Garanti, minimumsafkast, indsættelse af maksimumbeløb.
| Sagsnummer: | 191 /1992 |
| Dato: | 21-10-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - manglende indbetaling
|
| Ledetekst: | Garanti, minimumsafkast, indsættelse af maksimumbeløb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 31. oktober 1986 oprettede klagerne hver en kapitalpensionskonto hos indklagedes Hinnerup afdeling. Begge konti var kontantforrentede konti.
I efteråret 1989 deltog klagerne i et af indklagede afholdt orienteringsmøde vedrørende placering af kapitalpensioner i puljer. Ved tillæg af 12. januar 1990 bestemte klagerne, at deres kapitalpensionskonti med virkning fra henholdsvis 20. december 1989 og 15. januar 1990 overførtes til indklagedes pulje 1, som hovedsageligt investerede i aktier og indeksobligationer.
Den 6. februar 1990 oprettede klager A hos indklagede en kapitalpensionskonto. Midlerne skulle placeres i indklagedes pulje 1. Om indbetalinger var anført, at der årligt skulle indbetales "mellem kr. 0,00 og det ifølge loven til enhver tid gældende maksimumsbeløb".
Den 28. december 1990 oprettede klager A yderligere en kapitalpensionsordning og indbetalte samme dag 26.300 kr. Ordningen var en kontantforrentet konto.
Den 27. december 1991 oprettede klager B hos indklagede en kapitalpensionskonto og indsatte 28.400 kr. på kontoen, som skulle forrentes kontant. Samme dag indsattes på klager A's kapitalpensionskonto oprettet i december 1990 12.122,60 kr. Beløbene var samme dag hævet med 20.000 kr. på klager A's totalkonto og 20.522,60 kr. på klager B's totalkonto hos indklagede.
Indklagede har oplyst, at klager B i marts 1992 rettede henvendelse til indklagede med anmodning om, at få indbetalt 13.500 kr. på klager A's kontantforrentet kapitalpensionskonto med virkning for 1991. Dette afslog indklagede.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre overførslen af de to puljebaserede kapitalpensionsordninger til kontantforrentning med tilbagevirkende kraft fra overførselstidspunktet, og at indskyde det maksimale indskud på begge klageres kapitalpensionskonti for 1991.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det på det i efteråret 1989 afholdte orienteringsmøde blev garanteret, at puljeordningen ikke ville give mindre afkast end kontantforrentede konti. Endvidere gav indklagede tilsagn om at give klagerne underretning, såfremt puljeordningen begyndte at give negativt afkast. I tillid hertil overførtes klagernes pensionsordninger til puljeordninger. På grund af det efterfølgende konstaterede negative afkast bør indklagede tilbageføre ordningerne til kontantforrentede konti. Med hensyn til indsætningen af beløbet i december 1991 på de to kontantforrentede kapitalpensionskonti henvendte klager B sig i afdelingen og gjorde opmærksom på, at der for klager A's vedkommende var indbetalt et beløb til en kapitalpensionsordning via PEN-SAM. Det til denne ordning indbetalte beløb skulle fradrages maksimumbeløbet, således at differencen indsattes på klager A's konto. En medarbejder hos indklagede foretog herefter udregning af det beløb, der skulle indbetales på klager A's konto, hvorefter det fornødne beløb skulle hæves på klagernes disponible konti. Hertil kommer, at indklagede i henhold til aftale af 6. februar 1990 har forpligtet sig til at indbetale det maksimale indskudsbeløb.
Klagerne har endvidere anført, at indklagede ikke har villet oplyse, hvilke papirer den omhandlede pulje er placeret i, men alene har villet oplyse, hvor mange procent der er placeret i danske og udenlandske aktier. Som følge af den manglende orientering om puljernes indhold bør indklagede hæfte for det negative resultat.
Indklagede har anført, at hverken indklagedes marketingskonsulent eller afdelingen har afgivet garanti for puljeafkastet, idet noget sådant ikke er muligt. Det bestrides endvidere, at det skulle være aftalt, at klagerne ville blive kontaktet, hvis puljeafkastet blev negativt, ligesom det bestrides, at der med klagerne er indgået aftale om fast årlig overførsel til klagernes kapitalpension, hvilket også bestyrkes af, at klager B selv i december 1991 overførte de ca. 40.000 kr. til klagernes konti. Afdelingen har ved denne ekspedition handlet efter klager B's ordre, og bilag for ekspeditionen blev udleveret til klager B. Den af klagerne påberåbte aftale af 6. februar 1990 kan ikke fortolkes som af klagerne hævdet. Med hensyn til klagernes krav om indbetaling af maksimalt indskud på kapitalpensionsordningerne for 1991 har banken ikke mulighed for at tilbagedatere en sådan indbetaling. Med hensyn til puljens afkast har indklagede anført, at man i henhold til betingelserne for puljeordninger investerer efter bedste skøn med optimalt afkast for øje og er uden ansvar for eventuelle fejlskøn.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagede i efteråret 1989 skulle have givet klagerne garanti for et mimimumsafkast af puljeordningen, hvorfor indklagede ikke kan tilpligtes at tilbageføre kapitalpensionsordningerne til kontantforrentet konti.
Med hensyn til indbetaling af maksimalt beløb på klagernes kapitalpensionskonti for 1991 følger det ikke af den af klagerne påberåbte aftale af 6. februar 1990, at indklagede automatisk er forpligtet til at indsætte maksimumbeløbet. Som følge heraf, samt da det ikke findes godtgjort, at indklagede i forbindelse med ekspeditionen den 27. december 1991 har foretaget ekspeditionsfejl, kan klagen ikke tages til følge.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.