Afgørelse

Spørgsmål om tegning af garantkapital var aftalt.

Indledning

">Sagen vedrører, om tegning af garantkapital var aftalt.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Den Jyske Sparekasse, hvor han havde to garantkonti med en garantkapital på henholdsvis 10.000 kr. og 59.000 kr., der stod til udløb den 18. juni 2013.

På et møde den 15. april 2013 drøftede klageren og sparekassen placering og rente af et indestående på 460.000 kr., konvertering af klagerens kapitalpension til aldersopsparing samt eventuel genplacering af klagerens garantkapital.

Sparekassen har oplyst, at parterne fortsatte drøftelserne til den 20. juni 2013, hvor der blev indgået aftale om placering af indeståendet på 460.000 kr. på en konto med 18 måneders opsigelse og en rente på 1,5 % p.a. Sparekassen har anført, at parterne endvidere samme dag indgik og oprettede en aftale om genplacering af 69.000 kr. i garantkapital med ét års løbetid. Klageren har bestridt dette.

I to breve af 21. juni 2013 til klageren anførte sparekassen:

”Kvittering for opsagt garantkapital …

Du har pr. 21-06-2013 opsagt [10.000,00 kroner/59.000,00 kroner] garantkapital i Den Jyske Sparekasse. Vi har noteret, at du ønsker beløbet overført til din konto nr. … den 21-06-2014.”

Til brevene var vedlagt to ”Vilkår for indskud af garantkapital” på 10.000 kr. og 59.000 kr., der var underskrevet af sparekassen den 21. juni 2013.

Sparekassen har anført, at klageren i flere efterfølgende telefonsamtaler med sparekassen aftalte, at han ville medbringe den underskrevne aftale om indskud på garantkapital til sparekassen efter sommerferien. Klageren har anført, at han ikke havde indgået aftale med sparekassen om genplacering af garantkapitalen.

Medio august 2013 sendte sparekassen et brev til sine garanter om, at sparekassen i henhold til sine vedtægter § 3.2 med virkning fra den 14. august 2013 havde indført en garantbørs, da sparekassens solvensmæssige overdækning var faldet til under det af bestyrelsen vedtagne krav. Af brevet fremgik endvidere, at garantkapital kun kunne indløses i takt med, at andre kunder tegnede ny garantkapital, og at opsagt garantkapital ville blive overført til garantbørsen ved opsigelsesperiodens udløb. Klageren modtog efter det oplyste brevet den 14. august 2013.

Klageren har anført, at han herefter telefonisk kontaktede sin rådgiver i sparekassen, R, som meddelte, at det ikke var muligt at trække tegningen tilbage, når vilkårene var underskrevet. Han oplyste, at han ikke havde underskrevet vilkårene, hvorefter R meddelte, at hun ville undersøge spørgsmålet. Han rykkede R for svar efter en længere periode. R meddelte herefter, at pengene ikke kunne føres tilbage. Sparekassen har anført, at klageren rettede henvendelse til sparekassen efter modtagelsen af brevet den 14. august 2013 og først igen rettede henvendelse til sparekassen i juni 2014, da han havde fået meddelelse om, at garantkapitalen var overført til garantbørsen.

I breve af 29. august 2014 til klageren meddelte sparekassen, at ”den opsagte garantkapital” var noteret i garantbørsen i henhold til sparekassens brev fra august 2013.

Parternes påstande

Den 5. december 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal overføre hans garantkapitaltil en almindelig konto.

Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen uden hans samtykke har overført 69.000 kr. til garantkapital.

På mødet den 15. april 2013 drøftede han konvertering af sin kapitalpension og placering af indeståendet på 460.000 kr. På mødet oplyste R endvidere, at beløbet på 69.000 kr., der tidligere havde været bundet i garantkapital i tre år, igen kunne overføres til garantkapital for en periode på ét år, til udløb i 2014, og til et bedre afkast. De aftalte, at R ville finde den bedst mulige rente af indeståendet på 460.000 kr. Han modtog sparekassens breve af 21. juni 2013. Han underskrev ikke de med brevene fremsendte vilkår for indskud i garantkapital og afventede at høre fra R som aftalt.

Af sparekassens brev fra august 2013 fremgik, at garantkapitalen fremover skulle overføres til en garantbørs efter udløb. Dette ønskede han ikke, hvorfor han kontaktede R, som oplyste, at hun ville se, hvad hun kunne gøre. Han rykkede R for svar efter en længere periode. R meddelte, at pengene ikke kunne føres tilbage. Han var meget uforstående overfor dette.

Sparekassen var ikke berettiget til at overføre beløbet til garantkapital uden hans underskrift. Sparekassen har henvist til, at han mere end tre år tidligere havde underskrevet vilkår om indskud. Han forstår ikke, hvorfor sparekassen anmodede om hans underskrift, hvis den tidligere underskrift fortsat var gældende.

Han har ikke indgået aftale med sparekassen om genplacering af garantkapitalen. Hvis han var fast besluttet på at indsætte 69.000 kr. på en garantkonto, havde han selvfølgelig underskrevet og sendt vilkår for indskud til sparekassen.

Den Jyske Sparekasse har anført, at klageren og sparekassen i juni 2013 indgik mundtlig aftale om genplacering af garantkapitalen til garantkapital med et års opsigelse/løbetid. Aftalen blev indgået i forlængelse af mødet den 15. april 2013 og efterfølgende drøftelser frem til den 20. juni 2013 om primært rente af klagerens indestående. Garantkapitalen var en del af den samlede pensionsaftale. Efter aftale med klageren sendte sparekassen aftalen om garantkapital til klageren til underskrift. Klageren fik ikke straks underskrevet aftalen, men ville efter telefonisk aftale med sparekassen underskrive og indlevere aftalen ”efter sommerferien”. Efter modtagelsen af aftalen var klageren flere gange i telefonisk kontakt med sparekassen, hvor han på intet tidspunkt nævnte, at han ikke kunne godkende aftalen.

Aftalen om garantkapital blev således indgået med klageren og med klagerens accept. Klageren var hele tiden klar over, at han havde indgået aftale om garantkapital, men ønskede efterfølgende ikke at overholde sin del af aftalen. Klageren har på intet tidspunkt tilkendegivet, at han ikke var klar over, at aftalen vedrørte garantkapital, men har alene anført, at han ikke føler sig bundet af aftalen, da denne ikke er underskrevet af ham. Klageren har udvist passivitet i forhold til den indgåede aftale. Klagerens passivitet bør ikke komme ham til gode.

Først efter orienteringen om garantbørsen den 14. august 2013 tilkendegav klageren, at han alligevel ikke ønskede at underskrive aftalen. Sparekassen meddelte, at sparekassen anså aftalen for indgået i juni 2013, uanset at den ikke var underskrevet af klageren. Klageren havde i den mellemliggende periode nydt godt af garantfordelene. Klageren modtog senere årsopgørelse, hvoraf garantkapitalen fremgik. Klageren modtog invitation til garantmøde og nød fortsat godt af garantfordelene. Klageren reagerede først igen, da han i juni 2014 fik meddelelse om, at garantkapitalen var noteret på garantbørsen.

Klageren har ikke lidt noget tab, da garantkapitalen fortsat er noteret i garantbørsen.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens garantkapital i Den Jyske Sparekasse udløb den 18. juni 2013. Sparekassen har anført, at parterne den 20. juni 2013 indgik aftale om genplacering af garantkapitalen med ét års løbetid. Klageren har bestridt dette. Den 21. juni 2013 sendte sparekassen to breve til klageren med vilkår for indskud af garantkapital til udløb den 21. juni 2014. Vilkårene blev ikke underskrevet af klageren.

Sparekassen har anført, at klageren flere gange efter modtagelsen af brevene af 21. juni 2013 var i telefonisk kontakt med sparekassen, og at det blev aftalt, at klageren ville sende de underskrevne aftaler efter sommerferien. Sparekassen har endvidere anført, at klageren først efter modtagelsen af sparekassens brev om oprettelse af garantbørsen den 14. august 2013 meddelte, at han ikke kunne godkende aftalen, og at klageren først igen rettede henvendelse til sparekassen i juni 2014, da han havde fået meddelelse om, at garantkapitalen var overført til garantbørsen. Klageren har anført, at han rejste indsigelse mod oprettelse af garantkontiene i telefonsamtalen med sparekassen i august 2013, at sparekassen lovede at undersøge sagen, og at han rykkede for svar efter en længere periode.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.