Kontraheringspligt, begrundelse for afslag.
| Sagsnummer: | 187 /1996 |
| Dato: | 11-11-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
|
| Ledetekst: | Kontraheringspligt, begrundelse for afslag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren under denne sag har i sin egenskab af formand for anpartsselskabet M samt foreningen K ved klageskema af 8. maj 1996 klaget over indklagede. Ifølge klageskemaet er klagerens påstand, at indklagede skal tilpligtes at "besvare mit spørgsmål med hensyn til grunden til bankens forskelsbehandling af engagementer og ansøgninger om oprettelse af konti, hvor min person er involveret."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagens omstændigheder er følgende:
Ved skrivelse af 8. januar 1996 til indklagedes direktion anmodede klageren om at få oplyst, af hvilken grund han ikke kunne få sit engagement med indklagedes Varde afdeling overført til indklagedes afdeling i Padborg eller Kruså. Klageren oplyste i samme forbindelse, at han ca. 1 måned tidligere havde henvendt sig til indklagedes Padborg afdeling med anmodning om oprettelse af en konto for K, hvilket var blevet afslået uden nogen begrundelse.
I skrivelse af 22. februar 1996 fra indklagedes juridiske afdeling oplystes, at forholdet havde været drøftet med indklagedes Padborg afdeling, på hvilken baggrund indklagede fastholdt, at man ikke ønskede at oprette kontoforhold for K. For så vidt angik klagerens engagement oplystes det i skrivelsen, at Padborg og Krusås afdelinger efter en samlet overvejelse af engagementet havde vurderet, at de pågældende afdelinger ikke ønskede at overtage dette. Samtidig anførtes:
"Da et kundeforhold er baseret på tillid mellem banken og kunden, og da det fremgår af Deres henvendelse til bankens direktion, at de er utilfreds med bankens afdelinger, hvorfor der ikke kan bestå den fornødne tillid, finder vi det mest hensigtsmæssig for begge parter, såfremt De snarest foranlediger Deres eksisterende engagement i Sydbank overflyttet til et andet pengeinstitut."
Ved skrivelse af 24. februar 1996 fra klageren til indklagede anførtes, at indklagede udøvede forskelsbehandling, og at dette havde en politisk baggrund, idet "visse ansatte i [indklagedes] afdeling i Bov og andre sønderjydske kommuner har deltaget i pøbeloptøjerne i Kollund i efteråret 1994."
Der fandt herefter en yderligere korrespondance sted mellem klageren og indklagede om indklagedes afvisning af klagerens ønsker. Klageren rettede i denne forbindelse henvendelse til Justitsministeriet med forespørgsel, om det kunne anses for en saglig og objektiv begrundelse "når visse banker stiller som betingelse for oprettelse af engagementer, at de pågældende har en politisk holdning, der ikke er i strid med såkaldt "political correctness" i dagens Danmark." I skrivelse af 23. maj 1996 besvarede Justitsministeriet henvendelsen med, at man af principielle og ressourcemæssige grunde ikke kunne påtage sig at udtale sig om spørgsmål, der ikke henhørte under ministeriets område.
Ved skrivelse af 1. maj 1996 fra indklagedes Varde afdeling til M meddeltes, at et af afdelingen bevilget overtræk på 25.000 kr. på M's kassekredit var udnyttet for så vidt angik 14.164,46 kr., og at overtrækket forfaldt til betaling den 15. s.m. Det oplystes, at såfremt overtrækket ikke var inddækket ved forfald, ville selskabets samlede engagement blive opsagt uden yderligere varsel.
Ved skrivelse af 1. maj 1996 fra M til indklagedes Varde afdeling opsagde M kassekreditten "således at restskylden bliver indfriet pr. 1/9 1996 efter at ejendommen er afhændet af os." Af skrivelsen fremgik, at M's ejendom var solgt til K, i hvilken forbindelse der søgtes indhentet ejerskiftelån fra en kreditforening.
Efter modtagelsen af klagen i Ankenævnet meddelte Ankenævnets sekretariat i skrivelse af 10. maj 1996, at klagen for så vidt angik M afvistes, idet klager fra aktie- eller anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis ikke kunne sidestilles med klager fra private, selv om det spørgsmål, som klagen angik, også ville kunne opstå i et privat kundeforhold. Det oplystes samtidig, at sekretariatets afvisning af denne del af klagen kunne indbringes for Ankenævnet.
Ved skrivelse af 20. maj 1996 fra indklagedes Varde afdeling meddeltes det M, at da overtrækket på kassekreditten på 14.164,46 kr. ikke var inddækket, opsagdes kassekreditten, hvis saldo var 164.164,46 kr., til indfrielse pr. 3. juni 1996.
Klageren har anført, at han personligt har indgivet klagen, fordi indklagede diskriminerer M og K på grund af hans person. Klagen er således ikke indgivet af M eller K, idet han i et sådant forhold er ansvarlig over for de pågældende. Han finder, at indklagedes direktion har overtrådt bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonventions artikler 10 og 14, idet det tilsyneladende er hans politiske holdning, som ligger til grund for indklagedes forskelsbehandling af ham i forhold til andre af indklagedes kunder. Indklagede har ikke taget til genmæle over for indholdet af hans skrivelse af 24. februar 1996, hvorfor indklagede stiltiende har bekræftet, at man forsætlig udøver politisk forskelsbehandling over for M og K på grund af hans person, ved at indklagede ikke har ønsket oprettet en konto for K eller flytte engagementet med M til indklagedes afdeling i Padborg eller Kruså. Indklagede har gennem dagspressen annonceret med, at man har midler til udlån, men har desuagtet opfordret ham til at flytte engagementet til andet pengeinstitut, hvilket tillige taler for en forsætlig politisk betonet forskelsbehandling. Da sagen verserer for Ankenævnet følger det af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 2, at indklagede er afskåret fra at involvere nogen retsinstans, før der foreligger en afgørelse fra Ankenævnet på den indgivne klage. Ankenævnet bør endvidere påtale indklagedes krænkelser af hans rettigheder og friheder.
Indklagede har anført, at man ud fra en bankmæssig vurdering ikke har ønsket at åbne konto for K, der så vidt vides har hjemsted i Tyskland. Den del af klagen, der vedrører M bør afvises, da den ikke angår et privat kundeforhold.
Ankenævnets bemærkninger:
Uanset at klageren har oplyst, at klagen er indgivet af ham personligt, angår denne delvist forhold mellem anpartsselskabet M og indklagede. Da klager fra et selskab ikke kan sidestilles med klager fra private, selvom det spørgsmål, klagen angår, også ville kunne opstå i et privat kundeforhold, tiltræder Ankenævnet, at sekretariatet har afvist denne del af klagen, idet den falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. herved Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, og stk. 3.
Ifølge klagerens påstand skal indklagede besvare et spørgsmål med hensyn til grunden til indklagedes påståede forskelsbehandling af engagementer og ansøgninger om oprettelse af konti, hvor klagerens person er involveret. Da klagerens påstand ikke angår en formueretlig tvist og i øvrigt efter sin formulering findes uegnet til behandling ved Ankenævnet, afvises klagen i sin helhed, hvorfor
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.