Rådgivning i forbindelse med opsigelse af eksisterende lån forinden lånetilbud forelå.
| Sagsnummer: | 441/1995 |
| Dato: | 06-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med opsigelse af eksisterende lån forinden lånetilbud forelå. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I januar 1994 udarbejdede indklagede konsekvensberegninger vedrørende omprioritering af klagernes ejendom, der var prioriteret med et lån i BRFkredit og et privat pantebrev. På baggrund af beregningerne besluttede klagerne at omlægge BRFkreditlånet med en restgæld på ca. 808.000 kr. til et kontantlån i Danske Kredit.
Ved klagernes skrivelse af 27. januar 1994 blev BRFkreditlånet opsagt til indfrielse pr. 1. april 1994.
På baggrund af en vurdering af ejendommen meddelte Danske Kredit den 9. februar 1994, at man ikke kunne tilbyde et lån af den påtænkte størrelse.
Den 10. februar 1994 fremsendtes låneansøgning til BRFkredit, der ved lånetilbud af 7. marts 1994 tilbød et 30-årigt kontantlån på 822.000 kr. på basis af 6% obligationer. Kursen var i lånetilbudet angivet til 87,55, hvilket var kursen den 4. marts 1994.
Henholdsvis den 8. og 9. marts 1994 underskrev klagerne omprioriteringsaftale med indklagede. Af aftalen fremgår, at klagerne ikke ønskede kurssikring. Lånet blev hjemtaget den 1. juli 1994 på basis af 9% obligationer.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 36.343 kr. med tillæg af renter, svarende til kursværdien af den forøgelse af obligationsgælden, der var en følge af kursfaldet i perioden 27. januar til 4. marts 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 5.534 kr., svarende til kursværdien af den forøgelse af obligationsgælden, der var en følge af kursfaldet i perioden 21. februar til 7. marts 1994.
Klagerne har anført, at der ved konsekvensberegningerne var forudsat hjemtagelse af lån i Danske Kredit. Da de besluttede sig for at gennemføre omprioriteringen, meddelte den ekspederende medarbejder, at det eksisterende lån skulle opsiges inden udgangen af januar måned, hvorved de kunne undgå at betale differencerenter. Afdelingen udarbejdede koncept til opsigelsen, som de underskrev og fremsendte til BRFkredit. De havde en berettiget forventning om, at der ved opsigelsen af det gamle lån var givet tilsagn om nyt lån, og at der var kontinuitet mellem opsigelse og låneoptagelse. Indklagede har handlet ansvarspådragende ved at opfordre dem til at opsige det eksisterende lån, før der forelå et lånetilbud, hvorved kursen kunne være sikret.
Indklagede har anført, at det i januar 1994 ikke var muligt at kurssikre, før der forelå et lånetilbud, ligesom det var almindelig praksis at opsige realkreditlån uden først at have indhentet nyt lånetilbud, idet det hidtidige realkreditinstitut ifølge fast praksis altid fremkom med et tilbud, der dækkede den opsagte realkreditgæld. Indklagede kan højst tilpligtes at godtgøre det tab, klagerne har lidt på grund af faldende kurser i den periode, som forsinkelsen vedrørende lånetilbudet i Danske Kredit medførte. Lånetilbudet fra BRFkredit blev forsinket med 11 arbejdsdage og kunne således tidligst have foreligget den 21. februar 1994. Kursfaldet fra denne dato og frem til den 7. marts 1994, hvor klagerne kunne have valgt at kurssikre, har medført et tab på 5.534 kr., som indklagede er indstillet på at godtgøre klagerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må betragtes som en fejl fra indklagedes side, at indklagede opfordrede klagerne til at opsige det eksisterende lån, forinden lånetilbudet på et nyt lån var indhentet, uden at gøre klagerne opmærksom på, at de herved løb en kursrisiko. Indklagede må derfor erstatte klagerne det tab, som de har lidt ved, at det oprindeligt forudsete lånetilbud fra Danske Kredit ikke fremkom. Ved beregningen af erstatningen lægges det til grund, at kurssikring ikke kunne ske, før et lånetilbud var fremkommet. Det lægges endvidere til grund, at der kunne være indhentet lånetilbud fra BRF-Kredit fra den 18. januar 1994. Ankenævnet antager, at den ekspeditionstid, der måtte forventes, svarede til de 25 dage, der faktisk forløb fra indgivelsen af låneansøgningen til BRF-kredit den 10. februar 1994 indtil modtagelsen af lånetilbuddet den 7. marts 1994. Det lægges herefter til grund, at lånetilbud kunne have været klagerne i hænde lørdag den 12. februar 1994.
Erstatningen beregnes herefter som kursværdien pr. 7. marts 1994 af forskellen mellem obligationsgælden ved hjemtagelse denne dag og obligationsgælden ved kurssikring første bankdag efter lørdag den 12. februar 1994 til afvikling pr. 7. marts 1994. Erstatningsbeløbet skal forrentes fra klagerens indbringelse for Ankenævnet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klagerne betale en erstatning beregnet som foran anført med tillæg af rente efter renteloven fra den 29. august 1994. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.