Spørgsmål om erstatningsansvar for differencerenter som følge af manglende opsigelse af lån, der skulle indfries i forbindelse med omprioritering.
| Sagsnummer: | 339/2005 |
| Dato: | 18-10-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - differencerente
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for differencerenter som følge af manglende opsigelse af lån, der skulle indfries i forbindelse med omprioritering. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med indklagedes gennemførelse af en omprioritering, hvor indklagede ikke opsagde indestående lån rettidigt, hvorved der påløb differencerenter for en længere periode end nødvendigt.
Sagens omstændigheder.
Den 29. januar 2001 underskrev klageren og dennes ægtefælle en aftale om omprioritering, hvorefter indklagede skulle forestå omprioritering af parrets faste ejendom. To eksisterende kontantlån i Nykredit med en obligationsrestgæld på i alt ca. 230.000 kr. skulle erstattes af et 6 % 20-årigt obligationslån ydet af Danske Kredit. Det nye lån skulle ikke kurssikres, idet lånet skulle hjemtages straks og obligationerne sælges pr. 6. februar 2001. Af aftalen fremgår, at indklagedes gebyr for omprioriteringen var 2.000 kr., hvortil kom 175 kr. vedrørende tingbogsattest.
Den 6. februar 2001 hjemtog indklagede det nye lån fra Danske Kredit; nettoprovenuet udgjorde 231.481,75 kr., som med valør samme dag blev indsat på den til brug for sagen oprettede omprioriteringskonto.
Af indfrielsesopgørelser af 13. februar 2001 fra Nykredit fremgår, at de to lån blev indfriet pr. 19. februar 2001. Det fremgår, at der blev beregnet differencerente frem til 31. december 2001 med i alt 12.347,93 kr.
Indklagede har anført, at Nykredit-lånene ved en fejl fra indklagedes side ikke var blevet rettidigt opsagt til førstkommende termin pr. 30. juni 2001, hvilket medførte, at der skulle betales differencerente frem til 31. december 2001 i stedet for alene til 30. juni 2001.
Den 28. februar 2001 afsluttede indklagede omprioriteringskontoen. Efter at indklagede havde hævet et omprioriteringsgebyr med 2.000 kr. og tingbogsattest med 175 kr., udgjorde kontoens saldo 21.320,58 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 1. marts 2001 meddelte indklagede klageren, at man var villig til at yde en rentekompensation som følge af den manglende opsigelse af Nykredit-lånene pr. 30. juni 2001. Af skrivelsen fremgår:
"Renter af 2 stk. Nykreditlån fra 19/2-2001-31/12-2001 udgør i alt | kr. 12.347,93 |
Renter af 2 stk. Nykreditlån fra 19/2-2001-30/6-2001 udgør i alt | kr. 5.201,21 |
------------------ | |
For meget betalt rente fra 1/7-2001 udgør i alt | kr. 7.146,72 |
Skatteværdi af for meget betalt rente kr. 7.146,32 x 40,32% = | kr. 2.881,56 |
------------------ | |
Banken refunderer i alt | kr. 4.265,16 |
=========== |
Vi henviser i øvrigt til møde med […] d.d., hvor beregningen blev gennemgået, ligesom skøde og indfrielseskvitteringer er udleveret.
De bedes venligst anerkende refusionen på vedlagte kopi."
Klageren har anført, at han ikke fandt det tilbudte beløb rimeligt, men at indklagede meddelte, at de kunne skrive under eller lade være.
Af sagen fremgår, at klageren i en periode har haft en kassekredit hos indklagede. Af fremlagte kontoudskrifter for kreditten fremgår vedrørende den årlige nominelle rente:
28. februar 2001 15,586 %
30. september 2002 13,923 %
28. november 2003 13,098 %
30. januar 2004 8,243 %
Klageren har anført, at han den 16. januar 2004 anmodede om overførsel af pensionskonti til pengeinstituttet P, hvor beløbene først blev modtaget 26. februar 2004.
Parternes påstande.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "en rimelig kompensation".
Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren 7.146,72 kr. vedrørende for meget betalt differencerente, 175 kr. vedrørende tingbogsattest samt 298,25 kr. vedrørende forsinket indfrielse af Nykredit-lånene set i forhold til hjemtagelsen af Danske Kredit-lånet. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at der ved indgåelsen af aftalen om omprioritering blev oplyst et beløb på ca. 6.000 kr. i underskud ved omprioriteringen. Beløbet viste sig imidlertid at blive ca. 21.000 kr.
Der blev desuden beregnet et omprioriteringsgebyr på 2.000 kr. ud over det aftalte gebyr på 1.400 kr. samt gebyr for en tingbogsattest, uanset at han selv havde indhentet en sådan og overgivet den til indklagede.
Han har beregnet tabet som følge af den for sene opsigelse af Nykredit-lånene til netto ca. 8.300 kr.; med tillæg af omprioriteringsgebyret på 2.000 kr. og tingbogsattesten på 175 kr. udgør hans tab 10.487 kr. Hertil skal lægges renter i perioden fra 28. januar 2001 til 31. december 2005. Det samlede beløb bliver herefter 18.143,37 kr.
Renten var for høj på kassekreditten. I realiteten lånte han og hans ægtefælle deres egne penge, idet de havde kontante indeståender på pensionskonti til stort set ingen rente. Misforholdet blev påtalt utallige gange, og i december 2003 blev indklagede presset til at nedsætte renten.
Pr. 1. januar 2004 overførte de deres engagement til andet pengeinstitut.
De har gentagne gange anmodet indklagede om en retvisende beregning af tabet, men hver gang har de fået oplyst, at de kunne skrive under eller lade være.
Han og hans ægtefælle har endvidere lidt tab i forbindelse med indklagedes sene ekspedition af overførsel af pensionskontiene til et andet pengeinstitut. De har lidt tab, idet det overførte beløb på over 700.000 kr. kunne have været anbragt i 6 % obligationer, som på 30 dage ville kunne have indbragt 3.600 kr.
Indklagede har anført, at klageren ikke returnerede indklagedes skrivelse af 1. marts 2001 i underskrevet stand, selvom der blev rykket herfor, når klageren var i afdelingen. Der skete derfor ikke yderligere i sagen.
Det kan undre, at klageren først nu retter henvendelse om spørgsmålet.
Under forberedelsen har man godtgjort klageren differencerentebeløbet for perioden 1. juli til 31. december 2001, hvorfor klageren er stillet, som om Nykredit-lånene var blevet opsagt rettidigt. Herudover har klageren modtaget godtgørelse vedrørende tingbogsattest samt rentekompensation som følge af, at indklagede ikke havde rekvireret indfrielsesopgørelser pr. 6. februar 2001, hvor det nye lån blev udbetalt, hvilket medførte, at lånene først blev indfriet 19. februar 2001.
Indklagede bestrider i øvrigt klagerens tabsopgørelse. Klageren er ikke berettiget til yderligere forrentning af sit påståede tab.
Kassekreditten har fulgt udviklingen i renten. Renten er dog efter henvendelsen fra klageren nedsat i 2003 af konkurrencemæssige årsager.
For så vidt angår overførslen af klagerens pensionskonti til klagerens nye pengeinstitut har klageren ikke dokumenteret noget rentetab i denne forbindelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede, efter at indklagede under sagens forberedelse har kompenseret klageren med 7.946,72 kr. i for meget betalt differencerente, tingbogsattest 175 kr. og 298,25 kr. vedrørende forsinket indfrielse af Nykredit-lånene, har kompenseret klageren fuldt ud i forbindelse med omprioriteringen foretaget i første halvår 2001.
For så vidt angår renten på klagerens kassekredit hos indklagede bemærkes, at rentens størrelse må anses at bero på en aftale mellem indklagede og klageren. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte rentesatsen som urimelig høj.
Med hensyn til klagerens erstatningskrav i anledning af overførslen af klagerens pensionskonti i 2004 finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren har lidt tab som følge af indklagedes sene overførsel.
Som følge af det anførteKlagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.