Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om bankens rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest samt anden investering i BankInvest Højrentelande var mangelfuld.

Sagsnummer: 912 /2010
Dato: 09-11-2011
Ankenævn: Kari Sørensen, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Ole Jørgensen.
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst: Spørgsmål om bankens rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest samt anden investering i BankInvest Højrentelande var mangelfuld.
Indklagede: Roskilde Bank (FS Finans)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning om risiko i forbindelse med salg af produktet Aktiv BoligInvest. Aktiv BoligInvest var et investeringskoncept udbudt af Roskilde Bank, hvor investor skulle optage lån i sin faste ejendom og investere provenuet i investeringsforeningen BankInvest Højrentelande.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Roskilde Bank, hvorigennem han havde foretaget flere investeringer.

Den 30. december 2005 fik han tegnet en risikoprofil i banken, der viste, at hans risikovillighed var høj.

Klageren har oplyst, at han i 2006 indgik aftale med banken om produktet Aktiv Bolig-Invest.

Den 11. januar 2006 fik klageren udbetalt en arbejdsskadeserstatning på 750.631 kr., som blev indsat på klagerens konto (-242) i banken.

Den 18. januar 2006 hævede klageren 575.000 kr. af erstatningssummen til brug for kontant betaling af en ejendom E2. Klageren ejede herefter to ejendomme.

Den 25. januar 2006 oprettede klageren og hans ægtefælle Æ en lånesag i banken vedrørende et realkreditlån, der skulle optages i E2 til brug for investering i BankInvest Højrentelande.

Den 31. januar 2006 blev et resterende beløb på 160.851 kr. på konto (-242) overført til en anden konto (-160) i banken. Klageren har oplyst, at dette var hans anfordringskonto, som blev brugt til afregningskonto ved investeringer og som var tilknyttet et værdidepot (-826).

Den 23. februar 2006 blev lånesagen annulleret i banken, da klageren ønskede at optage realkreditlånet i et andet realkreditinstitut. Klageren har oplyst, at annulleringen skete, idet der efter aftale med banken til brug for investering i BankInvest Højrentelande også skulle optages lån i E1, der allerede var belånt i et andet realkreditinstitut.

I perioden 28. juni til 1. september 2006 købte klageren i alt 10.000 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med en samlet investeringssum på 1.269.697 kr.

I samme periode blev klagerens nye flexlån i E1 på 2.880.000 kr. afregnet, og herudover overførtes der i alt 779.000 kr. fra konto (-242) til afregningskontoen (-160).

På et ikke nærmere angivet tidspunkt optog klageren først et flexlån i E2 med en hovedstol på 560.000 kr. og efterfølgende endnu et flexlån med en hovedstol 721.000 kr. Ifølge det oplyste svarede det første lån til friværdien i E2 efter klagerens kontante køb af ejendommen, og det efterfølgende lån svarede til den merværdi, E2 løbende fik i forbindelse med klagerens renovering heraf.

Med valørdato den 9. februar 2007 solgte klageren sin beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande og geninvesterede i dagene efter, så han med valørdato den 21. februar 2007 havde 10.500 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med en samlet investeringssum på 1.004.330 kr.

Ankenævnet er i lignende sager informeret om, at geninvesteringer af denne type skete uden ret til udbytte i BankInvest Højrentelande og efter det oplyste af skattetekniske grunde.

Den 15. og 31. maj 2007 overførtes i alt 220.000 kr. fra konto (-242) til afregningskontoen (-160), mens der den 25. juli 2007 overførtes 55.000 kr.

I samme periode forøgede klageren sin beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til ca. 14.500 stk., hvorved klageren havde investeret yderligere ca. 460.000 kr.

I oktober 2007, men primært i januar 2008, solgte klageren ud af sin beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Med valørdato den 18. januar 2008 geninvesterede han i i alt 16.000 stk. investeringsbeviser til kurs 83,80 for i alt 1.340.800 kr.

Efter bankens konkurs blev klagerens afdeling overtaget af Nordea.

I oktober 2008 solgte klageren ud af sin beholdning, mens kursen faldt fra 74,10 den 3. oktober 2008 til 66,40 den 14. oktober 2008.

På opfordring fra Nordea gjorde klageren i december 2009 indsigelse mod Roskilde Banks rådgivning i forbindelse med investeringerne i BankInvest Højrentelande. Da klageren efter 1 år ikke havde modtaget en afgørelse fra banken, indgav han en klage til Ankenævnet.

Banken har anført, at bankens medarbejdere, i forbindelse med kundemøder angående Aktiv BoligInvest, anvendte et såkaldt støtteark, og at alle kunder ved samme lejlighed modtog et faktaark om BankInvest Højrentelande. Både støtteark og faktaark er fremlagt under sagen.

Af faktaarket om BankInvest Højrentelande fremgår det bl.a.:

"…

BankInvest Højrentelande går efter at give investorerne et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomhedsobligationer udstedt i lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark.

Investering i lande med høj rente er attraktivt set i lyset af den meget lave rente i Europa, Japan og USA. Høj rente hænger nøje sammen med risiko, idet lande med en højere rente end i Danmark ofte er præget af vækst og inflation. Det er hele idéen bag BankInvest Højrentelande. BankInvest udvælger nøje de lande, hvor den fundamentale økonomi er i bedring. Det er for eksempel lande i Latinamerika, Østeuropa, Asien og Afrika, hvor forholdet mellem afkast og risiko vurderes som værende så attraktivt, at der er udsigt til et ekstra afkastpotentiale. Afkastudviklingen i afdelingen har de seneste år dokumenteret denne evne.

Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kroner pr. bevis. Dermed er investor sikret en løbende udbetaling i stil med traditionelle obligationer. Målet er, at årets afkast kan dække minimumsudlodningen. I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue.

…"

Den anbefalede investeringshorisont for BankInvest Højrentelande er i faktaarket fastsat til minimum 1-3 år. Risikoen blev ved en investering i BankInvest Højrentelande af BankInvest vurderet som lav.

Af støttearket, som blev anvendt ved kundemøder, fremgår bl.a. følgende:

"…

Investeringsidé

Har du friværdi i fast ejendom, kan det sammenlignes med at have penge i banken der bare venter på at blive hævet.

Problemet er bare at du ikke får renter af friværdien hvis du ikke gør noget aktivt.

For at få pengene til at yngle, kan du tage lån i ejendommen, for eksempel Totalkreditlån, og investere beløbet i BankInvest højrentelande.

Dermed skaber du en forrentning af friværdien, nemlig forskellen på lånerenten og afkastet fra BankInvest Højrentelandene.

Sund økonomi

Vælger du et realkreditlån med fast rente, er risikoen yderst begrænset, men gevinstmulighederne også mindre.

Investeringshorisont

Investeringshorisonten bør være minimum 7-10 år.

Kurserne på Højrenteobligationer svinger relativt meget – men det er også årsagen til den gode rente. Med en lang investeringshorisont har kortsigtede kursudsving mindre betydning.

Risiko

Ud over kursudsving er risikoen ved investering i Højrenteobligationer at udstederen misligholder sine forpligtelser.

…"

Endvidere er der i støttearket vist en graf over, hvor stort et kurstab investor kan tåle uden at tabe penge, ud fra en forudsætning om en lånerente på 5 % p.a. og en rente på Højrenteobligationerne på 8 % p.a.

Klageren har bestridt at have modtaget noget af det anførte materiale.

Roskilde Bank har under sagen fremlagt rapport fra Finanstilsynet af 19. december 2006 udarbejdet efter en ekstraordinær undersøgelse på god skik området af Roskilde Bank den 14. december 2006. Af rapporten fremgår det bl.a. om bankens rådgivning i forbindelse med ydelse af lån til brug for investering i værdipapirer:

"…

Banken oplyste, at der generelt stilles krav om, at der udarbejdes en investeringsprofil for alle kunder, som ligger til grund for rådgivning i forbindelse med investering i værdipapirer. Gennemgangen af de konkrete sager betryggede Finanstilsynet om, at denne procedure generelt følges.

…"

Af rapportens samlede konklusion på undersøgelsen fremgår bl.a.:

"…

På baggrund af gennemgangen af bankens forretningsgange og konkrete kundesager samt arbejdsredskaber til udarbejdelse af investeringsprofiler er undersøgerne betrygget om, at kravene til rådgivning og information i god skik reglerne generelt efterleves, og at bankens rådgivning generelt dokumenteres på en systematisk og tilstrækkelig måde.

…"

Roskilde Bank har under sagen fremlagt et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning om Aktiv BoligInvest og Bank­Invest Højrentelande. Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning vedrørende investering i Aktiv BoligInvest og BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres endvidere bl.a. for risikoklassificeringen af Aktiv BoligInvest og af BankInvest Højrentelande.

Parternes påstande.

Klageren har den 23. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal erstatte hans tab.

Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har blandt andet anført, at friværdien i hans to ejendomme, hans arbejdsskadeserstatning samt hans kapitalpension blev investeret i BankInvest Højrentelande efter indgåelse af aftale med Roskilde Bank om produktet Aktiv BoligInvest.

For så vidt angår friværdien i hans to ejendomme var aftalen med banken, at han selv løbende skulle købe investeringsbeviser, som han fik lånene hjem.

Salg og geninvestering af investeringsbeviserne skete også på bankens opfordring.

Banken kaldte det et lavrisikoprodukt med en minimumudbetaling på 7 %. Han modtog ingen kopi af referater, støtteark eller lignende, hvilket er ganske uforståeligt henset til omfanget og betydningen af hans investering.

Han blev ikke informeret om betydningen af konjunkturudviklinger på boligmarkedet, renter og kurser m.v., eller hvad en forværring af hans sygdomsbillede kunne få af betydning. Banken var således fuldt oplyst om hans helbredsmæssige situation.

Netop hans sygdomsbillede var årsagen til en parallelinvestering af hans kapitalpension, som banken ligeledes anbefalede ham at investere i BankInvest Højrentelande.

Investeringerne skulle sikre deres fremtidige pensionstilværelse og holde dem omkostningsneutrale indtil E1 var solgt.

De sidder nu med en ejendom, E1, som på belåningstidspunktet ifølge ejendomsmægleren repræsenterede en værdi på 4.000.000 kr., og som nu ifølge en vurdering fra februar 2011 kan sælges for 2.500.000 kr.

Herudover investerede de hele friværdien i E2 på 1.345.000, som byggeriet skred frem. Denne ejendom er nu faldet 30 % i værdi.

Den under sagen fremlagte investeringsprofil er udarbejdet i en anden sammenhæng og kan derfor ikke tillægges betydning.

Roskilde Bank (FS Finans) har anført, at klagerens sag adskiller sig fra andre lignende sager om Aktiv BoligInvest.

Klagerens realkreditlån er ikke hjemtaget via Roskilde Bank, og er derfor ikke en del af Aktiv BoligInvests arrangement i banken. Det gøres således gældende, at banken ikke har indgået aftale med klageren om Aktiv BoligInvest.

Banken kan ikke i sagen se, hvilke midler klageren har anvendt til køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Konto (-160) er systemmæssigt oprettet som en bankbog, og der er derfor ikke automatisk dannet kontoudskrifter for kontoen. Klageren kunne tilvælge kontoudskrifter, såfremt han havde behov herfor. Da dette ikke er sket, er der ikke dannet kontoudskrifter for kontoen. I forbindelse med afviklingen af banken er kontoen udgået den 22. juni 2009, og der er foretaget en slettekørsel for udgående konti på selskabets Edb-central. Banken er derfor ikke længere i stand til at udskrive oversigter med historiske oplysninger om posteringer på kontoen.

Endvidere skal banken henvise til klagerens investeringsprofil, der er udarbejdet den 30. december 2005 og viser, at klageren ønskede at investere med høj risiko.

For så vidt angår klagerens investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande, var investeringsbeviserne på investeringstidspunktet klassificeret som lav risiko. Finanskrisen i 2008 medførte, at risikoen i april 2009 blev ændret til "høj". Det er ikke ansvarspådragende for banken, at klageren ikke blev underrettet herom.

Faktaarket blev udleveret til de bankrådgivere, der rådgav om investering i produktet, og faktaarket har således dannet grundlag for den rådgivning, der er ydet vedrørende investering i BankInvest Højrentelande.

Klageren har selv foretaget de enkelte handler via NetBanken. Under disse omstændigheder havde banken ikke anledning til at yde klageren rådgivning om køb af de pågældende værdipapirer.

Bankens interne forretningsgange har været i overensstemmelse med de gældende regler om god skik.

Alle bankens kunderådgivere er blevet undervist af formuekonsulenter fra investeringsafdelingen, og som led i denne undervisning har de grundigt fået beskrevet produktet og dets muligheder og risikoelementer. Det har været et fast punkt i undervisningen, at kunderådgiveren i sin rådgivning af kunden skulle gøre det klart, at der var tale om en langsigtet investering, ligesom risikofaktorer skulle oplyses.

Kundernes økonomiske situation, herunder evnen til at servicere et eventuelt lån, blev vurderet ud fra bankens almindelige kreditmæssige retningslinjer. På den baggrund blev det afgjort, hvorvidt kunden var egnet til produktet. Der blev taget udgangspunkt i den enkelte kundes individuelle situation, idet der var tale om afdragsfrie lån.

Der blev således foretaget en kreditvurdering, der viste om klageren var kreditværdig samt i stand til at bære et eventuelt tab.

Hvis kunden blev fundet egnet, blev der foretaget en vurdering af kundens ejendom efter samme procedure som ved en sædvanlig lånesag.

Det var fast kutyme at udlevere både støtteark og faktaark på kundemødet, og at kunderne skulle have mulighed for at læse materialet inden de traf beslutning om at indgå i investeringen.

Materialet indeholder udelukkende korrekte og relevante oplysninger, der fremtræder i et let tilgængeligt sprog. Materialet indeholder en afbalanceret beskrivelse af investeringens fordele og de med investeringen forbundne risici.

På investeringstidspunktet var der ved investering i højrentelandeobligationer ikke tale om investeringer med stor risiko for tab. BankInvest havde på investeringstidspunktet kategoriseret højrentelandeobligationerne som værende lav risiko med en anbefalet investeringshorisont på 1-3 år. Risikoen ved investering i Aktiv BoligInvest var dog højere end ved den "rene" investering i BankInvest Højrentelande, men dog ikke højere end lav.

De store kursfald, der har været i BankInvest Højrentelande, har manifesteret sig under finanskrisen, som det i den forbindelse gøres gældende, at hverken Roskilde Bank eller BankInvest burde have været i stand til at forudse.

På baggrund af materialet kunne klageren i øvrigt ikke være uvidende om produktets risiko og investeringshorisont.

Klageren må selv bære risikoen for eventuelle tab, der lides ved realisation af investeringsbeviserne. Roskilde Bank har således ikke i forbindelse med rådgivningen ydet nogen garantier vedrørende indfrielseskurser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvist bemærkes, at Ankenævnet lægger til grund, at de foretagne investeringer som anført af klageren er foretaget for midler hidrørende fra friværdien i klagerens to ejendomme, klagerens arbejdsskadeerstatning samt hans kapitalpension.

I overensstemmelse med klagerens forklaring finder Ankenævnet det godtgjort, at klagerens låntagning og investering i BankInvest Højrentelande blev foretaget efter anbefaling af Roskilde Bank og som en del af bankens Aktiv BoligInvest-koncept. At låneoptagelsen er sket i et andet realkreditinstitut end det af banken sædvanligvis anvendte, kan ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet finder ikke, at støttearket indeholder fyldestgørende oplysninger om de risici, der er forbundet med at indtræde i en aftale om Aktiv BoligInvest. Der er således navnlig ikke i tilstrækkelig grad redegjort for, at realisation af investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, når den af investorerne angivne tidshorisont er udløbet, eventuelt ikke vil kunne ske til en kurs, der sætter investorerne i stand til at indfri realkreditlånet.

Denne risiko er i særlig grad aktuel ved aftalen om Aktiv BoligInvest, idet hele den realiserede friværdi er investeret i ét investeringsbevis, nemlig BankInvest Højrentelande, der på grund af de sikkerheder, der ligger bag investeringsbeviset, er konjunkturfølsomme, hvilket sammenholdt med investeringsbevisets bestemmelse om udbyttebetaling medfører betydelig kursusikkerhed ved beviset.

Da støttearket således ikke gav investorerne en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de risici, der er knyttet til produktet "Aktiv BoligInvest", og da banken ikke har gjort gældende, at der i det konkrete tilfælde er rådgivet udover, hvad der fremgår af støttearket, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken forinden klagerens indgåelse af aftale om Aktiv BoligInvest har rådgivet klageren fyldestgørende om risici forbundet hermed.

På den anførte baggrund finder Ankenævnet, at Roskilde Bank begik en ansvarspådragende fejl ved rådgivning om de lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande.

Henset til den manglende rådgivning af klageren, er det uden betydning for opgørelsen af hans tab, at klageren valgte at sælge investeringsbeviserne før udløbet af investeringshorisonten.

For så vidt angår klagerens investering af hans arbejdsskadeserstatning samt hans kapitalpension lægger Ankenævnet til grund, at klageren på baggrund af bankens rådgivning valgte at investere disse midler i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Ankenævnet finder, at der er en høj risiko forbundet med det omhandlede engagement. Denne risiko er begrundet i, at investeringen er finansieret af midler, der skulle sikre klagerens fremtidige underhold og at hele investeringen eller en altovervejende del blev foretaget i ét investeringsbevis.

Ankenævnet finder yderligere, at banken ikke på investeringstidspunkterne eller frem til april 2009 berettiget kunne anse en investering i BankInvest Højrentelande i sig selv værende forbundet med lav risiko. Det påhviler generelt et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken forinden klagerens investeringer rådgav klageren fyldestgørende om den høje risiko forbundet hermed samt om mulige alternative investeringer med en større risikospredning, og at klageren foretrak de foretagne investeringer samt accepterede den hermed forbundne risiko.

På den anførte baggrund finder Ankenævnet, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren i forbindelse med hans investering af hans arbejdsskadeserstatning og hans kapitalpension i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Roskilde Bank skal inden 4 uger erstatte klagerens tab som følge af investeringen i Aktiv BoligInvest, som det måtte opgøres ved klagerens udtrædelse af engagementet den 14. oktober 2008.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.