfor ikke, at Danske Bank kan gøres ansvarlig for den efterfølgende del af pengeoverførslerne, der blev foretaget af PayPal som selvstændig betalingsformidler. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at Danske Bank ikke udtrykkeligt har omtalt køb af e-penge i bankens Visa-kortbestemmelser.

Ankenævnet har ikke kompetence til at behandle en eventuel klage over PayPal.

En klager skal i henhold til Ankenævnets vedtægter § 8, stk. 3, give sit samtykke til, at pengeinstituttet uanset tavshedspligt kan afgive oplysninger til Ankenævnet til brug for sagens behandling. Ankenævnet kan ikke behandle en klage, hvis klageren ikke har afgivet sit samtykke.

Klageren har ved indsendelse af sin klage den 22. marts 2016 på den af sekretariatet udfærdigede formular givet sit samtykke til, at Danske Bank kunne afgive oplysninger til Ankenævnet til brug for sagens behandling.

På baggrund af klagerens samtykke finder Ankenævnet, at bankens fremsendelse af fuldstændige kontoudskrifter ikke er i strid med bankens tavshedspligt.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.