Rykning med ejerpantebrev, der lå til sikkerhed for såvel fælles gæld som for ægtefælles gæld. Spørgsmål om på hvilken del af gælden provenu af omprioritering skulle afskrives.
| Sagsnummer: | 343 /2004 |
| Dato: | 08-06-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - realisation
Realkreditbelåning - rykning Pant - anvendelse af provenu |
| Ledetekst: | Rykning med ejerpantebrev, der lå til sikkerhed for såvel fælles gæld som for ægtefælles gæld. Spørgsmål om på hvilken del af gælden provenu af omprioritering skulle afskrives. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorpå provenuet i forbindelse med rykning af et ejerpantebrev, der er pantsat til sikkerhed for såvel fælles gæld som ægtefælles gæld, skal afskrives.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 14. december 1998 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et lån på 206.000 kr. (kontonr. -044).
Ved gældsbrev af 19. april 2000 ydede indklagede klageren og M et lån på 500.000 kr. (kontonr. -325).
Ved håndpantsætningserklæring af ligeledes 19. april 2000 gav klageren og M indklagede håndpant i to ejerpantebreve på henholdsvis 220.000 kr. og 500.000 kr. med pant i deres faste ejendom til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser af enhver art, som de "nu har eller senere måtte få".
M havde bl.a. et erhvervsengagement med indklagede.
I februar/marts 2004 blev klagerens og M's engagement opsagt på grund af misligholdelse. Klagerens og M's samlede gæld til indklagede var på daværende tidspunkt ca. 1,7 mio. kr. Fælleslånene (kontonr. -044 og -325) blev opsagt ved indklagedes skrivelse af 11. marts 2004, hvori det er anført, at gælden i henhold til de to lån var på i alt 544.428,15 kr.
Klageren og M søgte deres ejendom prioriteret med et lån i Realkredit Danmark på 1.159.000 kr. og to lån på henholdsvis 600.000 kr. og 100.000 kr. i et privat finansieringsselskab, F. For at gennemføre prioriteringen skulle indklagede rykke med ejerpantebrevene for de nye lån.
Den 25. marts 2004 modtog indklagede til orientering en telefaxskrivelse fra F til Realkredit Danmark vedrørende de nye lån. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"…
Vi har d.d. talt med [indklagede] som bekræfter at restgælden på de eksisterende lån andrager omk. kr. 540.000,-, hvilket stemmer overens med kundens oplysninger.
… "
Ved telefaxskrivelse af samme dato meddelte indklagede følgende til F og Realkredit Danmark:
" …
Vi skal beklage hvis en medarbejder har oplyst, at restgælden alene udgør omkring kr. 540.000,-. Ejerpantebrevene tjener til sikkerhed for en langt større gæld.
Ejerpantebrevene vil alene blive frigivet mod betaling af panteværdien. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at ejerpantebrev stort kr. 220.000,- forhøjes med 5 års rente 10% over diskontoen.
…"
Den 31. marts 2004 gav indklagede tilsagn om at rykke med ejerpantebrevene for de tre lån på henholdsvis 1.159.000 kr., 600.000 kr. og 100.000 kr. "under forudsætning af [indklagede] modtager kr. 540.000.- til ekstraordinær nedbringelse af debitorernes arrangement". Det var endvidere en forudsætning, at et udlæg på 70.768 kr. til Told Skat blev indfriet og aflyst.
Ved skrivelse af 10. maj 2004 meddelte indklagede, at de 540.000 kr. var modtaget og anvendt til nedbringelse af engagementet på følgende måde:
"… | ||
Indfrielse af lån nr. [-325] | kr. | 350.887,55 |
Indfrielse af konto nr. [-263] | kr. | 31.091,31 |
Gebyr for påtegning på 2 ejerpantebreve | kr. | 1.500,00 |
Overført til konto [-607] | kr. | 156.521,14 |
I alt | kr. | 540.000,00 |
…" |
M var enekontohaver på kontonr. -263 og -607.
Klageren gjorde indsigelse imod, at en del af de 540.000 kr. var blevet anvendt til afskrivning på konti med M som enedebitor, idet hun havde forudsat, at beløbet ville blive anvendt til indfrielse af begge fælleslånene (-325 og -044). Indklagede afviste indsigelsen og gjorde gældende, at det tilkom indklagede at bestemme, på hvilke af de pantsikrede fordringer det modtagne beløb skulle afskrives.
Parternes påstande.
Den 23. december 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede forlods skal afskrive de 540.000 kr. på fælleslånene.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at de 540.000 kr. udgjorde provenuet ved en omprioritering og tillægsbelåning af hendes og M's ejendom. Hun havde en berettiget forventning om, at den gældsforøgelse, som hun påtog sig i forbindelse med omprioriteringen og tillægsbelåningen blev opvejet af, at provenuet blev anvendt til indfrielse af fælleslånene hos indklagede.
Den manglende indfrielse af fælleslånet på oprindelig 206.000 kr. har medført en forværring af hendes økonomiske situation navnlig under hensyn til, at hun og M i 2004 er blevet skilt, hvilket indklagede var bekendt med.
Indklagede burde i hvert fald have advaret hende om, at hendes samlede gældsforpligtelser ville blive større efter gennemførelsen af omprioriteringen og tillægsbelåningen.
Indklagede har søgt at sikre sig bedst muligt på hendes bekostning og har overtrådt reglerne for god bankrådgivning.
Hvis låneomlægningen var blevet gennemført som aftalt/forudsat, ville hendes økonomiske/hæftelsesmæssige situation have været uændret.
Indklagede har anført, at man berettiget kunne bestemme, hvorledes de 540.000 kr. skulle afskrives på det sikrede engagement.
Engagementet var opsagt og forfaldent til indfrielse og oversteg væsentligt det modtagne provenu på 540.000 kr.
Det har ikke på noget tidspunkt været tilkendegivet eller på anden måde været en kendelig forudsætning, at provenuet skulle anvendes til indfrielse af fælleslånene.
Værdien af ejerpantebrevene overstiger væsentligt provenuet på 540.000 kr., og det var en betingelse for rykningen, at provenuet ved omprioriteringen skulle udbetales til nedbringelse af engagementet. Forud for hjemtagelsen af de nye lån havde ejerpantebrevene 1. og 2. prioritetsplads i ejendommen. Ved rykningen blev ejerpantebrevenes prioritetsstilling derfor væsentligt forringet.
Hverken klageren, M, eller F angav i forbindelse med fremsendelsen af provenuet, på hvilke fordringer dette skulle afskrives.
Klageren og M var repræsenteret af F. Da provenuet blev modtaget, var klageren og M kunder i et andet pengeinstitut. Indklagede har derfor ikke haft pligt til at rådgive klageren om anvendelsen af provenuet, og har derfor heller ikke ydet mangelfuld eller utilstrækkeligt rådgivning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Provenuet på 540.000 kr. ved klagerens og M's prioritering af ejendommen i foråret 2004 blev udbetalt til indklagede, som betingelse for indklagedes rykning med ejerpantebrevene, der var håndpantsat til sikkerhed for klagerens og M's engagement.
Ejerpantebrevene er udstedt af klageren og M med pant i deres fælles ejendom og håndpantsat til indklagede af klageren og M. Klageren accepterede til gengæld for indklagedes tilsagn om at rykke med ejerpantebrevene at betale 540.000 kr. til ekstraordinær nedbringelse af "debitorernes arrangement". Beløbet svarede stort set til fælleslånene på da i alt 544.428,15 kr. I hvert fald i denne situation finder Ankenævnet, at det må være en for indklagede kendelig forudsætning, at betalinger med baggrund i ejerpantebrevene forlods anvendes til afskrivning på den del af det sikrede engagement, der vedrører begge håndpantsættere/debitorer.
Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør stille klageren, som om provenuet på 540.000 kr. med fradrag af påtegningsgebyrerne på 1.500 kr. forlods blev afskrevet på de to fælleslån.
Som følge heraf
Indklagede skal stille klageren, som om der den 10. maj 2004 blev afskrevet 538.500 kr. på klagerens og dennes tidligere ægtefælles fælleslån. Klagegebyret tilbagebetales klageren.