Afgørelse

Spørgsmål om godtgørelse af tilskrevne renter.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark har udvist fejl eller forsømmelser, som medfører, at banken skal godtgøre klageren i 2009 tilskrevne renter på en omprioriteringskonto.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hendes daværende mand M blev i efteråret 2008 kunder i Nordea Bank i forbindelse med bankens køb af en del af Roskilde Bank. Parret var ejere af en fælles ejendom E1. Nordea har anført, at banken til sikkerhed for overtagelsen af engagementet fra Roskilde Bank fik overdraget et ejerpantebrev med pant i E1.

Nordea har oplyst, at klageren i 2008 blev skilt fra M, og at deres ejendom blev sat til salg i juni 2008. Klageren købte med sin søn S en anden ejendom E2 og fik oprettet en mellemfinansieringskonto nr. … -390 i Roskilde Bank med et kreditmaksimum på 200.000 kr. til brug for istandsættelse af E2. Når E1 blev solgt, skulle klagerens andel af provenuet anvendes til indfrielse af trækket på mellemfinansieringskontoen.

Mellemfinansieringskonto nr. … -390 blev ved Nordeas overtagelse af engagementet ændret til en omprioriteringskonto nr. … -097.

I midten af december 2008 var E1 endnu ikke solgt. Klageren har anført, at hun henvendte sig i banken med et forslag om, at der blev etableret et pantebrev i ejendommen for, at trækket på omprioriteringskontoen ikke skulle vokse yderligere. Banken afviste forslaget.

Den 30. december 2008 var saldoen på kontoen negativ med -211.696,94 kr.

Banken har oplyst, at klageren i 2009 fik bevilget overtræk på omprioriteringskontoen svarende til de kvartalsmæssige rentetilskrivninger, fordi E1 ikke blev solgt således, at klagerens del af provenuet kunne indfri trækket på kontoen.

Banken har anført, at banken i december 2009 anmodede om fuld indsigt i klagerens og M’s økonomi, da E1 stadig ikke var solgt, og forpligtelserne på omprioriteringskontoen ikke kunne overholdes. Efter en omlægning af lånene i ejendommen E1 overtog M ejendommen og betalte den 23. december 2009 klageren 244.000 kr. svarende til hendes krav efter bodelingen. En del af midlerne blev brugt til at indfri gælden på omprioriteringskontoen på ca. 230.000 kr. Klageren anførte overfor banken, at hun allerede havde foreslået banken denne løsning i december 2008, hvorved hun kunne have sparet rentetilskrivningerne i 2009 på omprioriteringskontoen. Banken oplyste klageren, at banken ikke havde forstået, at klageren havde stillet dette forslag. Banken valgte pr. kulance, at overførslen på 230.000 kr. den 23. december 2009 blev indsat på klagerens omprioriteringskonto med valør den 1. november 2009.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal godtgøre renter, der er tilskrevet omprioriteringskontoen fra midten af december 2008 til december 2009.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun allerede i midten af december 2008 stillede banken et forslag. M skulle optage et pantebrevslån og overtage E1, således at hun kunne modtage betaling for sin ejerandel af ejendommen, hvorved gælden på omprioriteringskontoen kunne indfries.

Det var det samme forslag, som blev gennemført i december 2009.

Banken afviste i 2008 forslaget med den begrundelse, at hverken hun eller M havde råd til løsningen. Banken lavede overhovedet ikke nogen beregning heraf.

Hverken hendes eller M’s økonomi havde forandret sig.

Hun kunne have sparet rentetilskrivningerne på omprioriteringskontoen frem til den 23. december 2009, hvor banken refinansierede E1, hvis banken havde udøvet ordentlig og god bankskik.

Banken lovede, at overførslen på 230.000 kr. skulle være med valør den 1. oktober 2009 og ikke den 1. november 2009 som anført af banken. Hun har som følge heraf haft en meromkostning på ca. 2.000 kr.

Hvis banken havde fulgt hendes forslag i december 2008, ville gælden på omprioriteringskontoen ikke være blevet større end de 187.630,44 kr. pr. 30. september 2008.

Banken er ansvarlig for fejlagtig og mangelfuld rådgivning. Hun kunne være blevet sparet for 42.036,89 kr. (dog inkl. rentetilskrivningen i oktober og november 2008).

Nordea Bank Danmark har bl.a. anført, at etablering af et pantebrev i E1 ville være forbundet med tinglysningsafgift og omkostninger til banken. Alene tinglysningsafgift ville have udgjort ca. 4.600 kr. uden at klageren egentlig ville få noget ud af det. Det ville have været dårlig rådgivning, når banken ikke stillede krav om yderligere sikkerhed.

Hvis banken havde oprettet et pantebrev, skulle dette også have været forrentet.

Det er tvivlsomt, om der ville være en fordel for klageren ved at oprette et pantebrev.

Det var desuden uvist, hvornår E1 blev solgt. Hvis dette var sket hurtigt, ville klageren have afholdt udgifterne til pantebrevet forgæves. På denne baggrund tilbød banken en omprioriteringskonto.

Banken tilbød i den foreliggende situation klageren det rigtige produkt. Det er ikke afgørende, om klageren har lidt et tab nu, hvor det faktiske salgstidspunkt for E1 er kendt. Banken mener i øvrigt ikke, at klageren rent faktisk har lidt et tab.

Det kan ikke bebrejdes banken, at banken ikke - uden en udtrykkelig anmodning fra M - på et tidligere tidspunkt regnede på, om han havde råd til at overtage ejendommen.

Banken er uden ansvar for, at parret besluttede at udskyde bodelingen, indtil E1 var solgt. Banken rådgiver ikke herom.

Det afvises, at det blev aftalt, at beløbet på 230.000 kr. skulle indsættes med valør den 1. oktober 2009. Banken indsatte pr. kulance beløbet med valør den 1. november 2009.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at Nordea Bank har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken skal godtgøre hende renter, som er blevet tilskrevet på omprioriteringskontoen fra midten af december 2008 til 23. december 2009.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.