Kode ikke ved kort.
| Sagsnummer: | 37 /1989 |
| Dato: | 25-04-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - ikke ansvar for tab
|
| Ledetekst: | Kode ikke ved kort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. december 1988 mellem kl. 16.30 og 16.35 blev der forøvet et tyveri fra det aflåste bagagerum på klagerens bil, hvorunder bl.a. hendes Dankort blev stjålet. Samme dag kl. 17.15 anmeldte klageren tyveriet til politiet, og kl. 17.31 blev kortet meldt bortkommet ved indtelefonering til Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S's automatiske telefonsvarer.
Klageren fik Dankortet retur, efter at dette var blevet tilbageholdt i en kontantautomat.
Ved modtagelse af kontoudtog vedrørende sin checkkonto kunne klageren konstatere, at der den 20. december 1988 var hævet et beløb på 2.000 kr., og indklagede oplyste på hendes forespørgsel, at hævningen var sket kl. 17.05 fra en bestemt kontantautomat.
Ved skrivelse af 12. januar 1989 til klagerens ægtefælle meddelte indklagede, at man ved fastlæggelsen af klagerens hæftelse for benyttelsen af Dankortet måtte lægge til grund, at klageren havde opbevaret den til Dankortet knyttede PIN-kode sammen med kortet. Årsagen hertil er, at der kun består en teoretisk mulighed for, at en tyv med et stjålet Dankort i hånden vil have mulighed for ved et tilfælde at benytte den korrekte PIN-kode. En sådan opbevaring af PIN-koden sammen med Dankortet betragtes som grov uagtsomhed.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende principalt, at klageren ikke hæfter for det skete misbrug af hendes Dankort, subsidiært, at hun alene hæfter for et beløb på 1.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at hun ikke har handlet uagtsomt i forbindelse med opbevaring af sit Dankort, idet den dertil knyttede PIN-kode ikke har været opbevaret sammen med kortet. Da hun modtog kortet i slutningen af 1987, lærte hun PIN-koden udenad og destruerede den skriftlige meddelelse om koden. Til støtte særlig for den subsidiære påstand har klageren gjort gældende, at den skete opbevaring af Dankortet i det højeste kan betragtes som simpel uagtsomhed. Ved bedømmelsen af sandsynligheden for, at en uberettiget ved et tilfælde kan benytte den til et Dankort hørende korrekte PIN-kode, må det tages i betragtning, at PIN-kodesystemet kun åbner mulighed for benyttelse af 9.999 forskellige koder. Det er endvidere tænkeligt, at en eventuel tyv ved klagerens brug af Dankortet har kunnet konstatere PIN-koden og har ventet på en lejlighed til at sætte sig i besiddelse af Dankortet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand fastholdt, at det må lægges til grund, at klageren har opbevaret PIN-koden sammen med dankortet, og har yderligere oplyst, at det er konstateret, at klagerens Dankort forud for tyveriet senest har været benyttet den 17. december 1988.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens Dankort er ved det skete misbrug blevet anvendt som hævekort, men spørgsmålet om klagerens hæftelse herfor må også i denne situation bedømmes efter § 21 i lov om betalingskort m.v. Efter denne bestemmelses stk. 1, nr. 1, er kortindehaveren kun ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af betalingskort, hvis kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed. Klagerens Dankort blev stjålet ved et tyveri fra det aflåste bagagerum på hendes bil, og det kan ikke lægges til grund, at klageren i denne forbindelse har handlet groft uagtsomt.
Som følge heraf