Spørgsmål om fortsættelse af omprioriteringssag trods ugunstig kursudvikling.
| Sagsnummer: | 108/1997 |
| Dato: | 05-11-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om fortsættelse af omprioriteringssag trods ugunstig kursudvikling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. marts 1994 underskrev klageren hos indklagedes Lyngby afdeling aftale om omprioritering, hvorefter indklagede skulle forestå omprioritering af klagerens ejendom, idet et BRFkreditlån (mixlån) med en obligationsrestgæld pr. 1. juli 1994 på ca. 758.000 kr. skulle indfries og erstattes af et kontantlån på 785.000 kr.
BRFkredit havde den 7. s.m. udstedt tilbud om det nye kontantlån. Af BRFkredits tilbud fremgår, at nettobesparelsen på det første års ydelse ville udgøre 11.608 kr.; nutidsværdien af det nye låns ydelser sammenlignet med det eksisterende låns udviste en besparelse på 55.213 kr.
Af den underskrevne aftale om omprioritering fremgår, at det nye lån ønskedes hjemtaget på grundlag af 6% obligationer. En fortrykt rubrik om "kurssikring ønskes foretaget senere" var afkrydset, idet der var tilføjet "måske". Endvidere fremgår, at det eksisterende lån skulle opsiges til indfrielse pr. 1. juli 1994. Der er mellem parterne enighed om, at kurssikring blev drøftet på mødet, ligesom det aftaltes, at opsigelse af det eksisterende lån først skulle ske ved udgangen af april måned 1994.
Den 11. og 19. april 1994 var der telefonisk kontakt mellem klageren og indklagede, hvor kurssikring af det nye lån blev drøftet. Klageren ønskede ikke at foretage kurssikring.
Den 27. april 1994 opsagde indklagede det eksisterende BRFkreditlån til indfrielse pr. 1. juli 1994.
Den 22. juni 1994 udbetalte BRFkredit det nye lån. I henhold til aftale med klageren skete udbetalingen på grundlag af 7% obligationer som følge af det kursfald, der var sket siden marts måned 1994. Udbetalingen af lånet skete på grundlag af kurs 83,15 for de bagvedliggende obligationer, hvorved lånets obligationsgæld blev 944.076,97 kr.
Den 23. august 1994 afsluttede indklagede omprioriteringssagen efter forinden at have betalt et ekstraordinært afdrag på 14.000 kr. til en efterstående panthaver.
Ved skrivelse af 3. juli 1996 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede om omprioriteringssagens gennemførelse. Klagerens advokat anførte, at indklagedes rådgivning havde været mangelfuld, hvorfor indklagede burde yde klageren en kompensation. Dette afslog indklagede.
Klageren har den 11. marts 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde hende en "kompensation, der delvis reducerer mit tab".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at baggrunden for klagen er, at indklagedes medarbejder med sin fagkundskab og på basis af faktisk indtrufne kursændringer i perioden, fra hun underskrev aftalen om omprioritering og til den 27. april 1994, ikke orienterede hende om det kursfald, der var sket, og undlod at rådgive hende om at afstå fra at opsige det eksisterende lån. Selv om hun havde kurssikret den 16. marts 1994, ville det ikke have kunnet betale sig at foretage en omprioritering.
Indklagede har anført, at det af BRFkredits lånetilbud fremgår, at klageren ville opnå en ydelsesbesparelse efter skat det første år på 11.608 kr. og en samlet besparelse i hele lånets løbetid på 55.213 kr. i nutidsværdi efter skat. Tilbudet var afgivet på grundlag af børskursen den 4. marts 1994, der var 87,55 mod 88,45 den 16. s.m. En omprioritering på grundlag af kurserne den 16. marts 1994 ville således ubetinget have været til klagerens fordel. Indklagede anbefalede klageren at kurssikre, såfremt hun ønskede at fastholde den gunstige situation. Klageren fravalgte denne mulighed og valgte i stedet at afvente yderligere kursstigninger for at opnå en større gevinst. I perioden efter den 16. marts 1994 meddelte indklagedes medarbejder klageren, at kursudviklingen var ugunstig for omprioriteringen, og fremhævede risikoen for kursfald. Indklagede anbefalede klageren at benytte sig af BRFkredits servicetelefon med henblik på at få udarbejdet konsekvensberegninger, idet man på daværende tidspunkt ikke kunne udarbejde sådanne konsekvensberegninger for lån optaget i BRFkredit. Klageren fulgte ikke rådet, men meddelte, at hun fortsat ville afvente kursudviklingen og selv kontakte indklagede for eventuel senere kurssikring. Klageren var bekendt med, at det eksisterende lån først ville blive opsagt den 27. april 1994, og det burde derfor også være klageren bekendt, at der fortsat forelå den mulighed ikke at opsige det bestående lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger efter de oplysninger, som fremgår af BRFkredits lånetilbud sammenholdt med, at kurserne frem til den 16. marts 1994 var steget, til grund, at en omprioritering på basis af kurserne den 16. marts 1994 ville være økonomisk fordelagtig for klageren.
På mødet den 16. marts 1994 underskrev klageren aftale om omprioritering, hvorefter indklagede skulle forestå omprioriteringen af klagerens ejendom, således at det eksisterende BRFkreditlån blev erstattet af et nyt kontantlån, ligeledes ydet af BRFkredit. Lånetilbud forelå, og det aftaltes, at det eksisterende lån skulle opsiges ved udgangen af den følgende måned til indfrielse pr. 1. juli 1994. Det er ubestridt, at kurssikring blev drøftet på mødet såvel som ved de senere telefoniske drøftelser mellem klageren og indklagede.
Klageren måtte således være bekendt med, at det endelige resultat af omprioriteringen ikke var fastlagt, idet resultatet ville være afhængigt af kursudviklingen på det nye låns bagvedliggende obligationer. Ankenævnet finder ikke, at indklagede havde en selvstændig pligt til, forinden opsigelsen af det eksisterende lån skete, at foretage beregning af, om en omprioritering fortsat var økonomisk gunstig for klageren. Det bemærkes herved, at klageren var bekendt med, at det eksisterende lån ville blive opsagt ved udgangen af april måned 1994, på hvilket tidspunkt der fortsat ikke var sket kurssikring af det nye lån. Ankenævnet finder under disse omstændigheder ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af det tab, klageren har lidt ved gennemførelsen af omprioriteringen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.