Rådgivning om omlægning af værdipapirer i depot.
| Sagsnummer: | 231/2001 |
| Dato: | 20-12-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Mette Frøland, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om omlægning af værdipapirer i depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes rådgivning om omlægning af obligationer til investeringsforeningsbeviser.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er 74 år, rettede den 9. april 2001 henvendelse til indklagede med henblik på geninvestering af 60.000 kr. vedrørende udtrukne obligationer.
Efter anbefaling fra indklagede solgte klageren samme dag nominelt 820.548 kr. 4% obligationer i Realkredit Danmark 2009 til kurs 96,43, svarende til en kursværdi på 791.255 kr.
For provenuet af salget med tillæg af de 60.000 kr. blev der købt 7.904 stk. investeringsforeningsbeviser i BG Invest "obligationer - 4 udbytter" til kurs 107,25.
Nominelt 100.000 kr. af de solgte 4% obligationer havde klageren købt den 5. januar 1999 til kurs 98,15.
Parternes påstande.
Den 25. juni 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at annullere handlerne uden omkostninger for hende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ved henvendelsen til indklagede om geninvestering af de 60.000 kr. blev betjent af afdelingens bestyrer, der ved et opslag på sin skærm konstaterede, at hun havde en beholdning på nominelt 820.548 kr. 4% obligationer. Bestyreren anførte, at disse burde omlægges til en bedre forrentning i indklagedes investeringsforening. Hun svarede, at hun ikke var interesseret og henviste bl.a. til, at kursen på investeringsforeningsbeviserne var høj, og at hun tidligere havde købt investeringsforeningsbeviser, som havde givet et skuffende afkast. Bestyreren fastholdt, at investeringsforeningsbeviserne var fordelagtige for hende, og efter ca. et kvarters samtale følte hun sig presset til at acceptere omlægningen.
Hun fortrød dispositionen umiddelbart efter, og allerede den følgende dag kl. 10 rettede hun henvendelse til afdelingen med henblik på at få handelen annulleret. Bestyreren var imidlertid ikke indstillet på at ændre noget. Hun forsøgte yderligere et par gange i løbet af april med samme negative resultat.
Hun lever af renteindtægterne fra sin formue, og den gennemførte omlægning har medført, at hun ikke er sikret en fast årlig rente.
Rådgivningen skete på indklagedes initiativ. Indklagede burde i hvert fald have foreslået alternative muligheder og have ladet hende overveje en eventuel omlægning. Det kunne ikke forventes, at hun i løbet af et kvarter kunne overskue konsekvenserne. Omkostningerne ved omlægningen blev ikke drøftet.
Ifølge hendes beregninger vil hun lide et tab på 37.083 kr., såfremt det lykkes hende at sælge investeringsforeningsbeviserne til samme kurs, som de blev købt til.
Hun mener ikke, at hun realiserede en kursgevinst på 4% obligationerne i forbindelse med omlægningen.
Indklagede har anført, at klageren ved henvendelsen oplyste, at hun ikke var glad for udtrækninger, der medførte, at der skulle geninvesteres. Det blev derfor foreslået klageren, at midlerne blev placeret i BG Invest afdelingen "obligationer - 4 udbytter", der investerer bredt i obligationer udstedt i danske kroner og udbetaler udbytte fire gange om året. Hermed ville klageren opnå et løbende afkast og en spredning på forskellige obligationer uden risiko for udtrækning.
Klageren oplyste, at hun havde haft hovedparten af sine 4% obligationer i 6-7 år. Kurserne var dengang ca. 88-90, og der kunne således hjemtages en kursgevinst. Det blev derfor foreslået, at 4% obligationerne blev omlagt til "obligationer - 4 udbytter".
På klagerens tilkendegivelse om, at kursen på investeringsforeningsbeviserne var høj, blev det oplyst, at kursen er et udtryk for værdien af den underliggende obligationsportefølje.
Klageren havde i forvejen en del af sine investeringer placeret i investeringsforeningsbeviser.
Klageren besluttede sig for omlægningen på grundlag af en saglig rådgivning, og klageren er ikke på nogen måde blevet udsat for pres. Omlægningen var fornuftig og opfylder klagerens ønske om at få renteafkast og slippe for udtrækninger.
Dagen efter omlægningen henvendte klageren sig i afdelingen, da hun var usikker på investeringen. Bestyreren gennemgik derfor omlægningen igen, og klageren vedstod det aftalte.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at den rådgivning, klageren modtog på mødet den 9. april 2001 i forbindelse med omlægningen af hendes beholdning af 4% obligationer til investeringsforeningsbeviser baseret på obligationer, var forkert eller mangelfuld. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at klageren blev presset til at foretage omlægningen, og klageren måtte indse, at hun selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.