Tredjemandspantsætning.
| Sagsnummer: | 377/1991 |
| Dato: | 07-02-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
|
| Ledetekst: | Tredjemandspantsætning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I august 1989 ydede indklagedes Nykøbing F afdeling klagerens søn et lån på 300.000 kr. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte sønnen et løsøreejerpantebrev med pant i en VW Polo, årgang 1988. Endvidere håndpantsatte klageren til sikkerhed for lånet et ejerpantebrev på 130.000 kr. med pant i sin faste ejendom.
Det lånte beløb skulle indskydes af sønnen i et af denne ejet anpartsselskab i forbindelse med en påtænkt kapitalforhøjelse i selskabet. Lånebeløbet blev indsat på en deponeringskonto hos indklagede med påtegning om, at beløbet kunne frigives, når "vi modtager meddelelse fra advokat [selskabets advokat] om at indskudskapitalen er registreret og kan frigives."
Ved skrivelse af 25. september 1989 til indklagede meddelte selskabets advokat, at det deponerede beløb kunne frigives. Indklagede indsatte herefter beløbet på selskabets konto hos indklagede.
Den 3. december 1990 underskrev klagerens søn håndpantsætningsdokument, hvorefter løsøreejerpantebrevet på 80.000 kr. med pant i VW Polo'en pantsattes til sikkerhed for et af sønnen optaget billån på 75.727 kr.
I henhold til udlånskontrakt af 28. januar 1991 bevilgedes klagerens søn et privatlån på 130.391 kr. Klageren stillede i henhold til håndpantsætningsdokument af samme dag ejerpantebrevet på 130.000 kr. til sikkerhed for dette lån.
Selskabets advokat i forbindelse med kapitalforhøjelsen er identisk med klagerens advokat under klagesagen.
Sagen er indbragt for Ankenævnet af førnævnte advokat, der har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes, at udlevere ejerpantebrevet på 130.000 kr. med pant i klagerens ejendom samt at godtgøre klageren ethvert beløb, som måtte komme indklagede til gode i forbindelse med realisation af den pantsatte VW-Polo.
Indklagede har nedladgt påstand principalt om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand anført, at forsåvidt angår den omhandlede bil er denne registreret i sønnens navn, men var købt af klageren for et lån optaget hos indklagede den 18. marts 1988. Indklagede var bekendt med, at bilen blev registreret i sønnens navn, men betaltes af klageren ved optagelse af lånet hos indklagede. Forsåvidt angår frigivelsen af beløbet på 300.000 kr. fra lånet optaget i august 1989, har klageren gjort gældende, at indklagede ikke har været berettiget til at handle som sket, idet indklagede var bekendt med, at en kapitaltilføresel på 300.000 kr. til sønnens selskab ikke var tilstrækkelig til at redde selskabet, og en akkordordning var således nødvendig. Baggrunden for, at klageren tiltrådte håndpantsætningsdokumentet af 28. januar 1991, var, at indklagede truede med realisere det stillede pant. På denne baggrund accepterede sønnen at optage lånet på 130.000 kr. Såfremt sønnen ikke havde optaget lånet på 130.000 kr., ville indklagede have realiseret det håndpantsatte ejerpantebrev.
Forsåvidt angår indklagedes afvisningspåstand, har klagerens advokat bestridt, at han ikke har bemyndigelse til at indgive klagen og har henvist til retsplejelovens regler om procesfuldmagt, hvorefter en mundtlig aftale mellem klienten og pågældendes advokat er tilstrækkelig. Det bestrides endvidere, at sikkerhedsstillelsen skulle have et sådant erhvervsmæssigt omfang, som kan medføre, at sagen falder uden for Ankenævnets kompetence, og der er i denne forbindelse henvist til, at klageren er folkepensionist og intet har at gøre med sin søns aktiviteter.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens advokat ikke har dokumenteret at have bemyndigelse til at indgive klagen på vegne af klageren. Endvidere knytter sikkerhedsstillelsen sig til et erhvervsmæssigt engagement, hvorfor sagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren håndpantsatte ejerpantebrevet uden nogen form for klausul eller betingelse vedrørende kapitalforhøjelsen, hvorfor der ikke er grundlag for at antage, at den manglende forhøjelse skulle berettige klageren til at fragå pantsætningen. Hertil kommer, at det omhandlede beløb er stillet til rådighed for sønnens selskab, og selskabet har således opnået den ønskede likviditetsforbedring. Indklagede har endvidere henvist til skrivelsen af 25. september 1989 fra selskabets advokat. Forsåvidt angår andet led i klagerens påstand har indklagede anført, at det må være klagerens problem, at han har købet en bil og efter det oplyste ladet denne indregistrere i sin søns navn.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis ikke finder anledning til at afkræve klagerens advokat skriftlig procesfuldmagt. Uanset at den af klageren stillede sikkerhed vedrører et erhvervsengagement, findes dette forhold - ligeledes i overensstemmelse med Ankenævnets sædvanlige praksis - ikke at burde føre til, at klagen anses for at angå et erhvervsforhold. Indklagedes afvisningspåstand kan herefter ikke tages til følge.
Det omhandlede ejerpantebrev på 130.000 kr. blev oprindeligt af klageren pantsat til sikkerhed for det af indklagede til klagerens søn i 1989 ydede lån på 300.000 kr., men håndpantsattes i januar 1991 af klageren til sikkerhed for et lån på 130.391 til sønnen. Ankenævnet lægger herefter til grund, at ejerpantebrevet ikke længere hæfter for lånet på 300.000 kr. og finder ikke, at der forligger omstændigheder, der kan føre til, at indklagede nu bør frigive ejerpantebrevet.
Forsåvidt angår den af klageren købte bil bemærkes, at klageren lod sønnen indregistrere bilen i eget navn, ligesom klageren var vidende om, at bilen blev pantsat til fordel for indklagede. Indklagede findes ikke under disse omstændigheder at være forpligtet til at fralægge sig et provenu ved en eventuel realisationaf bilen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.