Hæftelse for inkassoomkostninger.
| Sagsnummer: | 575 /1991 |
| Dato: | 25-06-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Gert Bo Gram, Søren Geckler, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
|
| Ledetekst: | Hæftelse for inkassoomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved lånedokument af 24. juni 1985 ydede indklagede en privat radioklub v/bestyrelsen et lån på 15.000 kr. Ifølge lånedokumentet skulle gælden afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr., første gang den 1. september 1985. Radioklubbens bestyrelses 5 medlemmer herunder klageren underskrev som solidarisk hæftende debitorer på lånedokumentet.
Med skrivelse af 7. december 1987 til radioklubben med kopi til de 5 bestyrelsesmedlemmer meddelte indklagedes advokat, at han af indklagede var blevet anmodet om at inkassere indklagedes tilgodehavende, der inklusiv tilskrevne rente og takstmæssige inkassoomkostninger udgjorde 21.563,60 kr. Ved skrivelse af 15. december 1987 til klageren bekræftede advokaten, at klageren havde indbetalt 4.153,70 kr., som udgjorde 1/5 del af indklagedes tilgodehavende hos radioklubben. Det var endvidere anført i skrivelsen:
"Endvidere kan jeg bekræfte, at [indklagede] først vil anmode Dem om yderligere indbetalinger på sparekassens tilgodehavende, såfremt resttilgodehavendet ikke lader sig inddrive hos de øvrige 4 bestyrelsesmedlemmer.
Jeg skal præcisere, at samtlige bestyrelsesmedlemmer hæfter solidarisk for [indklagedes] tilgodehavende, hvilket betyder, at hele beløbet kan opkræves hos hver enkelt af bestyrelsesmedlemmerne, indtil det skyldige beløb er indbetalt."
Ved skrivelse af 8. august 1991 til klageren meddelte advokaten, at det ikke var lykkedes at få resttilgodehavendet inddrevet hos de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og at alle fire medlemmer sidst havde været fremstillet i fogedretten den 5. august 1991, hvor de oplyste, at de alene var i stand til at tilbyde mindre afdrag. Som følge heraf anmodedes klageren om at indbetale resttilgodehavende, der inklusiv rente, inkassoomkostninger og retsomkostninger med fradrag af et af debitorerne indbetalt beløb på 15.803,70 kr. i alt udgjorde 18.853,08 kr.
Da klageren undlod at betale beløbet, blev sagen foretaget i fogedretten den 16. september 1991, hvor indklagedes tilgodehavende inklusiv omkostninger ved fogedforretningen blev opgjort til 20.123,13 kr. Klageren begærede sagen udsat på henvendelse til advokat, hvorefter sagen påny blev foretaget i fogedretten den 7. oktober 1991, hvor indklagedes tilgodehavende blev opgjort til 20.428,13 kr. I fogedretsmødet foretoges udlæg i klagerens ejendom.
Efter yderligere brevveksling mellem indklagedes og klagerens advokat, hvorunder klagerens advokat bl.a. bestred rigtigheden af opgørelsen af indklagedes resttilgodehavende, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren alene er forpligtet til at indbetale 811,19 kr. på lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ved at undlade at fremsende oplysninger om låneforholdets afvikling i 3 år og 8 måneder har forringet hans stilling i forhold til såvel indklagede som klagerens meddebitorer. Klageren har i den forløbne periode ikke været vidende om, at der kun skete indbetalinger af beløb, som dækkede omkostninger. Såfremt klageren var blevet informeret herom, kunne han have indfriet gælden og derefter uden indklagedes omkostninger have modtaget afdrag fra de andre debitorer. Klageren finder, at det må bero på en fejl fra indklagedes side, at der ikke er fremsendt kontoudtog og årsopgørelser vedrørende lånet, når klageren stadig anses for debitor i låneforholdet og stadig har sit engagement hos indklagede. Klageren indbetalte den 11. december 1987 4.153,70 kr., hvoraf der ifølge indklagedes opgørelse er afskrevet 333,07 kr. på renter og gebyrer, 795,03 kr. på inkassosalær, medens 3.025,60 kr. er afskrevet på restgælden. Restgælden udgjorde herefter 16.614,89 kr. De øvrige debitorer har efterfølgende indbetalt 13.378,10 kr., hvorefter restgælden udgør 3.236,79 kr., som udgør det beløb, klageren skulle have indbetalt, såfremt han ikke var blevet påført inkassoomkostninger. Klageren finder, at debitorerne burde have været tilsagt samtidigt til fogedretten, idet det er almindelig kendt, at oplysningerne fra debitorerne ofte er nemmere at sammenholde, når der foregår en samlet sagsbehandling.
Indklagede har anført, at klagerens beregning er behæftet med fejl, bl.a. med hensyn til inkassoomkostningerne og de påløbne renters størrelse, og at restgælden den 11. december 1987 efter klagerens indbetaling udgjorde 17.445,91 kr. Debitorernes indbetaling inklusiv klagerens beløb udgør 15.803,70 kr., og ved klagerens beregning ses endvidere bort fra påløbne retsomkostninger og renter efter den 11. december 1987. Klagerens hæftelse er i perioden fra 11. december 1987 til 8. august 1991 steget fra 17.445,91 kr. til 18.853,08 kr. Efter overgivelse til inkasso ved advokat er det umuligt for indklagede at fremsende kontoudtog med oplysning om den aktuelle restgæld, idet der kan være foretaget indbetalinger til advokaten, ligesom der kan være påløbet fogedgebyr og mødesalær i fogedretten, som endnu ikke er registreret hos indklagede. Indklagede finder derfor at have handlet korrekt, idet betalinger og retsomkostninger, påløbne renter m.v. registreres hos advokaten. Såfremt klageren er af den opfattelse, at han har et retskrav på automatisk og uden anmodning at modtage kontoudtog, efter at sagen er overgivet til inkasso hos advokat, skal kravet således rettes mod advokaten. Det er almindelig praksis, at debitorer ikke tilsiges til fogedretten, når der er aftalt en afdragsordning, der overholdes nogenlunde regelmæssigt, ligesom det er almindelig praksis, at debitorer ikke tilsiges til fogedretten, såfremt debitorerne telefonisk anmoder inkassoadvokaten om at springe en enkelt eller to måneders afdrag over på grund af akutte økonomiske problemer. samtlige debitorer har været tilsagt til fogedretten, inden restgælden blev afkrævet klageren den 8. august 1991. Der er foretaget udlæg i to af debitorernes ejendomme og biler, ligesom de to øvrige debitorer har afgivet insolvenserklæring. Debitorerne var bortset fra klageren tilsagt til fogedretten den 18. juni 1991, og det forhold, at debitorerne ikke mødte samtidig i fogedretten har indklagede ingen indflydelse på. Klageren var fra starten klar over, at han ville blive afkrævet det fulde beløb, såfremt dette ikke lod sig inddrive hos de øvrige debitorer. Såfremt klageren havde haft interesse i at blive underrettet om betalingsaftaler indgået med de øvrige debitorer, kunne han på et hvilket som helst tidspunkt have forespurgt hos indklagede eller inkassoadvokaten, hvilket klageren imidlertid har undladt.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes advokat har i forbindelse med, at klageren i december 1987 indbetalte 1/5 af indklagedes tilgodehavende hos radioklubben præciseret over for klageren, at såfremt de øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke indbetalte deres del af lånet, ville disse andele blive inddrevet hos klageren. Indklagede findes ikke ved først at have forsøgt at inddrive resttilgodehavendet hos de øvrige debitorer at have stillet klageren ringere. Det fremgår af lånedokumentet, at eventuelle inkassoomkostninger betales af debitorerne, og på baggrund heraf findes klageren forpligtet til at betale de ved sagen påløbne inkassoomkostninger og omkostninger ved sagens foretagelse i fogedretten.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.