Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for tab på investeringspakke i CHF.

Medhold klager.

Indledning

Denne sag vedrører, om Sydbank er erstatningsansvarlig for klagerens tab på sine lånefinansierede investeringer, herunder på grund af bankens rådgivning i forbindelse med investeringens etablering eller i forbindelse med nedlukningen heraf.

Sagens omstændigheder

Klageren er folkepensionist og var i 2006 kunde i Sydbank, hvor hun havde to værdipapirdepoter i form af et kapitalpensionsdepot og et åbent depot med en samlet værdi på ca. 850.000 kr.

I foråret 2006 var klageren til møde i banken, hvor hun blev introduceret for en lånefinansieret investering i form af en "investeringspakke". Banken har anført, at baggrunden herfor var, at klageren havde udtrykt utilfredshed med afkastet af investeringsafdelingen Sydinvest Dannebrog, som hun havde investeret i og ønskede investeringer med højere risiko. Klageren har bestridt dette.

På et efterfølgende møde fik klageren udleveret et bilag med tre beregninger over forløbet af en lånefinansieret investering, hvor klageren skulle indskyde 120.000 kr. i egne midler og låne et beløb i CHF svarende til ca. 500.000 kr. Beregningerne tog udgangspunkt i følgende investeringer:

I beregningen benævnt "forventet forløb", ville investeringen give et overskud på 31.440 kr. pr. år. I beregningen benævnt "negativt forløb" ville investeringen give et underskud på 71.760 kr. pr. år, heraf 39.312 kr. baseret på en ugunstig udvikling i kursen på CHF. I beregningen benævnt "positivt forløb" ville investeringen give et overskud på 146.496 kr. pr. år.

Det fremgik videre af bilaget, at "Afkastet i enkelte år kan være både højere og lavere end i de beregnede forløb."

Den 26. april 2006 optog klageren et lån på 106.000 CHF svarende til ca. 505.000 DKK. (kurs 476,81). Lånet forfaldt til indfrielse den 2. maj 2011. Til sikkerhed for lånet pantsatte klageren et nyt værdipapirdepot (sikkerhedsdepot) samt den indlånskonto, hvortil låneprovenuet blev overført.

Af bankens interne låneindstilling fremgår følgende:

"Absolut god kunde – har gældfrit hus og midler i åbent depot. Kunden er gjort bekendt med risici v. lånepakken."

Af bankens interne investeringsprofil for klageren vedrørende investeringspakken fremgår:

"Profilnavn: ikke-pension

Forventet dispositionsdato: 15.01.2012

Investeringsformål: Spekulation

Investeringshorisont: Mellem horisont

Risikovillighed: Mellem risiko

Skatteforhold: Private formål"

Klageren investerede herefter det lånte beløb i værdipapirer svarende til det ovenfor nævnte. Værdipapirerne blev indlagt i sikkerhedsdepotet.

Klageren modtog kvartalsmæssige afkastopgørelser. Opgørelserne viste et lavere afkast end det reelle afkast, idet klagerens eget indskud ved en fejl var medregnet med et for højt beløb.

Ultimo 2006 var værdien af klagerens frie værdipapirdepot 528.872 kr. og værdien af hendes kapitalpensionsdepot var 335.151 kr. I førstnævnte depot udgjorde beholdningen af aktier 72 %. Sammensætningen af kapitalpensionsdepotet er ikke oplyst.

Klagerens værdipapirbeholdning i sikkerhedsdepotet havde en værdi på 629.066,70 kr. Beholdningen i sikkerhedsdepotet var fordelt som følger:

Den 2. februar 2008 var klageren til møde i banken i anledning af, at der var et urealiseret tab på investeringspakken på ca. 30.000 kr. Banken har oplyst, at klageren blev anbefalet at nedsætte andelen af aktier i hendes frie depot, hvilket hun afslog.

Den 2. oktober 2008 holdt parterne et nyt møde. På det tidspunkt var der et urealiseret tab på investeringspakken på 112.757 kr. Klageren besluttede at sælge sin beholdning af Sydinvest Virksomhedsobligationer for ca. 120.000 kr., men i øvrigt fortsætte investeringspakken.

Banken kontaktede klageren telefonisk den 9. oktober 2008, idet situation var forværret. Det blev aftalt, at kursen på CHF-lånet blev fastlåst pr. næste rentetermin den 4. november 2008, og at lånet samtidig skulle indfries. Kursen på CHF blev fastlåst til 482,07.

Samme dag var klageren til møde i banken, hvor det blev aftalt, at værdipapirerne skulle sælges gradvist i håb om, at kurserne rettede sig inden den 4. november 2008.

Primo november 2008 blev investeringspakken som aftalt lukket ned med et samlet tab for klageren på 218.613,40 kr. Værdipapirerne var blevet solgt den 29. og 30. oktober 2008.

Den 17. november 2008 var klageren til møde i banken vedrørende investeringspakken, herunder dens nedlukning.

Ved brev af 19. december 2008 bad hun banken redegøre for sagen.

Den 23. april 2009 afviste banken at have handlet ansvarspådragende.

Den 10. december 2009 rejste klageren krav mod banken om dækning af hendes tab på 218.613,40 kr.

Den 27. april 2010 afviste banken kravet.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. september 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atSydbank skal betale 218.613,40 kr. samt diverse omkostninger, subsidiært 105.856,40 kr. samt diverse omkostninger.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke havde erfaring med investeringer.

Investeringspakken blev foreslået af banken. Investeringen indebar en meget høj risiko, som slet ikke hang sammen med hendes risikoprofil eller økonomi. Hun havde understreget over for banken, at hun skulle kunne sove roligt om natten.

Hendes indtægt i form af pension udgjorde mindre end 150.000 kr. årligt. Hendes værdipapirdepoter var i forvejen placeret i investeringsforeningsbeviser, og friværdien i hendes hus svarede alene til lånet i CHF i investeringspakken. Hendes formue på tidspunktet for etableringen af investeringspakken var ca. 1,3 mio. kr. (eksklusive værdien af kapitalpensionsdepotet).

Hun modtog fejlbehæftede afkastopgørelser, som hun ikke kunne gennemskue, hvilket viser hendes manglende investeringserfaring og hendes tillid til banken.

Banken har ikke i forbindelse med nedlukningen af investeringspakken levet op til sin forpligtelse til at søge at minimere hendes tab.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en bevisførelse i form af partsforklaring er nødvendig for at fastlægge hændelsesforløbet, herunder i forbindelse med opstart og nedlukning af investeringspakken.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at klagerens investeringsprofil blev fastlagt efter nærmere drøftelse med klageren og på baggrund af klagerens eget ønske om større afkast på klagerens depoter.

Klageren blev oplyst nærmere om hvilke risici, der er forbundet med en investeringspakke, herunder en beskrivelse af gearingen af pakken.

Banken foretog en vurdering af klagerens samlede formue.

Klageren valgte på baggrund heraf selv at opstarte investeringspakken.

Klageren blev løbende orienteret om udviklingen i hendes investering.

Klageren fastholdt løbende at blive i investeringspakken, uanset den negative udvikling, herunder afviste hun at søge sine tab minimeret i februar 2008.

Det var således klageren selv, der på et informeret grundlag valgte at opstarte pakken og fastholde den frem til nedlukningen i november 2008.

Der er ikke fra bankens side begået ansvarspådragende fejl, hverken ved opstarten af pakken eller i forbindelse med nedlukningen af den.

Banken er derfor ikke erstatningsansvarlig for klagerens tab.

Såfremt Ankenævnet måtte finde banken erstatningsansvarlig, kan banken ikke pålægges at betale mere end 31.807,53 kr. i erstatning svarende til det urealiserede tab på investeringspakken ultimo februar 2008. Subsidiært, kan banken ikke pålægges at betale mere end 112.757,00 kr., idet klageren den 2. oktober 2008 utvivlsomt var

blevet bekendt med risikoen forbundet med investeringspakken og havde mulighed for at lukke investeringen ned.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Tre medlemmer – John Mosegaard, Morten Bruun Pedersen og Hans Daugaard - udtaler:

Vi lægger til grund, at klagerens risikoprofil ved opstart af investeringspakken kunne betegnes som mellem risiko.

På baggrund heraf, og efter det oplyste om klagerens indtægts- og formueforhold, finder vi, at Sydbank begik en ansvarspådragende fejl i forbindelse med bankens anbefaling af investeringspakken til klageren, idet hendes risiko for at lide store tab efter etableringen heraf, må betegnes som meget høj. I betragtning af, at Sydbank noterede klagerens risikoprofil som "mellem", finder vi det ikke sandsynliggjort, at banken i tilstrækkeligt tydeligt omfang oplyste klageren om, at hendes faktiske investeringer var med høj risiko og at klageren accepterede dette.

Vi finder, at klageren senest på mødet den 2. februar 2008 blev bekendt med, at investeringspakken var en højrisiko-investering. Ved ikke i umiddelbar forlængelse af mødet at have lukket investeringspakken har klageren accepteret risikoen for at lide yderligere tab. Sydbank skal derfor erstatte klagerens tab indtil dette tidspunkt.

Vi finder det ikke godtgjort, at Sydbank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med nedlukningen af investeringspakken i oktober 2008.

To medlemmer – Ole Jørgensen og Peter Stig Hansen – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at Sydbank begik fejl eller forsømmelser hverken i forbindelse med oprettelsen af investeringspakken i april 2006 eller nedlukningen i oktober 2008. Vi lægger herunder til grund, at investeringspakken svarede til den af klageren i 2006 accepterede risiko. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse: