Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner godkendt i MitID-app

Sagsnummer:	173 /2023
Dato:	12-12-2023
Ankenævn:	Henrik Waaben, Christina Bryanth Konge, Karin Duerlund, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst:	Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner godkendt i MitID-app
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner godkendt i MitID-app.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde et Nordea Pay betalingskort.

Den 3. januar 2023 blev der foretaget tre kortbetalinger på henholdsvis 50 USD (354,79 DKK), 7.500 DKK og 1.013,99 EUR (7.617,29 DKK) med klagerens kort til tre forskellige betalingsmodtagere G, P og S, som klageren ikke kan vedkende sig.

Klageren har oplyst, at hun ikke godkendte betalingerne. Hun blev om aftenen den 3. januar 2023 klar over, at der var noget galt med hendes konto. Hun kontaktede straks banken og fik sin konto spærret. Den 4. januar 2023 tog hun hen til sin afdeling i banken og gjorde opmærksom på, at der var tre transaktioner, som hun ikke kunne godkende. Banken kunne se, at beløbene var reserveret, men endnu ikke trukket. Hun anmodede forgæves banken om straks at stoppe transaktionerne.

Banken har oplyst, at den har godtgjort klageren betalingen på 50 USD (354,79 DKK), som derfor kan udgå af sagen.

Banken har oplyst, at de to resterende betalinger blev gennemført ved brug af klagerens kortoplysninger med sikkerhedsløsningen 3D secure ved godkendelse i klagerens MitID-app. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets system med teksterne, der blev sendt til klagerens MitID-app i forbindelse med godkendelse af betalingerne. Af teksterne fremgik:

”Betal 7500,00 DKK til [P] fra kort xx3554”

”Betal 1013,99 EUR til [S] fra kort xx3554”

Banken har oplyst, at transaktionerne var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Den 4. januar 2023 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende de tre transaktioner på i alt 15.472,08 DKK.

Klageren har fremlagt skærmprint fra sin mobilbank, hvoraf det fremgår, at betalingerne på 354,79 DKK og 7.500 DKK blev bogført på hendes konto den 5. og 6. januar 2023.

Den 25. januar 2023 meddelte banken, at klageren selv hæftede for 8.000 DKK af tabet, og at banken samme dag ville overføre 7.472,08 DKK til klageren.

Banken har fremlagt sine kortbestemmelser, hvoraf det af pkt. 3.1 fremgår:

”… Inden du godkender en betaling eller en hævning, skal du altid sikre dig, at beløbet er korrekt. Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbagekaldes. Se dog afsnit 7 og 8 vedrørende muligheden for tilbageførsel af en betaling. …”

Parternes påstande

Den 10. marts 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de resterende 8.000 DKK til hende.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun straks, da hun om aftenen den 3. januar 2023 blev opmærksom på, at der var noget galt på hendes konto, kontaktede banken og fik sin konto spærret.

Dagen efter henvendte hun sig personligt i banken og anmodede den om at standse transaktionerne, som hun ikke kunne godkende. Hun var klar over, at der var tale om netsvindlere. Banken kunne se, at transaktionerne var reserveret, men ikke trukket endnu. Hun ønskede, at banken omgående skulle stoppe transaktionerne, der var et resultat af misbrug. Banken sagde, at den ikke kunne stoppe transaktionerne, før de var hævet, og at hun derefter kunne gøre indsigelse mod transaktionerne. Nu kan banken ikke tilbagekalde overførslerne!

Banken burde have stoppet den åbenlyse svindel, før pengene blev trukket. Der var tale om meget dårlig behandling af en kunde, der klart gjorde opmærksom på at have været udsat for svindel med MitID og derfor ønskede det stoppet, før pengene var overført.

Havde banken vist rettidig omhu og stoppet overførslerne, inden de blev gennemført, havde hun ikke mistet sine penge. Endvidere var hun blevet sparet for en masse spørgsmål og oplysninger, som hun blev afkrævet, mens hun var på rejse i Ghana.

Nordea Danmark har anført, at de to betalinger på i alt 15.117,29 DKK er korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftede.

Udskrifterne fra Nets viser, at klageren blev præsenteret for teksterne ”Betal 1013,99 EUR til [S] fra kort xx3554” og ”Betal 7500,00 DKK til [P] EU fra kort xx3554”. Dermed fremgik det tydeligt, at klageren blev præsenteret for to betalinger med præcis angivelse af beløb og beløbsmodtager, og der kan derfor ikke være tvivl om, at klageren godkendte betalingerne på netop disse beløb.

Endvidere viser udskrifterne fra Nets, at det pågældende MitID, der har godkendt betalingerne, er fra samme enhed, som klageren bruger til at logge på sin netbank/mobilbank.

At klageren er af den opfattelse, at hun ikke godkendte betalingerne og gennemførte processen via MitID, ændrer ikke herpå.

Når klageren valgte at godkende to betalinger på i alt 15.117,29 DKK, som hun efterfølgende ikke vil vedkende sig, så var selve godkendelsen af betalingerne i MitID-appen groft uforsvarlig adfærd fra hendes side, hvorfor banken var berettiget til at tage en selvrisiko på 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Banken havde ikke mulighed for at stoppe de allerede godkendte korttransaktioner, som klageren henvendte sig til sin afdeling i banken om. Det fremgår også af bankens kortbestemmelser pkt. 3.1, at en allerede godkendt betaling ikke kan tilbagekaldes. Det kan derfor ikke bebrejdes banken, at korttransaktionerne ikke kunne tilbagekaldes efter, at de var blevet gennemført.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har oplyst, at hun ikke godkendte betalingerne, og at hun straks kontaktede Nordea Danmark og forgæves anmodede banken om at stoppe transaktionerne, mens beløbene var reserveret, men endnu ikke trukket på hendes konto.

Banken har oplyst, at den har godtgjort klageren betalingen på 50 USD (354,79 DKK), som derfor kan udgå af sagen. Banken har oplyst, at de to resterende betalinger blev gennemført ved brug af klagerens kortoplysninger med sikkerhedsløsningen 3D secure ved godkendelse i klagerens MitID-app.

Banken har dækket klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionerne, efter de var godkendt, uanset tidspunktet for den efterfølgende spærring af kortet og debitering af beløbene på klagerens konto.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5 (§ 100, stk. 4, nr. 2), eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse (§ 100, stk. 4, nr. 3).

Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.

Kontakt

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner godkendt i MitID-app