Delkaution.
| Sagsnummer: | 183 /1992 |
| Dato: | 16-09-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Delkaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 29. marts 1988 ydede indklagede klagerens søn et lån på 36.012,38 kr. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte sønnen et løsøreejerpantebrev på 20.000 kr. med pant i sin bil.
I forbindelse med at sønnen købte en anden bil, blev lånet ved allonge af 27. juli 1988 forhøjet med 105.000 kr. til 137.707,65 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr., første gang den 1. august 1988, og det var endvidere i allongen anført, at lånet ekstraordinært skulle nedbringes med 25.000 kr. ved salg af den pantsatte bil. Til sikkerhed håndpantsatte sønnen et nyt løsøreejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i den nye bil.
I forbindelse med at sønnen igen skiftede bil, blev lånet ved allonge af 17. maj 1990 forhøjet med 55.800 kr. til 155.863,79 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.460 kr., første gang den 1. juni 1990. Til sikkerhed for lånet håndpantsattes løsøreejerpantebrev på 100.000 kr. Det var endvidere i allongen anført, at:
"Undertegnede [klageren] indtræder som kautionist og selvskyldner for forhøjelsen kr. 55.800"
I november 1990 solgte sønnen bilen, og i den anledning indbetaltes et ekstraordinært afdrag på 40.000 kr. på lånet, som herefter var nedbragt til 106.089,15 kr. Løsøreejerpantebrevet ændredes til at omfatte en af sønnen ibyttetagen bil, og ved allonge af 30. november 1990 tiltrådte klageren ændringen i egenskab af selvskyldnerkautionist.
Ved skrivelser af 23. maj og 26. august 1991 blev klageren rykket for indbetaling af restancer på kautionslånet på 2.500 kr. og 9.950 kr.
Den 26. juni 1991 indbetaltes 18.500 kr. ekstraordinært hidrørende fra salget at den tidligere ibyttetagne bil, hvorefter restgælden var 84.546,78 kr. Beløbet indbetaltes af klagerens far, som havde forestået salget.
Efter at klageren havde anmodet om en opgørelse af sin kautionsforpligtelse, fremsendte indklagede den 4. september 1991 en sådan, hvorefter der på klagerens kautionsforpligtelse var fragået 1/3 af de betalte ydelser og 1/3 af de ekstraordinære afdrag, således at klagerens kautionsforpligtelse udgjorde 33.873,42 kr. Den 15. november 1991 anmodede indklagede klageren om at indbetale kautionsforpligtelsen på 33.873,42 kr. inden 8 dage.
Ved skrivelse af 12. december 1991 meddelte indklagede klageren, at man havde overført 5.000 kr. fra klagerens indlånskonto til afvikling af kautionsforpligtelsen, hvilket beløb herefter hver måned ville blive overført, indtil forpligtelsen var indfriet. Den 20. januar 1992 rettede klageren ved sin advokat henvendelse til indklagede, idet han anførte, at kautionen var en delkaution for de rangsidste 55.800 kr. af lånet, hvorfor klageren, når lånet var nedbragt til 100.063,75 kr., var frigjort.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen alene udgør 55.800 kr., samt at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 20.000 kr., som indklagede har modregnet i hans indlånskonto hos indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det fremgår af allongen til lånedokumentet, at klageren alene kautionerede for en forhøjelse på 55.800 kr. Han var således frigjort, når lånet var nedbragt til 100.063,75 kr. I forbindelse med salget af debitors bil den 30. november 1990 blev gælden nedbragt til 106.089,15 kr., og i den forbindelse forespurgte klageren en medarbejder i afdelingen, om han herefter alene hæftede for 6.089,15 kr., hvilket den pågældende medarbejder bekræftede. Da lånet er nedbragt med over 55.800 kr. bør indklagede herefter tilbageføre de foretagne overførsler, som er sket med urette.
Indklagede har anført, at det ved opgørelsen af klagerens kautionsforpligtelse er taget i betragtning, at kautionsforpligtelsen udgjorde 1/3 af lånets hovedstol. Der er således afskrevet på kautionsforpligtelsen med 1/3 af såvel ordinære som ekstraordinære afdrag. Klageren har ikke protesteret overfor indklagede i forbindelse med, at man den 12. december 1991 meddelte klageren, at man fremover ville debitere hans konto med 5.000 kr. til afvikling af kautionsforpligtelsen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af allongen til lånedokumentet, at klageren kautionerede for en nærmere angivet forhøjelse på 55.800 kr. af lånet, som herefter androg 155.863,79 kr. Den af klageren afgivne kautionserklæring må derfor anses for en delkaution, hvorfor klageren er frigjort, da lånet er nedbragt med over 55.800 kr. Som følge heraf bør indklagede tilbageføre de foretagne overførsler fra klagerens konto.
Som følge af det anførte
Indklagede bør anerkende, at klageren er frigjort for sin kaution. Indklagede bør inden 4 uger tilbageføre de fra klagerens udlånskonto overførte 20.000 kr. med samme valør som datoerne for overførslerne. Klagegebyret tilbagebetales klageren.