Udlån, bortfald af aftale om favørrente.
| Sagsnummer: | 696/1993 |
| Dato: | 03-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - rente
|
| Ledetekst: | Udlån, bortfald af aftale om favørrente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1991 blev klagerens DEM-lån hos indklagede på indklagedes forlangende omlagt til et lån på 140.000 DKK. I forbindelse med omlægningen steg lånets rente. Klageren protesterede herimod, og som kompensation tilbød indklagede klageren en rente på p.t. 13,5% p.a. mod standardrenten på p.t. 16% p.a., hvilket klageren accepterede. Lånet skulle ifølge gældsbrevet afvikles med en kvartårlig ydelse på 7.500 kr.
I forbindelse med klagerens oprettelse af budgetkonto i et andet pengeinstitut aftaltes en nedsættelse af ydelsen på lånet til 2.200 kr. pr. måned. Til inddækning af et overtræk på klagerens hidtidige budgetkonto hos indklagede forhøjedes lånet samtidig med 4.707,36 kr. I den forbindelse oprettedes i oktober 1992 et nyt gældsbrev, der udover de nævnte ændringer indeholdt oplysning om renten, nominelt 17%. Det fremgår endvidere, at der nu blev stillet selvskyldnerkaution. Af en kontoudskrift pr. 31. december 1992 fremgår, at debetrentesatsen på lånet pr. 27. oktober 1992 blev forhøjet med 2,524% (2,5% i pålydende rente).
I oktober 1993 blev ydelsen ifølge aftale genforhandlet, og ifølge klageren blev han da opmærksom på, at renten efter nedsættelsen af ydelsen året før var blevet forhøjet med 2,5%.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om nedsættelse af renten med 2,5% p.a. fra den 27. oktober 1992.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at forhøjelsen af renten med 2,5% ikke indgik i forhandlingerne om en nedsat ydelse og forhøjelse af lånet i oktober 1992. Såfremt han havde været klar over, at ydelsesbesparelsen på 3.600 kr. om året blev modsvaret af en sådan renteforhøjelse, ville han ikke have ændret det oprindelige lån. Da han underskrev det ny gældsbrev, lagde han ikke mærke til oplysningen om rentens størrelse.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med omlægningen af DEM-lånet opnåede en rente, der var 2,5% mindre end den daværende standardsats. I oktober 1992 var der tale om en ændring af engagementet, og som et led heri aftaltes det, at renten blev hævet til den til enhver tid gældende standardsats på privatudlån, der på daværende tidspunkt var 17% p.a.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler:
Det er ikke godtgjort, at klageren i forbindelse med ændringerne vedrørende lånet i oktober 1992 udtrykkeligt gav afkald på den tidligere indrømmede favørrente på 2,5% under standardrentesatsen. Vi finder derfor, at klageren med føje kunne forudsætte, at den indgåede renteaftale fortsat stod ved magt, og vi finder på denne baggrund ikke, at klageren kan anses stiltiende at have accepteret renteaftalens bortfald ved at underskrive det ny gældsbrev, hvori renten var oplyst til 17% p.a. Vi stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge.
1 medlem - Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Jeg finder, at klageren ved i oktober 1992 at have underskrevet et gældsbrev, hvori renten var oplyst til 17% p.a., må anses at have accepteret, at aftalen om favørrente var bortfaldet. Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger nedsætte den pålydende rente på klagerens lån med 2,5% p.a. pr. 27. oktober 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.