Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kautionists indsigelse mod en kautionsforpligtelse for sin ægtefælles erhvervsengagement begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfuld oplysning.

Sagsnummer: 335/2020
Dato: 11-06-2021
Ankenævn: Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne: Kaution - stiftelse
Ledetekst: Kautionists indsigelse mod en kautionsforpligtelse for sin ægtefælles erhvervsengagement begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfuld oplysning.
Indklagede: Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse for sin ægtefælles erhvervsengagement begrundet i misforhold til hendes økonomi og mangelfulde oplysninger.

Sagens omstændigheder

I 2014 blev klageren og hendes ægtefælle, M, kunder i Sparekassen Kronjylland.

M havde en nystartet personligt ejet virksomhed. Den 25. februar 2014 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende et erhvervslån (konto nr. -073) på 2.035.000 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist begrænset til 300.000 kr. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”…

Særlige bestemmelser
Ægtefælle – fuld indsigt.

…”

Klageren underskrev endvidere følgende særskilte erklæringer:

”...

Selvskyldnerkautionist (er)s underskrift
Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.

Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger, et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige forretningsbetingelser” samt et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige bestemmelser for lån og kreditter”, som også gælder for lånet.

Jeg/vi bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:

Herudover bekræfter jeg/vi, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND har oplyst mig/os om debitors øvrige kreditaftaler med SPAREKASSEN KRONJYLLAND, herunder den aktuelle størrelse af debitors gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit.

I den forbindelse bekræfter jeg/vi, at jeg/vi er opmærksom på, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND ikke er ansvarlig for rigtigheden af de bilag, der er indhentet fra debitor og at kautionsforpligtelsen ikke udelukker SPAREKASSEN KRONJYLLAND fra nu eller senere at yde debitor kredit/lån.

[klagerens underskrift]

Udlevering af pjece

Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.

[klagerens og sparekassens underskrift]

…”

Ifølge et skatteregnskab for 2014 for klageren og M udgjorde klagerens personlige indkomst 221.791 kr. Ifølge virksomhedens budget for 2015, dateret den 19. januar 2015, udgjorde årsløn til klageren 240.000 kr.

Den 30. juli 2015 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende et erhvervsanlægslån (konto nr. -129) på 610.000 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist begrænset til 300.000 kr. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”…

Særlige bestemmelser
[Klageren] har fuld økonomisk indsigt.

…”

Klageren underskrev endvidere følgende særskilte erklæring:

”…

Som selvskyldnerkautionists underskrift
Kautionisten accepterer omstâende bestemmelser for kaution.

Kautionisten bekræfter samtidig, at Sparekassen Kronjylland har gennemgàet betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Kautionisten er herunder gjort bekendt med, at Sparekassen Kronjylland kan kræve, at kautionisten straks indfrier den del af lånet, kautionisten har påtaget sig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse.

Kautionisten har modtaget følgende bilag:

Kautionisten har desuden modtaget følgende bilag:
- Finansrådets og Forbrugerrådets pjece Information om kaution

Kautionisten har derudover modtaget og gjort sig bekendt med en kopi af IåneaftaIe med angivelse af aktuel gæld, samt har gjort sig bekendt med Sparekassen Kronjyllands almindelige forretningsbetingelser - Erhvervskunder, som også gælder for Iånet og kautionen.

…”

Den 16. december 2016 sendte M nogle kommentarer til virksomhedens budget til sparekassen. M anførte blandt andet:

”…

…  grundet mit større tidsforbrug ved […] gennem året, har [klageren] stået for pasningen i dagligdagen af […] produktionen (medhjælpende hustru uden mellemregning) …

…”

I januar 2019 optog M et erhvervslån (nr. -558) på 6.135.000 kr. og en erhvervskredit (nr. -065) med kreditmaksimum på 3.500.000 kr. Klageren underskrev gældsbrevet og kreditkontrakten som kautionist begrænset til i alt 300.000 kr. Ordlyden vedrørende kautionen svarede til gældsbrevet af 30. juli 2015 med tilføjelse af, at klageren bekræftede, at hun var gift med M, og at hun havde indsigt i M’s økonomiske forhold.

Lånebeløbet på 6.135.000 kr. blev den 17. januar 2019 indsat på kreditten (-065). Samme dag blev der hævet i alt 4.133.992 kr. på kreditten til indfrielse af fire konti, herunder erhvervslån (-073) og erhvervsanlægslån (-129).

På et møde den 29. maj 2019 underskrev M som ejer og klageren som ægtefælle en salgsfuldmagt til sparekassen vedrørende M’s faste ejendom, som var blandet bolig og erhverv.

I januar 2020 optog M et lån (konto nr. -028) på 10.625.000 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som kautionist. Lånet blev anvendt til indfrielse af lån -558 og til nedbringelse af kredit -065. M underskrev som debitor og klageren underskrev som kautionist en ny kassekreditkontrakt vedrørende kredit -065, hvor maksimum var nedsat til 1 mio. kr. Klagerens kaution var uændret begrænset til i alt 300.000 kr. Ordlyden i dokumenterne vedrørende kautionerne svarede til gældsbrevet af 30. juli 2015 med tilføjelse af, at klageren bekræftede at have modtaget debitors/M’s seneste årsopgørelse og seneste tre lønsedler.

Sparekassen har under sagen fremlagt eksternt udarbejdede årsrapporter for 2014-2019 for M’s virksomhed og for en virksomhed, som klageren på et ikke nærmere oplyst tidspunkt startede op. Sparekassen har endvidere fremlagt kautionsmeddelelser, der årligt blev sendt til klageren i perioden 2014-2019.

I juli 2020, hvor sparekassens tilgodehavende på kredit -065 og lån -028 udgjorde i alt cirka 14 mio. kr., gik M konkurs. På den baggrund anmodede sparekassen klageren om at betale 300.000 kr. til indfrielse af kautionen. Klageren blev endvidere anmodet om at indfri et lån med restgæld på 46.116 kr. som hun var meddebitor på.

Parternes påstande

Den 18. september 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal anerkende, at kautionen er ugyldig, og frafalde kautionskravet.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kautionen bør tilsidesættes som ugyldig.

Hun har ingen formue, og hendes indtægter er beskedne. I 2018 og 2019 har hun været under uddannelse, hvorefter hun gik i gang med at starte sin egen virksomhed som fodplejer. I 2018 har hun haft en indtægt på 89.000 kr. og i 2019 60.000 kr. Hendes gæld udgjorde 230.000 kr. i 2019.

Hun har derfor ikke haft økonomisk råderum til at kautionere for andres gæld.

I kautionserklæringen underskrevet i 2014 mangler en underskrift på, at hun har fået udleveret årsopgørelse fra skat eller en årsrapport, eller at hun på anden måde er gjort bekendt med økonomien for kautionstager.

Det betyder, at den oprindelige kautionsforpligtelse ikke er udarbejdet fyldestgørende.

Selve kautionserklæringen underskrevet i 2019 er mangelfuld, da der ikke er udleveret oplysninger om virksomheden, der kautioneres for. Der er ikke udleveret hverken årsrapport eller årsopgørelser fra skat som påkrævet i lov om finansiel virksomhed § 48.

Kautionen bør også af denne grund anses som værende ugyldig.

Det er sparekassen, som skal godtgøre, at den har en lovlig indgået kaution. Dette har sparekassen ikke gjort.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der skal ske parts- og vidneforklaring til belysning af klagerens deltagelse i virksomhedsdriften og hendes økonomiske indsigt i ægtefællens virksomhed gennem møder med eksterne rådgivere. Parts- og vidneforklaring kan ikke finde sted over for Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sparekassen Kronjylland anført, at klageren havde fuld økonomisk indsigt i 2014 og 2015, hvor klagerens kautioner blev etableret. Kautionerne var begrænset til 300.000 kr. for ægtefællens erhvervslån og 300.00 kr. for ægtefællens erhvervsanlægslån.

Kundeforholdet blev oprettet i forbindelse med, at klagerens ægtefælle oprettede sin virksomhed, hvorfor der ikke fandtes årsrapport for virksomheden på daværende tidspunkt.

Klageren har skrevet under på, at pjece om kaution blev udleveret og gennemgået.

Klageren havde også fuld økonomisk indsigt i 2019, hvor det kautionssikrede engagement blev forhøjet, og hvor klagerens kaution blev begrænset til i alt 300.000 kr. Klagerens kautionsforpligtelse blev herved nedsat betydeligt.

Klageren har årligt modtaget en meddelelse om sin kautionsforpligtelse uden at gøre indsigelse.

Klageren har deltaget i driften af ægtefællens virksomhed. Private udtræk i ægtefællens virksomhed har delvist finansieret klagerens uddannelse, og klageren har drevet sin egen erhvervsvirksomhed på ægtefællens ejendom.

Ankenævnets bemærkninger

I 2014 blev klageren og hendes ægtefælle kunder i Sparekassen Kronjylland. Klageren påtog sig i den forbindelse kaution begrænset til 300.000 kr. for et lån, som sparekassen ydede til ægtefællens erhvervsvirksomhed, som var nystartet. I 2015 påtog klageren sig yderligere kaution begrænset til 300.000 kr. for et nyt lån til virksomheden. Kautionsforpligtelserne blev i forbindelse med en forhøjelse i 2019 af virksomhedens engagement nedsat til i alt 300.000 kr. I januar 2020, hvor virksomhedens engagement blev yderligere forhøjet, underskrev klageren nye dokumenter om kautionen, som uændret var begrænset til i alt 300.000 kr.

I juli 2020 gik ægtefællen konkurs, og på den baggrund anmodede sparekassen klageren om at indfri kautionen ved betaling af 300.000 kr.

Klageren har ved sin underskrift på kautionserklæringen i 2014 bekræftet at have fået udleveret og gennemgået pjece om kaution. Ankenævnet finder herefter, at det må lægges til grund, at klageren blev informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder § 22, stk. 2, jf. nu lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1.

Det følger af den på kautionstidspunktet gældende bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder § 22, stk. 1, jf. nu lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10, at et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvis kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi.

Efter det oplyste lægges det til grund, at klageren har deltaget i driften af ægtefællens virksomhed. I 2014, hvor klageren påtog sig kautionen, havde klageren en indkomst på cirka 220.000 kr. Ifølge virksomhedens budget for 2015, dateret den 19. januar 2015, udgjorde årsløn til klageren 240.000 kr. Klageren havde efter det oplyste ingen formue.

Klageren påtog sig ikke nye kautionsforpligtelser efter 2015, hvor klagerens samlede kautionsforpligtelse udgjorde 600.000 kr. Kautionsforpligtelsen blev i 2019 nedsat til 300.000 kr. svarende til kautionen i 2014. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at spørgsmålet, om kautionen skal tilsidesættes helt eller delvist som følge af misforhold til kautionistens økonomi, skal afgøres på grundlag af omstændighederne ved indgåelsen af kautionsaftalen i 2014.

Ankenævnet finder, at sparekassen burde have bortset fra klagerens indtægt som medarbejdende ægtefælle i forbindelse med vurderingen af, om kautionen stod i misforhold til klagerens økonomi. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at sparekassen måtte forudsætte, at denne indtægt ville bortfalde, hvis kautionen blev aktuel på grund af ægtefællens misligholdelse. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne oplysninger om klagerens erhvervsforhold, herunder uddannelse mv., at sparekassen havde grundlag for at antage, at klageren kunne oppebære en tilsvarende indtægt ved andet arbejde.

Ankenævnet finder herefter, at det vil være urimeligt fuldt ud at gøre kautionsforpligtelsen gældende, jævnfør aftalelovens § 36. Efter en samlet bedømmelse nedsætter Ankenævnet herefter kautionsforpligtelsen skønsmæssigt, jævnfør herved Højesterets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 1.628.

Tre medlemmer – Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen og Jimmy Bak – udtaler:

Vi stemmer for, at klagerens kautionsforpligtelse nedsættes til 150.000 kr.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi stemmer for, at klagerens kautionsforpligtelse nedsættes til 50.000 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Sparekassen Kronjylland skal inden 30 dage nedsætte klagerens kautionsforpligtelse til 150.000 kr.

Klageren får klagegebyret tilbage.