Afgørelse

Ophævelse af kapitalpension i utide. Afslag på rykning med ejerpantebrev for nyt realkreditlån.

Sagsnummer:	65/2006
Dato:	18-10-2006
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Kapitalpensionskonti - ophævelse Realkreditbelåning - rykning
Ledetekst:	Ophævelse af kapitalpension i utide. Afslag på rykning med ejerpantebrev for nyt realkreditlån.
Indklagede:	Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens ophævelse af sin kapitalpension i utide og indklagedes afslag på at rykke med et ejerpantebrev for et nyt realkreditlån.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle er kunder hos indklagede. Ægtefællen driver en erhvervsmæssig virksomhed via et anpartsselskab, som også er kunde hos indklagede.

I 2001 optog klageren og ægtefællen via indklagede et udlandslån på 1.330.000 kr. i japanske yen (JPY).

Til sikkerhed for klagerens, ægtefællens og virksomhedens engagement fik indklagede ved pantsætningserklæring af 24. maj 2002 håndpant i bl.a. et ejerpantebrev på 1.321.625,28 kr. med pant i klagerens og ægtefællens ejendom.

Ved årsskiftet 2003/2004 blev udlandslånet omlagt til et rentetilpasningslån på 1.435.000 kr. i Totalkredit. Indklagede rykkede med ejerpantebrevet for Totalkreditlånet.

Ved indfrielsen af udlandslånet opnåede klageren og ægtefællen en kursgevinst. Klageren har anført, at indklagede oplyste, at kursgevinsten var skattefri. Indklagede har bestridt dette.

I begyndelsen af 2005 ønskede klageren og ægtefællen en forhøjelse af realkreditbelåningen af ejendommen. Klageren indhentede nogle vejledende låneberegninger hos Nykredit. Beregningerne viste, at de ved optagelse af et nyt 30-årigt rentetilpasningslån på 1.789.000 kr. kunne opnå et provenu på ca. 400.000 kr. og uændret ydelse. Indklagede afslog at medvirke til den ønskede omprioritering, herunder at rykke med ejerpantebrevet.

Klageren har anført, at hun og ægtefællen havde brug for likviditet bl.a. til at betale den restskat, som gevinsten på udlandslånet havde medført. Provenuet skulle endvidere anvendes til indfrielse af deres personlige gæld til indklagede og til at udskifte firmabilen, som blev beskattet hårdt, med en privatbil. Virksomheden havde i 2003-2005 en del udestående fordringer i bl.a. Norge, hvor behandlingen af inkassosager er langsommelig. De henvendte sig gentagne gange med anmodning om en omlægning i henhold til Nykredits tilbud, hvilket indklagede afslog. Tværtimod meddelte indklagede, at hele deres engagement ville blive opsagt, hvis de benyttede sig af Nykredits tilbud. Indklagede kunne kun tilbyde et lån på 240.000 kr. til en rente på 6-8 %, hvilket imidlertid ville medføre forøgede udgifter og ikke den tiltrængte forbedring af deres likviditet.

Indklagede har anført, at man ikke ønskede at udvide engagementet, herunder at rykke med ejerpantebrevet for et nyt og større realkreditlån, hvorved sikkerheden ville blive forringet. En eventuel rykning var i hvert fald betinget af, at provenuet ved tillægsbelåningen blev anvendt til at nedskrive klagerens og ægtefællens kreditter, og de aktuelle likviditetsproblemer ville således ikke være blevet afhjulpet. Det bestrides, at klageren og ægtefællen blev tilbudt en udvidelse af engagementet med 240.000 kr. Virksomheden havde i flere år haft underskud og som følge heraf en anstrengt likviditet. Selskabets revisor tog i årsrapporten for 2004 forbehold for selskabets fortsatte drift og for værdiansættelsen af posten "tilgodehavender". Klageren og ægtefællen blev opfordret til at finde en samlet løsning på virksomheden/familiens økonomiske problemer om nødvendigt ved salg/ophør af virksomheden eller skift til et andet pengeinstitut, der kunne tilbyde de vilkår, som klageren og ægtefællen ønskede. Hvis Nykredit var indstillet på at overtage engagementet i sin helhed, kunne og ville man ikke modsætte sig dette.

Den 26. maj 2005 blev klagerens kapitalpension hos indklagede opgjort i utide med et provenu på ca. 94.000 kr., som blev indsat på klagerens anfordrings-/checkkonto. Ophævelsen skete på baggrund af en skriftlig anmodning fra klageren, som blev bekræftet ved en telefonisk henvendelse fra indklagede.

Ved skrivelse af 17. august 2005 til virksomheden anmodede indklagede med henvisning til "vore gentagne telefonsamtaler" om salg af nogle af virksomheden pantsatte værdipapirer til nedbringelse af overtræk inden 8 dage, idet engagementet i modsat fald ville blive opsagt. Ved påtegning af 22. august 2005 på skrivelsen accepterede virksomheden v/ægtefællen, at papirerne blev solgt, og at provenuet blev indsat på virksomhedens konto.

I november 2005 accepterede indklagede at rykke med ejerpantebrevet for en låneomlægning/tillægsbelåning med et provenu på ca. 400.000 kr., mod at klagerens og ægtefællens kreditter samtidig blev nedskrevet med 500.000 kr. til afdækning af pantets forringede prioritetsstilling.

Indklagede indhentede et lånetilbud hos Totalkredit på et 30-årigt rentetilpasningslån på 1.770.000 kr. med 10 års afdragsfrihed. Ved skrivelse af 25. november 2005 sendte indklagede lånetilbuddet til klageren og ægtefællen. Ægtefællen underskrev en udbetalingsaftale, hvoraf det ved afkrydsning fremgår, at udbetalingen af lånet skulle afvente "nærmere ordre fra låntager". Med håndskrift er der tilføjet: "udbetales 2/1-06".

Den 3. januar 2006 blev der hævet 200.000 kr. på klagerens og ægtefællens omprioriteringskonto hos indklagede med posteringsteksten "Køb af bil".

Den 4. januar 2006 sendte Totalkredit indfrielsesopgørelsen for det eksisterende lån til indklagede. Den 5. januar 2006 købte indklagede de obligationer, der skulle bruges til indfrielsen. Handlen skete med valør (tirsdag) den 10. januar 2006, hvor indfrielsen af det eksisterende lån og udbetalingen af det nye lån blev gennemført.

Parternes påstande.

Den 2. marts 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør erstatte hendes og ægtefællens tab som følge af, at omprioriteringen/tillægsbelåningen først blev gennemført i begyndelsen af 2006 i stedet for i begyndelsen af 2005.

Indklagedes afslag var eneste årsag til, at omprioriteringen/tillægsbelåningen ikke blev gennemført i begyndelsen af 2005, idet Nykredit havde givet tilsagn herom.

Virksomhedens likviditet havde været anstrengt, men hun og M meddelte indklagede gentagne gange, at udviklingen nok skulle vende, hvilket også skete i august/september 2005. Provenuet ved omprioriteringen skulle anvendes til at nedbringe deres omkostninger til bil, deres personlige gæld til indklagede samt restskat vedrørende udlandslånet, som indklagede tidligere havde oplyst var skattefri. Indklagede havde i øvrigt fuld god sikkerhed for engagementet.

På grund af indklagedes afslag var hun nødt til at ophæve sin kapitalpension i utide til betaling af restskat. Endvidere blev ægtefællen presset til at sælge de aktier, der var pantsat til sikkerhed for virksomhedens engagement, selv om der herved blev realiseret et stort tab.

Ekspeditionstiden ved den nu gennemførte låneomlægning var for lang. Indklagede sendte lånetilbuddet den 25. november 2005. De underskrev papirerne og det eksisterende lån blev opsagt pr. den 30. november 2005. Den ekspederende medarbejder noterede, at beløbet kunne udbetales den 2. januar 2006. Provenuet var imidlertid ikke til rådighed pr. denne dato, men først ni dage senere. De kom herved til at misligholde en aftale, som de havde indgået med en bilforhandler i december 2005 og fik som følge heraf en ekstra nota på renter. De rykkede indklagede for provenuet og fik at vide, at den manglende udbetaling skyldtes travlhed.

Efter gennemførelsen af omprioriteringen varede det længe, inden de fik udleveret dokumenterne vedrørende sagen.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig. Klagerens og ægtefællens privatøkonomi hænger nøje sammen med virksomhedens engagement, som de har kautioneret for.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at sagsbehandlingen er sket professionelt og korrekt, og at der ikke er påført klageren og ægtefællen noget tab. Indklagede har forståelse for parrets økonomiske situation, men kan ikke påtage sig noget ansvar herfor.

Klagerens og ægtefællens privatøkonomi var afhængig af den økonomiske udvikling i virksomheden på grund af sikkerhedsstillelsen for virksomhedens engagement og det forhold, at ægtefællens indkomst kommer fra virksomheden.

Indklagede var berettiget til at afslå at medvirke til en låneomlægning/tillægsbelåning i begyndelsen af 2005, herunder at rykke med ejerpantebrevet, hvorved sikkerheden for engagementet ville blive forringet.

At klageren valgte at ophæve sin kapitalpension, skyldtes ikke pres fra indklagede, men udelukkende den anstrengte økonomi.

Salget af værdipapirerne skete på grund af overtræk og efter skriftlig accept.

Det bestrides, at klageren og ægtefællen blev stillet i udsigt, at en eventuel kursgevinst på udlandslånet ville være skattefri. Ægtefællen har tværtimod selv givet udtryk for sit syn på skattepligten. Det er indklagedes politik at henvise kunderne til professionel rådgivning hos en revisor vedrørende skattespørgsmål.

Efter vedholdende pres accepterede man i slutningen af 2005 at medvirke til en låneomlægning/tillægsbelåning mod nedskrivning af engagementet til afdækning af den heraf følgende forringede prioritetsstilling. Det blev aftalt, at omlægningen skulle finde sted umiddelbart efter den 1. januar 2006, og sagen blev ekspederet i overensstemmelse hermed.

Den efterfølgende forsinkelse skyldtes en misforståelse omkring udfærdigelse af dokumenter på grund af den ekspederende medarbejders ferie. Klageren er ikke herved blevet påført noget tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den del af klagen, der vedrører salget i august 2005 af de værdipapirer, som virksomheden havde pantsat, vedrører et erhvervsmæssigt forhold, som ikke kan behandles af Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen.

Indklagede var ikke forpligtet til at rykke med ejerpantebrevet for et nyt og større realkreditlån i klagerens og ægtefællens ejendom. Det kan derfor ikke kritiseres, at indklagede i begyndelsen af 2005 afslog at medvirke til en omprioritering af det eksisterende Totalkreditlån til et nyt og større lån i Nykredit.

Det forhold, at indklagede i slutningen af 2005 efter pres fra klageren og ægtefællen accepterede at rykke med ejerpantebrevet for et nyt og større realkreditlån, kan ikke medføre, at det tidligere afslag nu kan kritiseres. Det bemærkes, at den nu gennemførte låneomlægning blev gennemført på særlige betingelser, og at den negative udvikling i virksomheden ifølge det oplyste først vendte i august/september 2005.

Der kan ikke pålægges indklagede noget ansvar for, at klageren i maj 2005 så sig nødsaget til at ophæve sin kapitalpension i utide med henblik på at forbedre sin likviditet, herunder at betale en del af den restskat, som hun og ægtefællen var blevet pålagt efter den opnåede gevinst på udlandslånet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede skulle have tilsikret klageren og ægtefællen, at gevinsten på udlandslånet ikke ville blive beskattet.

Omprioriteringen blev gennemført i umiddelbar forlængelse af datoen den 2. januar 2006, som er anført i udbetalingsaftalen, og ifølge kontoudskriften for omprioriteringskontoen blev der den 3. januar 2006 hævet 200.000 kr. til køb af bil. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede noget erstatningsansvar for ekspeditionstiden i forbindelse med omprioriteringen.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår værdipapirsalget i august 2005. Klagen tages i øvrigt ikke til følge.