Opgørelse af gæld. Rente nedsat på lån ydet af finansieringsselskab.
| Sagsnummer: | 229/2004 |
| Dato: | 23-12-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Inkasso - forældelse
Inkasso - rentens størrelse Forældelse - udlån Rente - udlån Inkasso - passivitet |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld. Rente nedsat på lån ydet af finansieringsselskab. |
| Indklagede: | DAI Fordringer |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod opgørelsen af en gæld, som klageren omkring 1986 stiftede ved benyttelse af et kontokort.
Sagens omstændigheder.
I december 1986 bevilgede finansieringsselskabet F klageren en lynkredit med et kreditbeløb på 2.000 kr. Ved hjælp af et tilknyttet kort kunne klageren trække på kreditten. Af ansøgningsskemaet vedrørende kreditten fremgår, at kontoformen var benævnt "Bestem-selv". Af kontobestemmelserne fremgår, at den månedlige rente var 2,19 % eller 26,28 % i årlig nominel rente.
I formentlig august 1987 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter klageren erkendte at skylde kredittens hovedstol på 2.182,13 kr. med tillæg af omkostninger på 390 kr. eller i alt 2.572 kr. til F. Hovedstolen på 2.182,13 kr. skulle forrentes med en månedlig rente på 2,58 % fra 1. juni 1987. Gælden skulle afvikles med 150 kr. månedligt første gang 1. september 1987, og indbetalinger skulle først afskrives på omkostninger og renter. Forliget er fremlagt og er for så vidt angår F's underskrift dateret 4. august 1987.
Frem til 1. september 1988 betalte klageren syv ydelser à 150 kr., hvorefter afviklingen ophørte. Den 27. juni 1996 indbetalte klageren 1.050 kr.
Ved skrivelse af 2. juli 2003 rettede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, henvendelse til klageren og oplyste, at F's krav mod klageren var overdraget til indklagede. Indklagede opfordrede klageren til at rette henvendelse med henblik på at indgå aftale om afvikling af gælden, som indklagede opgjorde således:
"Krav pr. 01/06/1987 | kr. | 2.182,13 | |
Renter 2,5800% pr. md. | kr. | 5.219,96 | |
Skyldige omkostninger | kr. | 390,00 | |
Indbetalinger i alt | kr. | -2.100,00 | |
I alt | kr. | 5.692,09 | " |
Den 18. juni 2003 indgav klageren klage til Forbrugerklagenævnet over indklagede.
Ved skrivelse af 29. oktober 2003 anmodede Forbrugerklagenævnet indklagede om en udtalelse i sagen. Indklagede besvarede henvendelsen ved skrivelse af 12. november 2003, som Forbrugerklagenævnet forelagde for klageren.
Ved skrivelse af 18. februar 2004 forespurgte indklagede Forbrugerklagenævnet om sagens behandling. Ved skrivelse af 19. s.m. fremsendte Forbrugerklagenævnet kopi af klagerens indlæg i sagen til indklagede.
Ved skrivelse af 9. august 2004 oversendte Forbrugerklagenævnet sagen til Pengeinstitutankenævnet, under henvisning til, at sagen henhørte under Pengeinstitutankenævnets kompetence.
Indklagede har fremlagt en oversigt udarbejdet pr. 7. september 2004 over gældens afvikling m.v. Heraf fremgår, at af indbetalingerne på i alt 1.050 kr. frem til 1. september 1988 blev 844,50 kr. anvendt til afskrivning på renter og 205,50 kr. til afskrivning på omkostningsbeløbet på 390 kr. Indbetalingen foretaget i juni 1996 blev anvendt til afskrivning på renter, som ikke da var forældede. Af et samlet beregnet rentebeløb på 11.669,11 kr. er betalt 1.894,50 kr., mens 6.381,60 kr. er forældet. Gælden er opgjort til 5.759,64 kr. (2.182,13 +184,50 +3.393,01).
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at hun ønsker at "slippe for at betale disse renter."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun som følge af økonomiske problemer ikke kunne afvikle gælden til indklagede.
Hendes samlever tilbød på et tidspunkt F at overtage gælden. Det blev imidlertid afvist.
Indklagede har anført, at gælden er underlagt den 20-årige forældelse og således fortsat består.
Gælden er ikke bortfaldet ved passivitet, hverken fra F's eller indklagedes side. Klageren har ikke på noget tidspunkt fået en berettiget forventning om, at gælden ikke skulle betales. Hertil vil kræves særlige omstændigheder f.eks., at klageren fra kreditor har modtaget meddelelse om, at hun ville høre fra kreditor inden for en bestemt periode, såfremt kravet ville blive gjort gældende.
Den fremlagte opgørelse over renteberegning må anses for korrekt. Renter er således straks afskrevet som forældede, når disse pr. termin er mere end fem år gamle.
Klagerens indbetalinger er først anvendt til dækning af renter, dernæst omkostninger. Først herefter vil der ske afskrivning på hovedstolen.
En månedlig rente på 2,58 % svarer til 30,96 % i årlige omkostninger i procent, idet der ikke beregnes rentes rente. Der er ikke tale om morarente eller anden form for strafrente, men en kontraktmæssigt aftalt rente.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagedes fordring mod klageren i henhold til forliget fra august 1987 er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og er derfor ikke forældet.
Renter af gælden er omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 2. Af klagerens indbetalinger på 1.050 kr. indtil den 1. september 1988 blev 844,50 kr. afskrevet på løbende renter, mens 205,50 kr. blev afskrevet på omkostningsbeløbet på 390 kr. Indbetalingen i 1996 på 1.050 kr. blev afskrevet på renter, som ikke da var forældede. Klagerens samlede indbetalinger på 2.100 kr. har således ikke nedbragt hovedstolen på 2.182,13 kr., som af indklagede kan kræves forrentet med rente i 5 år, hvortil kommer restbeløbet på 184,50 kr. af omkostningsbeløbet på 390 kr., som dog ikke kan kræves forrentet.
Sammenholdt med forældelsesreglerne kan den forløbne tid ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet. Ankenævnet finder endvidere ikke, at F eller indklagede har bibragt klageren en berettiget forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende. Indklagede har derfor ikke udvist retsfortabende passivitet.
Den oprindelige månedlige rente på den konto, som finansieringsselskabet F bevilgede klageren, var 2,19 % eller 26,28 % i årlig rente. Ved etableringen af det frivillige forlig i august 1987 blev der aftalt en månedlig rente på 2,58 % svarende til en effektiv rente på 30,96 % årligt, idet indklagede har oplyst, at der ikke beregnes rentes rente.
Ankenævnet finder efter dagældende renteniveau, at den i det frivillige forlig i august 1987 ved misligholdelse aftalte rente på 2,58 % p.a. må anses for urimelig høj og passende kan nedsættes til den oprindelige månedlige rente på 2,19 %. Ankenævnet bemærker herved, at det ikke kan anses for sædvanligt, at finansieringsselskaber kræver forhøjet rente ved misligholdelse.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger fra 1. juni 1987 nedsætte den rente, der kræves af klagerens gæld, til 2,19 % månedligt og omberegne sit krav i overensstemmelse hermed.Klagegebyret tilbagebetales klageren.