Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for klagernes tab ved lånefinansierede investeringer

Indledning

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et ansvar for mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagernes lånefinansierede investeringer.

Sagens omstændigheder

Klagerne K og M blev kunder i Spar Nord Bank i 2002.

M drev en håndværksvirksomhed på hobbybasis. Af M’s regnskab for 2006 fremgik, at klagernes ejendom var vurderet til 2,2 mio. kr. med en friværdi på ca. 1,2 mio. kr. efter en kommende ombygning.

Banken har oplyst, at klagerne i 2004 havde købt for ca. 100.000 kr. BankInvest virksomhedsobligationer, der blev solgt igen i 2006 med et tab på ca. 10 %.

På møder i august og september 2007 drøftede K og M en investeringskredit på 1 mio. kr. med banken. Ifølge bankens forslag til investering var formålet med investeringen at sigte efter et årligt afkast på 7-8 %.

Den 14. september 2007 underskrev M en handelsaftale med banken vedrørende investering af 750.000 kr. Ifølge aftalen var M’s risikoprofil mellem, og M’s tidshorisont var 3-5 år. Af aftalen fremgik endvidere:

"…

Enhver disposition, der vedrører handel med værdipapirer, vil kun blive foretaget efter Deres forudgående godkendelse.

…

Mellem/moderat risiko

Jeg lægger vægt på et godt og stabilt afkast, Jeg er indforstået med og kan acceptere, at der kan være tab i perioder.

…

Spar Nord Bank A/S kan ikke gøres ansvarlig for opgørelse af de skattemæssige konsekvenser af dispositionerne foretaget i henhold til denne aftale. I stedet anbefales, at kunden søger bistand til opgørelse af de skattemæssige konsekvenser hos anden rådgiver. …

Investeringsstrategi

Den samlede investeringssum disponeres ud fra følgende overordnede aktiv-allokering:

65 % af investeringssum på Obligationer (herunder obl. baserede investeringsprodukter)

35 % af investeringssum på Aktier (herunder aktie baserede investeringsprodukter)

…

Rapportering

En gang årligt fremsendes gratis 1 stk. beholdnings- og afkastopgørelse på depotet … Hyppigere fremsendelse er belagt med et gebyr på 200 kr. …"

På møde den 19. september 2007 underskrev K og M en aftale om en investeringskredit med en kreditramme på 750.000 kr. og med variabel rente for tiden 5,7 % p.a., et tillæg til investeringskreditaftalen og en håndpantsætningsaftale. Ifølge håndpantsætningsaftalen fik banken sikkerhed i form af et ejerpantebrev på 200.000 kr. i klagernes fælles ejendom samt pant i værdipapirerne købt for investeringskreditten.

Af tillæg til investeringskreditaftalen fremgik bl.a.:

"…

3) Stop Loss

Der accepteres en maksimal underdækning på

kr. 100.000,00

Ved underdækning forstås det beløb hvormed gælden overstiger summen af værdipapirer og kontante indeståender.

Såfremt denne grænse overskrides har Banken ret – men ikke pligt til:

• at forhindre yderligere træk på lånet/kreditten
• at realisere hele eller dele af sikkerhedsdepotet, herunder også værdipapirer, der ikke har været ramt af kurstab
• at stille krav om yderligere sikkerhedsstillelse. Sikkerheden skal stilles på anfordring jf. lov om værdipapirhandel § 58l.
• at afvikle indgåede forretninger i henhold til rammeaftale om finansielle instrumenter
• at træffe anden aftale med dig.

Såfremt der ikke straks sker reetablering af de pantsatte sikkerheder ved Bankens krav herom, er lån/kredit straks forfalden til indfrielse og der kan ikke længere disponeres på kreditten, sikringskontoen eller depotet.

…

5) Investering og risici

Investeringsprofiler som du i anden sammenhæng måtte have aftalt med Banken finder ikke anvendelse på nærværende aftale, da investeringerne skal sigte efter at skabe et afkast ud over forrentningen af lånet/kreditten. Investeringerne vil derfor tage udgangspunkt i papirer med udsigt til et større afkast og dermed også højere risiko.

Markedsforhold og andre forhold kan medføre, at aktiverne ikke kan realiseres uden tab, der ligger ud over det forudsatte ved aftalens indgåelse. Det kan medføre, at lånet/kreditten ikke bliver fuldt indfriet ved realisation af aktiverne og at du skal indbetale yderligere til Banken. Investering for lånte midler er derfor højere risiko end investering for egne midler. …

...."

Banken har oplyst, at handelsaftalen blev indgået med M alene, da M stod som ejer af depotet tilknyttet investeringskreditten.

Investeringskreditten blev herefter anvendt til køb af værdipapirer. Pr. 19. oktober 2007 bestod depotet af følgende værdipapirer, jf. beholdningsoversigt af samme dato:

Den 31. december 2007 var investeringskreditten trukket med 733.354,80 kr. Værdien af det tilknyttede depot var 714.324,71 kr., svarende til en underdækning på 19.030 kr.

Den 17. januar 2008 blev 1.100 stk. BankInvest Højrentelande Akk og 477 stk. ValueInvest Global solgt fra depotet til henholdsvis kurs 109,9 og 154,9 for i alt ca. 185.000 kr. Værdien af værdipapirerne i depotet udgjorde herefter 502.105,31 kr.

Den 22. april 2008 blev en udlodning på ca. 25.000 kr. vedrørende BankInvest Basis og BankInvest Højrentelande, lokalvaluta anvendt til køb af BankInvest Basis og BankInvest Højrentelande, lokalvaluta.

Efter det oplyste holdt banken og M møde den 1. juli 2008, hvor investeringskreditten var trukket med 566.000 kr. og underdækningen var 77.000 kr.

Banken har oplyst, at stop loss grænsen blev overskredet den 18. september 2008, og at man telefonisk aftalte med M, at man ville afvente, om markedet rettede sig. Banken har endvidere oplyst, at man i perioden fra oktober 2008 til marts 2009 var i løbende dialog med M vedrørende investeringsengagementet.

Den 31. december 2008 var investeringskreditten trukket med 587.377,86 kr. Værdien af det tilknyttede depot var 379.219,07 kr., svarende til en underdækning på 208.159 kr.

Den 6. marts 2009 kontaktede banken M med henblik på at få lukket investeringsengagementet ned. Den 9. marts 2009 blev værdipapirerne i depotet solgt for ca. 362.000 kr. Saldoen på klagernes investeringskredit var herefter ca. 226.000 kr. (negativ).

Den 31. august 2009 underskrev M en aftale om investeringsrådgivning vedrørende investeringskreditdepotet, sin kapitalpension og et åbent depot. Den 16. oktober 2009 underskrev K en aftale om investeringsrådgivning vedrørende sin kapitalpension og et åbent depot. Samme dag underskrev K og M en aftale om finansielle instrumenter. Aftalerne blev ifølge banken oprettet til brug for klagernes eventuelle fremtidige investeringer, hvis klagerne ønskede at gå ind i markedet igen. Af aftalerne om investeringsrådgivning fremgik, at klagernes generelle risikoprofil var fastlagt som mellem, men at klagerne for alle depoter havde valgt risikoen "meget høj", bortset fra K’s kapitalpension.

Parternes påstande

Den 14. februar 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal ophæve klagernes investeringsarrangement med den virkning, at hver part skal tilbagelevere modtagne ydelser med valør fra effektiviseringsdatoerne.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at banken begik grundlæggende, grove overtrædelser af gældende regler i sin rådgivning i forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen i september 2007. På tidspunktet for aftalens indgåelse var reglerne om god skik i bekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2007 (herefter Bekendtgørelsen) gældende. En lang række bestemmelser og hensyn i Bekendtgørelsen blev ikke overholdt af banken.

MiFID-reglerne (bekendtgørelse af 29. juni 2007 om investorbeskyttelse) trådte i kraft den 1. november 2007. Banken var bekendt med reglerne i september 2007. En lang række hensyn og bestemmelser i MiFID-reglerne, f.eks. §§ 6, 8, 10, 12, 17, 18, 23 og 34 blev ikke overholdt af banken.

Banken bærer den fulde risiko for deres tab som følge af den manglende undersøgelse og analyse af deres økonomiske indsigt, risikoprofiler og test af konsekvenserne af tab. De ville aldrig have risikeret deres families økonomi, hvis de havde fået den fornødne rådgivning.

Investeringsaftalen blev kun indgået med M og ikke med K på trods af, at K var medhæftende, jf. bl.a. § 34 i Bekendtgørelsen.

Banken udarbejdede ikke risikoprofiler for dem.

Bankens investeringsforslag var uforståelige for ikke økonomisk sagkyndige.

Der var tale om risikofyldte investeringer i finansielle instrumenter og investeringsforeninger med fokus på højrentelande og valutaer med særligt høje tabsrisici. Banken har ikke dokumenteret, at tabsrisici og konsekvenser heraf blev gennemgået med dem, jf. bl.a. § 32 i Bekendtgørelsen.

Der var tale om private investeringer for lånte midler. Banken har ikke dokumenteret, at deres økonomi ikke stod i misforhold til en kredit oprettet med henblik på risikofyldte investeringer, og at bankens rådgivning blev givet under hensyn hertil, jf. bl.a. § 8 og 9 i Bekendtgørelsen.

Det var deres klare opfattelse efter den modtagne rådgivning, at deres tab var maksimeret til 100.000 kr., svarende til den aftalte stop loss grænse, og at engagementet uanset hvad ville blive afbrudt, når et tab i den størrelsesorden måtte blive realiseret.

Banken har ikke dokumenteret, at der blev givet skatterådgivning om konsekvenserne af bl.a. gevinst og tab, jf. bl.a. § 12 i Bekendtgørelsen.

Banken har ikke dokumenteret, at der blev foretaget vurdering af, om arrangementet var velegnet for dem, henset til deres finansielle situation, erfaring med finansielle ydelser, risikovillighed mv., jf. § 35 i Bekendtgørelsen.

Banken opfordres til at dokumentere opfyldelsen af ovenstående forhold.

Handlerne i januar 2008 fandt sted efter, at MiFID-reglerne trådte i kraft. I hvert fald senest på dette tidspunkt var banken forpligtet til at opfylde MiFID-reglerne.

De godkendte ikke de enkelte handler, som alene foregik på bankens initiativ. De aftalte alene en overordnet strategi med banken.

De var uden mulighed for at se udviklingen i engagementet, før banken i maj 2010 orienterede dem om muligheden for at følge udviklingen via netbank. De blev først i maj 2010 bekendt med, at de havde adgang til de relevante konti via netbank, hvorfor de umiddelbart herefter tilmeldte investeringskreditten til netbanken. Banken opfordres til at dokumentere, at banken løbende orienterede dem om engagementets udvikling.

Kassekreditten blev oprindeligt oprettet på vilkår for private, men ved forlængelse den 1. januar 2008 ændredes vilkårene til vilkår for erhvervsdrivende.

Spar Nord Bank har bl.a. anført, at investeringerne på investeringstidspunktet var sammensat med godt 30 % i aktiebaserede investeringsforeninger og knap 70 % i obligationsbaserede investeringsforeninger. De obligationsbaserede investeringsforeninger var klassificeret som lav risiko af investeringsforeningen på investeringstidspunktet, men blev siden omklassificeret efter den nye EU-risikoskala til 4, svarende til mellem risiko.

Bekendtgørelsen om god skik er en offentligretlig regulering og en eventuel overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen har ikke i sig selv civilretlige konsekvenser eller kan begrunde et erstatningsansvar.

Banken overholdt bestemmelserne i bekendtgørelsen om god skik. Klagerne har ikke godtgjort, at reglerne ikke blev overholdt, eller at en eventuel manglende overholdelse skulle have haft betydning for det lidte tab.

Investeringsengagementet kom i stand på klagernes egen foranledning. Klagerne ønskede en investeringskredit på 1 mio. kr. Banken vurderede, at klagernes formueforhold kunne bære en risiko svarende til en investeringskredit på 1 mio. kr., men at det var det maksimale, hvorfor banken anbefalede en mindre kredit.

Klagerne kunne ikke være uvidende om, at engagementet var forbundet med en betydelig risiko, jf. herved også den aftalte underdækning og den aftalte ekstra sikkerhed for investeringskreditten i form af ejerpantebrevet på 200.000 kr. i klagernes ejendom.

Klagerne kunne ikke have haft en berettiget forventning om, at deres tab var maksimeret til stop loss beløbet. Det fremgik udtrykkeligt af bestemmelsen, at banken havde ret men ikke pligt til at sælge papirerne ved overskridelse af stop loss grænsen. M traf selv beslutning om at fortsætte med investeringerne den 18. september 2008, selvom stop loss grænsen var overskredet.

Klagerne accepterede de foretagne handler til depotet, der i al væsentlighed blev foretaget i forbindelse med etablering af investeringskreditten. Klagerne modtog endvidere notaer på samtlige handler uden at gøre indsigelse. Depotet blev tilmeldt netbank ved etablering af investeringskreditten, og depotværdier og –indhold var løbende tilgængelige i netbanken. Investeringskreditten blev tilmeldt netbank af klagerne selv den 11. maj 2010.

Ankenævnets bemærkninger

Vedrørende K bemærker Ankenævnet, at hun sammen med M på et møde den 19. september 2007 underskrev en aftale om en investeringskredit med en kreditramme på 750.000 kr., et tillæg til investeringskreditaftalen og en håndpantsætningsaftale.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank har handlet ansvarspådragende over for hende og hendes klage tages derfor ikke til følge.

Vedrørende M bemærker Ankenævnet, at han den 14. september 2007 underskrev en handelsaftale med banken vedrørende investering af 750.000 kr. Ifølge aftalen var M’s risikoprofil mellem. Banken har oplyst, at handelsaftalen blev indgået med M alene, da M stod som ejer af depotet tilknyttet investeringskreditten.

På møde den 19. september 2007 underskrev M sammen med K en aftale om en investeringskredit med en kreditramme på 750.000 kr., et tillæg til investeringskreditaftalen og en håndpantsætningsaftale.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank begik fejl eller forsømmelser i sin rådgivning af M i forbindelse med de lånefinansierede investeringer, der efter det oplyste skete på klagernes initiativ.

Af tillægget til investeringskreditten fremgår, at"… investeringerne skal sigte efter at skabe et afkast ud over forrentningen af lånet/kreditten. Investeringerne vil derfor tage udgangspunkt i papirer med udsigt til et større afkast og dermed også højere risiko …", og at "… Markedsforhold og andre forhold kan medføre, at aktiverne ikke kan realiseres uden tab, der ligger ud over det forudsatte ved aftalens indgåelse … Investering for lånte midler er derfor højere risiko end investering for egne midler … ".

Ankenævnetfinder herefter ikke, atM kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering samt om den yderligere risiko en lånefinansiering af investeringen ville medføre.

Af tillægget til investeringskreditten fremgik endvidere, at der var aftalt en maksimal underdækning på 100.000 kr. for investeringsarrangementet, og at Spar Nord Bank ved overskridelse af grænsen havde ret, men ikke pligt til at realisere hele eller dele af de af arrangementet omfattede værdipapirer, stille krav om yderligere sikkerhedsstillelse eller træffe anden aftale med klagerne. Herefter, og da M ikke har godtgjort at have indgået anden aftale med Spar Nord Bank, var banken ikke forpligtet til at sælge værdipapirerne ved overskridelse af stop loss grænsen.

I overensstemmelse med bankens oplysninger lægger Ankenævnet til grund, at M modtog notaer efter hver af de foretagne handler. Ankenævnetfinder, at han må være afskåret fra nu at gøre gældende, at handlerne skete uden hans godkendelse.

Det kan ikke bebrejdes banken, at den ikke forudså den finansielle krise, som udløste store tab på værdipapirmarkederne.

Ankenævnet finder endvidere, at banken ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig på de lidte tab.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.