Afgørelse

Spørgsmål om pantsætning af livsforsikring omfattede regaranti.

Indledning.

Denne sag vedrører, om dødsboet efter M har ret til en livsforsikringssum, eller om afdødes pantsætning af forsikringen omfattede en regaranti, som han havde stillet over for Andelskassen Sønderjylland.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag er dødsboet efter M, der var kunde i Andelskassen Sønderjylland.

Den 6. december 1997 tegnede M via andelskassen en gruppelivsforsikring (familiesikring kundegruppeliv) hos forsikringsselskabet P. I den forbindelse underskrev han en tilmeldingsblanket, hvor det fremgik, at forsikringssummen var pantsat til andelskassen til sikkerhed for hans "låne- og kreditengagementer (herunder visse kautionsforpligtelser), som forsikrede har overfor anførte pengeinstitut.". Af forsikringsbetingelserne fremgår:

"…

En del af forsikringssummen – svarende til den til enhver tid værende gæld (inklusive renter til opgørelsesdagen) – er pantsat til pengeinstituttet.

Ved forsikredes død udbetaler [forsikringsselskabet] den pantsatte forsikringssum til pengeinstituttet.

Har forsikrede kautionsforpligtelser, der betales til, eller som pengeinstituttet forlanger indfriet i forbindelse med kautionistens (forsikredes) død, skal de betragtes som gældsforpligtelser på lige fod med anden gæld til pengeinstituttet.

Den udbetalte forsikringssum anvendes af pengeinstituttet til betaling af forsikredes gæld i pengeinstituttet.

Hvis den samlede forsikringssum er større end den pantsatte forsikringssum udbetaler [P] det eventuelle overskydende beløb til nærmeste pårørende, medmindre andet er skriftligt aftalt med [P].

…

[P] kan ændre forsikringsbetingelser og tariffer med tre måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Ved ændring af forsikringsbetingelser og ved tarifændringer, som medfører højere præmie for ordningen, er såvel pengeinstituttet som Lokale Pengeinstitutter berettiget til at opsige gruppeforsikringen med 30 dages varsel, når opsigelsen finder sted inden 30 dage efter meddelelsen om ændringen.

…"

Den 11. marts 1998 blev der etableret en krydslivsforsikring for M’s daværende ægtefælle H.

I forbindelse med at M i 2004 hjemtog et realkreditlån i sin faste ejendom, afgav M en regaranti over for andelskassen, idet denne havde stillet en tabsgaranti på 940.000 kr. over for realkreditinstituttet.

Ved brev af 27. september 2006 modtog M nye forsikringsbetingelser, idet forsikringens ulykkesdækning blev opsagt. Af de nye forsikringsbetingelser fremgår:

"…

En del af forsikringssummen – svarende til forsikringstagers til enhver tid værende gældsforpligtelser af enhver art til pengeinstituttet inkl. renter til opgørelsesdatoen - er pantsat til pengeinstituttet.

Udover gæld i henhold til låne- og kreditaftaler omfatter pantsætningen tillige eventualforpligtelser af enhver art, som gøres gældende i forbindelse med forsikredes død, herunder kautions-, garanti- og regarantiforpligtelser.

…"

Fremsendelsesbrevet nævnte ophør af ulykkesdækning og enkelte andre ændringer, men omtalte ikke en eventuel ændring af vilkårene for så vidt angår pantsætningens omfang.

I 2008 blev M skilt fra H.

Andelskassen har anført, at M den 18. april 2008 var til møde i andelskassen i anledning af skilsmissen, og at regarantiforpligtelsen samt pantsætningen af livsforsikringen blev drøftet og gennemgået.

Den 18. april 2008 underskrev M en blanket om at krydslivsdækningen ophørte. Af blanketten fremgik, at forsikringssummen var pantsat til andelskassen til sikkerhed for låne- og kreditaftaler og "eventualforpligtelser af enhver art, som gøres gældende i forbindelse med forsikredes død, herunder kautions-, garanti- og regarantiforpligtelser."

M døde den 5. oktober 2009.

Den 28. oktober 2009 indbetalte forsikringsselskabet 852.000 kr. til M’s konto. Indbetalingen skete ad to omgange med henholdsvis 613.605,46 kr. og 238.394,54 kr.

M’s ejendom blev solgt for 750.000 kr., hvorefter realkreditinstituttet gjorde garantien gældende over for andelskassen for et beløb på 263.155,34 kr., idet salgsprovenuet ikke dækkede restgælden på realkreditlånet.

Andelskassen tilbageholdt det fulde beløb fra forsikringsselskabet, og har gjort gældende, at et beløb vil blive frigivet til klageren efter modregning af M’s forpligtelse ifølge regarantien.

Klageren har under sagen fremlagt en orienteringsskrivelse fra forsikringsselskabet, om ændringer i forsikringsbetingelserne gældende fra den 1. januar 2010. Følgende fremgår:

"…

Den del af forsikringssummen, som er pantsat til pengeinstituttet, udgør - foruden gældsforpligtelser af enhver art inklusive renter til opgørelsesdatoen – eventualforpligtelser af enhver art, herunder kautions-, garanti- og regarantiforpligtelser.

Dette er en ændring i forhold til forsikringer tegnet før 2003, hvor eventualforpligtelser ikke var omfattet af pantsætningen.

…"

Parternes påstande.

Klageren har den 15. november 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Sønderjylland skal anerkende, at der ikke er pant i forsikringssummen, subsidiært, at pantsætningen skal tilsidesættes og den tilbageholdte del af forsikringssummen fuldt ud skal udbetales til klageren med tillæg af procesrenter.

Andelskassen Sønderjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at pantsætningsaftalen blev ændret i 2008 i forbindelse med ophøret af krydslivsdækningen, således at pantsætningen nu også omfattede eventualforpligtelser af enhver art som gøres gældende i forbindelse med M’s død, herunder kautions-, garanti- og regarantiforpligtelser.

Det havde ikke været nødvendigt at underskrive en passus om eventualforpligtelser af enhver art, hvis pantsætningen i forvejen også omfattede nævnte eventualforpligtelser.

M erklærede sig i forbindelse med sin underskrift i 2008 alene indforstået med den fortsatte pantsætning, og blev på ingen måde gjort opmærksom på, at ændringen af forsikringen for så vidt angår krydsliv også indebar en væsentlig ændring af pantsætningens omfang.

Det fremstår som om, at andelskassen ville kræve yderligere sikkerhed for et allerede eksisterende mellemværende, hvilket ikke var acceptabelt i den givne situation.

Andelskassen Sønderjylland har anført, at det allerede i 1997, da den oprindelige pantsætning trådte i kraft, var sædvanligt, at pantsætning af livsforsikringer havde karakter af al-skylderklæringer.

Hensigten med pantsætningen i 1997 var at etablere pant, der dækkede al aktuel samt fremtidig gæld, herunder også eventualforpligtelser.

Ifølge ordlyden af pantsætningsdokumentet fra 1997 omfatter pantet M’s låne- og kreditengagementer. Den påtagne regarantiforpligtelse, er utvivlsomt omfattet af M’s "låne- og kreditengagementer".

Ændringen der ses ved at sammenholde forsikringsbetingelserne fra 1997 med dem fra 2007 er alene udtryk for en præcisering af, at eventualforpligtelser skal betragtes som gældsforpligtelser på lige fod med anden gæld og ikke kun omfatter kautionsforpligtelser. Dette understreges af ordene "herunder visse kautionsforpligtelser".

M blev ved varslingen i 2007 og ved underskriften på blanketten vedrørende ophør af krydslivsdækning gjort opmærksom på, at pantsætningen tillige omfattede eventualforpligtelser, herunder også regarantiforpligtelser.

M har såvel ved orientering i 2007 som ved sin underskrift i 2008 accepteret og bekræftet dette.

Det understøttes også af, at andelskassens kreditmæssige risiko samt pantet i livsforsikringen blev drøftet med M på mødet vedrørende forsikringen, da han blev skilt.

Klageren kan ikke opnå en bedre retsstilling end pantsætteren (M). Klageren har ikke noget grundlag for at bestride pantsætningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at pantsætningsbestemmelserne i den gruppelivsforsikring, som M via Andelskassen Sønderjylland tegnede hos forsikringsselskabet P i december 1997 må forstås således, at "kreditengagementer" også omfatter andelskassens krav i henhold til en regaranti. Det forhold, at P senere foretog en præcisering af pantsætningsbestemmelserne, der omfatter blandt andet regarantiforpligtelser, kan ikke føre til et andet resultat.

Den regarantiforpligtelse, som M påtog sig i forbindelse med hjemtagelsen af et realkreditlån på 940.000 kr. i 2004 er derfor omfattet af pantsætningen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.