Afgørelse

Frigivelse af garanti for forhåndslån.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i juli 2007 et forhåndslånetilbud til klageren, som havde erhvervet en beboelsesejendom med det formål at ombygge denne til beboelse og cafedrift i stueetagen. Det tilbudte lån blev udbetalt på grundlag af en forhåndsgaranti fra et pengeinstitut, der formidler lån for realkreditinstituttet. I april 2009 meddelte realkreditinstituttet pengeinstituttet, at garantien ikke kunne frigives før ombygningen af stueetagen var udført og besigtiget uden bemærkninger af den vurderingssagkyndige, og der var indsendt bl.a. ibrugtagningstilladelse. Pengeinstituttet meddelte efterfølgende klageren, at der stadig manglede færdigmelding af ombygningen, men nævnte ikke kravet om ibrugtagningstilladelse. Forhåndslånsgarantien blev frigivet den 27. november 2009. Klageren bad i januar 2010 realkreditinstituttet om tilbagebetaling af garantiprovision for boligdelen, som allerede var færdigmeldt i august 2008. Realkreditinstituttet afviste dette med henvisning til, at sagen var behandlet i overensstemmelse med det afgivne lånetilbud, hvori der var krav om fuld garanti frem til færdiggørelsen af hele ombygningen.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagebetale en del af den opkrævede garantiprovision. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde krav på en delvis frigivelse af garantien ved færdiggørelsen af boligdelen. Flertallet fandt det godtgjort, at frigivelsen af garantien blev forsinket på grund af pengeinstituttets ufyldestgørende videreformidling til klageren af de vilkår, som realkreditinstituttet havde meddelt pengeinstituttet i april 2009. Flertallet fandt, at realkreditinstituttet som følge af formidlingsaftalen med pengeinstituttet hæftede for den ufyldestgørende videreformidling fra pengeinstituttets side, og at garantien kunne have været frigivet i oktober 2009, hvis vilkårene var blevet videreformidlet til klageren. Flertallet stemte derfor for, at realkreditinstituttet skulle refundere klageren garantiprovisionen for perioden oktober til november 2009. Mindretallet fandt, at pengeinstituttet ikke kunne anses for at have repræsenteret realkreditinstituttet under lånesagen, idet der ikke forelå nogen egentlig aftale om låneformidling, og at realkreditinstituttet derfor heller ikke kunne gøres ansvarlig for eventuelle fejl, som pengeinstituttet måtte have begået. Mindretallet stemte derfor for at frifinde realkreditinstituttet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev tilpligtet at refundere klageren den af hende betalte garantiprovision for perioden 1. oktober til 1. november 2009.