"Privat" indbetaling på arbejdsgiveradministreret ordning. Oprettelse af ordning efter det fyldte 55. år, pensionsbeskatningslovens § 11 A.
| Sagsnummer: | 49/1997 |
| Dato: | 16-06-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Ratepension - skattemæssige forhold
|
| Ledetekst: | "Privat" indbetaling på arbejdsgiveradministreret ordning. Oprettelse af ordning efter det fyldte 55. år, pensionsbeskatningslovens § 11 A. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Denne sag angår spørgsmålet, om klageren har krav på erstatning, som følge af at klageren indbetalte et beløb på en arbejdsgiveradministreret ratepension hos indklagede, og som følge af at indklagede medvirkede ved oprettelsen af en ny ratepension, efter at klageren var fyldt 55 år.
Sagens omstændigheder er:
Den 17. december 1992 indbetalte klageren ved personlig henvendelse i indklagedes Herlev afdeling 12.000 kr. på sin ratepension (konto -775), der i september 1990 var etableret som en arbejdsgiveradministreret ordning.
Den 16. juli 1993 fyldte klageren 55 år.
I oktober 1993 blev klageren af skattevæsenet anmodet om dokumentation for indskud på 12.000 kr. på privat pensionsordning, idet klageren ved opgørelsen af sin indkomst for 1992 havde fratrukket det i december 1992 indbetalte beløb på 12.000 kr.
Den 3. december 1993 underskrev klageren hos indklagede aftale om oprettelse af en privat ratepension (konto -742). Aftalens fortrykte felter vedrørende indbetaling er ikke udfyldt. Samme dag overførtes 12.000 kr. fra den arbejdsgiveradministrerede ratepension til den nyoprettede ratepension. Klageren har oplyst, at skattevæsenet anmodede ham om at foranledige ordningen oprettet.
Indklagede har oplyst, at man efterfølgende blev opmærksom på, at oprettelsen af ratepensionen den 3. december 1993 var i strid med pensionsbeskatningslovens § 11 A, hvorefter en ratepension skal være oprettet inden det fyldte 55. år.
Klageren har yderligere en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning, konto -779, hos indklagede. Ordningen er oprettet før 1986.
Af en skrivelse af 14. august 1996 fra indklagede til klageren fremgår, at klageren havde henvendt sig vedrørende sine pensionsordninger hos indklagede. Af skrivelsen fremgår:
"Deres kapitalpension- og ratepensionskontrakt (arbejdsgiverordning) er oprettet som en kombineret ordning, hvorefter der indbetales 4% af Deres løn på kapitalpensionskontrakten og overskydende beløb indskydes på ratepensionskontrakten.
Vi har ikke mulighed for at ændre indbetalingernes størrelse på ratepensionskontrakten, efter at De er fyldt 55 år. Konsekvensen af at ændre på indbetalingerne vil være, at opsparingen ikke vil være omfattet af pensionsopsparingsreglerne.
Vi kan i dag konstatere, at der er begået fejl af ekspeditionsmæssig karakter, herunder Deres indsættelse af kr. 12.000,- på ratepensionen, arbejdsgiverordning, i 1992. Vi havde imidlertid ikke mulighed for se, at der var tale om fejl, idet der kunne være tale om en ekstraordinær indsættelse på foranledning af Deres arbejdsgiver.
Det er vores opfattelse, at De bl.a. ved modtagelsen af samleudskriften ved årsskiftet 1992/1992 kunne have set, at der måtte være en fejl og rettet henvendelse til banken, idet vi på daværende tidspunkt kunne have rettet fejlen, ved at oprette en privat ratepensionskontrakt.
Vi beklager, at der er begået øvrige fejl af ekspeditionsmæssig karakter undervejs. Vi er imidlertid af den opfattelse, at banken ikke har begået fejl, som har betydet et tab for Dem.
Vi kan oplyse, at De fremtidig kan foretage følgende indbetalinger indenfor rammerne af pensionsbeskatningsreglerne:
Kapitalpensionskontrakt, [konto -779], indtil 70 år, kr. 32.000 (1996) Ratepensionskontrakt, privat [konto -742] kr. 16.104 Ratepensionskontrakt, arbejdsgiver, så længe ansættelsesforholdet varer, [konto -775] kr. se nedenfor
For så vidt angår ratepensionskontrakt [konto -742] skal vi bede Dem underskrive vedlagte kontrakt om forhøjelsestillæg og returnere den hertil.
For så vidt angår Deres ratepensionskontrakt, arbejdsgiverordning, vil muligheden for årlige indbetalinger afhænge af Deres indkomst. Kontrakten giver således mulighed for, at De kan foretage indbetalinger, hvis 4% af Deres indkomst overstiger det til enhver tid værende maksimumbeløb på kapitalpensionen.
Vi må i stedet henvise Dem til at tegne lignende ordninger i et forsikringsselskab, eksempelvis livrenter, der ligeledes er skattemæssigt begunstiget."
Ved skrivelse af 27. august 1996 til klageren oplyste indklagede, at man ikke kunne se, at der kunne foretages yderligere indskud på konto nr. -775, hvorfor 5.200 kr. indbetalt den 22. samme måned var returneret til klagerens arbejdsgiver.
Klageren tilkendegav, at han ikke ønskede at medvirke til oprettelse af et tillæg til arbejdsgiverordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, idet han ønskede, at pensionsordningerne fortsatte som planlagt.
Klageren har den 12. marts 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at han ønsker "at blive holdt skadesløs hvad angår den forringede mulighed for pensionsopsparing".
Indklagede har under sagens forberedelse tilbudt pr. kulance at betale klageren 10.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Af sagen fremgår, at klageren har fortsat indbetalingerne på ratepensionen konto -742 og i årene 1993 til 1996 indskudt i alt 53.018 kr.
Klageren har anført, at han først i forsommeren 1996 ved et møde i afdelingen modtog skriftlig orientering om en ratepension. Forud for dette tidspunkt havde indklagede undladt at forklare de forskellige former for pensioner og vilkårene herfor. Han er uforstående over for, at indklagede tillod, at han på eget initiativ indbetalte de 12.000 kr. på arbejdsgiverordningen. Han ser sig ikke i stand til at bedømme, om indklagedes kulancemæssige tilbud om erstatning er tilfredsstillende for ham. Som følge af at indklagede i august 1996 returnerede hans arbejdsgivers indbetaling på 5.200 kr., måtte han tegne en livrente. For administration af livrente vil der påløbe ekstraomkostninger frem til år 2005 med i alt 21.924 kr. inklusive tabt rente. Hans erstatningskrav udgør herudover følgerne af lukningen af den private ratepension, følger af manglende spekulationsgevinst og følgerne af skattevæsenets eventuelle underkendelse af begge ratepensioner helt eller delvis.
Indklagede har anført, at såfremt klageren ved indbetalingen i december 1992 havde forespurgt, om det var muligt at indbetale på arbejdsgiverordningen, ville man havde haft mulighed for at rådgive klageren om dette spørgsmål. Man forsøgte senere at rette fejlen ved at overføre de 12.000 kr. til den i december 1993 oprettede ratepension; denne ordnings oprettelse var imidlertid i strid med pensionsbeskatningsloven § 11 A. Det erkendes, at indklagede har begået fejl over for klageren. For så vidt angår indbetalingen i december 1992, er det ikke konstateret, om klageren har lidt et tab. På baggrund af indklagedes fejl ved oprettelsen af den private ordning i december 1993 finder man det rimeligt at godtgøre klageren et beløb og har derfor tilbudt de 10.000 kr. Indklagede ved ikke, på hvilket tidspunkt klageren blev bekendt med, at den senest oprettede ordning var i strid med pensionsbeskatningsloven, men man går ud fra, at klageren ved underskriften af dokumentet om oprettelsen havde kendskab til reglerne, som fremgår af indklagedes folder om pension.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren ved en manglende rådgivning i forbindelse med, at klageren i december 1992 foretog en indbetaling af 12.000 kr. på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
Ankenævnet finder endvidere, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar ved i december 1993 i strid med pensionsbeskatningslovens § 11 A at have tilladt klageren at oprette en privattegnet ratepension.
Efter de foreliggende oplysninger må klageren antages at have krav på genoptagelse af behandlingen af sine selvangivelser i hvert fald for en del af de berørte indkomstår. Det må endvidere antages, at der vil kunne ske udbetaling af de indbetalte beløb uden afgifts- eller skattepålæggelse efter pensionsbeskatningsloven samt tilbagebetaling af erlagt realrenteafgift.
Ankenævnet henviser herved til Told- og Skattestyrelsens svar på Finansrådets forespørgsel af 21. april 1997, gengivet i Finansrådet Orienterer, løbenummer 1997/30 j.nr. 651/1.
Hvis der, efter genoptagelsen af behandlingen af klagerens selvangivelser og den skete udbetaling, måtte konstateres et tab for klageren, skal indklagede godtgøre klageren dette. Ankenævnet finder, at indklagedes tilbud om betaling af 10.000 kr. må anses for fuldt ud at dække et eventuelt tab. Ankenævnet forudsætter, at dette tilbud er opretholdt.
Endelig finder Ankenævnet ikke oplyst omstændigheder, der kan medføre, at indklagede skal betale klageren erstatning i anledning af oprettelsen af en livrente.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende at være erstatningspligtig over for klageren i overensstemmelse med det foran anførte. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.