Rådgivning. Investering.
| Sagsnummer: | 49 /1988 |
| Dato: | 20-03-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning. Investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indtil foråret 1988 havde klageren hos Sparekassen Sydjylland et værdipapirdepot indeholdende klagerens portefølje af aktier, obligationer, præmieobligationer, investeringsbeviser og private pantebreve.
Den 25. april 1988 anmodede indklagedes Godthåb afdeling Sparekassen Sydjylland om til sig at overføre klagerens værdipapirdepot med undtagelse af de private pantebreve. Anledningen hertil var, at en medarbejder fra afdelingen havde indgået aftale med klageren om, at hun for at øge sit årlige afkast skulle sælge sin portefølje af aktier, obligationer og investeringsbeviser og i stedet investere maksimalt i obligationer 10% årgang 2010 Nykredit med 4 kreditorterminer. Ifølge de oplysninger, som den pågældende medarbejder havde givet klageren, ville denne omlægning bevirke en årlig indtægtsforøgelse på ca. 32.000 kr. før skat.
Effekterne blev overført til afdelingen pr. 6. maj 1988. Indklagedes medarbejder kontaktede telefonisk klageren den 9. maj, hvor man enedes om at afvente folketingsvalget den 10. maj 1988, forinden der blev taget stilling til spørgsmålet om omlægning af klagerens værdipapirer.
Efter flere telefoniske drøftelser med klageren solgte afdelingen den 2. juni 1988 efter aftale med klageren en post aktier i Handelsbanken på nominelt 70.000 kr. til kurs 258. Provenuet ved afhændelsen udgjorde i alt 177.891 kr. efter fradrag af kurtage med 903 kr. og aktieafgift med 1.806 kr. Der blev ikke foretaget indkøb for det indkomne provenu.
Ved skrivelse af 15. juni 1988 til afdelingen reklamerede klageren dels over størrelsen af de omkostninger, der var påløbet ved afhændelsen af aktierne, dels over, at afdelingen ikke havde iværksat den den 25. april 1988 aftalte omlægning af hendes værdipapirportefølje.
Efter at der den 16. juni 1988 havde været afholdt møde mellem klageren og den pågældende sagsbehandler, købte afdelingen for klagerens regning en post på nominelt 200.000 kr. 10% Nykredit 2010 til kurs 95,25.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hende følgende beløb:
1. 1.806 kr., udgørende afgiften ved salg af aktieposten i Handelsbanken,
2. 63.000 kr., udgørende differencen i kursværdi mellem salgskursen på 258 ved salget den 2. juni 1988 og kursen på den pågældende aktie den 23. december 1988, som udgjorde 348,
3. 5.500 kr., udgørende forskellen i kursværdi på den den 16. juni 1988 indkøbte post obligationer i Nykredit. Købskurs udgjorde 95,25, men den 3. juni 1988, hvor der havde været midler til købet hidrørende fra salget af aktieposten i Handelsbanken, udgjorde kursen alene 92,5,
4. 100.000 kr., svarende til stigningen i kursværdien på den obligationspost, som ifølge det af indklagedes medarbejder udarbejdede investeringsforslag skulle købes, for tiden fra den 9. maj 1988, hvor indkøbet kunne og burde have været foretaget, og hvor kursen var 88,5, og indtil den 24. november 1988, på hvilken dato kursen var 99, men købet fortsat ikke foretaget, og
5. en ikke nærmere opgjort erstatning i anledning af, at den indtægtsstigning, som indklagedes medarbejder havde stillet klageren i udsigt i forbindelse med den skitserede omlægning, er udeblevet, idet indklagede ikke har effektueret omlægningen.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om frifindelse imod betaling af det af klageren under påstand l krævede beløb.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at hun allerede forud for sin beslutning om at lade værdipapir depotet overføre fra Sparekassen Sydjylland til indklagede havde oplyst den pågældende medarbejder om vigtigheden af en indtægts forøgelse, og at hun nøje havde udspurgt den pågældende om, hvilke omkostninger der ville være forbundet med den af ham skitserede omlægning. Hun havde imidlertid ikke modtaget oplysning om, at der ved salget af aktieposten ville blive opkrævet en afgift til statskassen. Da den skitserede omlægning af værdipapir depotet ikke fandt sted umiddelbart efter dettes overførsel til afdelingen, kontaktede hun gentagne gange den pågældende medarbejder, som imidlertid hævdede, at det var for risikabelt at foretage omlægningen, før end regeringsdannelsen var afsluttet. Undervejs i forløbet accepterede hun to særskilte dispositioner, dels salg af aktieposten i Handelsbanken, dels købet af en obligationspost på 200.000 kr., og begge disse dispositioner, som blev foretaget efter råd fra den pågældende medarbejder, blev foretaget på de, hvad kursudviklingen angår, værst mulige tidspunkter.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand for så vidt angår spørgsmålet om aktiesalgsafgiften gjort gælden de, at den pågældende medarbejder på mødet med klageren på hendes anmodning nøje orienterede hende om de omkostninger, der ville være forbundet med en omlægning af depotet, men at denne orientering ikke omfattede aktiesalgsafgiften. Dette skyldtes, at medarbejderen på grundlag af sine drøftelser med klageren og et brev, som klageren tidligere havde skrevet til skatteministeren vedrørende selvpensionisters vanskeligheder, og hvoraf den pågældende medarbejder havde fået udleveret en kopi, forudsatte, at klageren var bekendt med denne afgifts eksistens. For så vidt angår de øvrige led i klagerens påstand, har indklagede gjort gældende, at den ved salget, som skete efter klagerens ordre, konstaterede kurs svarede til markedskursen på det pågældende tidspunkt. Indklagedes rådgivning om salget kan efter de forud sætninger, som var gældende på rådgivningstidspunktet, ikke betegnes som ansvarspådragende. Købet af obligationsposten blev foretaget på klagerens anmodning, og årsagen til, at købet ikke skete tidligere, var, at klageren ikke tidligere havde ønsket at foretage den pågældende investering. Denne holdning hos klageren var også årsagen til, at den af afdelingen foreslåede omlægning af klagerens værdipapirportefølje ikke blev effektueret, og indklagede kan allerede af denne årsag ikke gøres ansvarlig for, at omlægningen ikke blev foretaget.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klageren har meddelt indklagede en instruks om at gennemføre den drøftede omlægning af hendes værdipapirportefølje, som indklagede har undladt at udføre, eller at indklagedes rådgivning til klageren forud for dennes anmodninger om salg af aktieposten i Handelsbanken eller køb af obligationsposten på 200.000 kr. har været ansvarspådragende for indklagede.
Indklagede findes dog i overensstemmelse med sin subsidiære påstand at burde godtgøre klageren den med salget af aktieposten i Handelsbanken forbundne afgift på 1.806 kr., som man ikke på forhånd havde informeret klageren om på trods af hendes anmodning om, at samtlige med den påtænkte omlægning forbundne omkostninger måtte blive oplyst.
Som følge heraf
Inden 4 uger betaler indklagede til klageren 1.806 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.