Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning vedrørende etablering af fastforrentet boliglån. Spørgsmål om, hvorvidt indeståender på kontantkonti for pensionsordninger burde have været placeret på anden måde.

Sagsnummer: 20 /2001
Dato: 14-03-2002
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Mette Frøland, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Puljepension - rådgivning om placering
Udlån - særlige indfrielsesvilkår
Ledetekst: Rådgivning vedrørende etablering af fastforrentet boliglån. Spørgsmål om, hvorvidt indeståender på kontantkonti for pensionsordninger burde have været placeret på anden måde.
Indklagede: BG Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører (I) etableringen af et fastforrentet boliglån for klageren samt, (II) hvorvidt indeståendet på kontantkonti for klagerens kapitalpensionskonti burde have været placeret på anden måde.

Sagens omstændigheder.

I

I marts 1996 ydede indklagedes Vangede afdeling klageren et boliglån på 580.000 kr. Renten var p.t. 7,25% p.a. Indklagede fik sikkerhed i et ejerpantebrev på 580.000 kr. med pant i klagerens ejerlejlighed.

Ved gældsbrev af 29. august 1996 blev boliglånet omlagt til et fastforrentet 30-årigt boliglån på 586.312,88 kr. Lånet blev forrentet med en fast rente på 8,25% p.a. for en periode af 5 år. Lånet kunne af debitor indfries i rentesikringsperioden. I så fald gjaldt særlige vilkår for beregningen af indfrielsesbeløbet. Af gældsbrevet fremgår

"Opsigelse/indfrielse:

…………..

Der gælder dog følgende særlige vilkår ved indfrielser i rentesikringsperioden:

Indfrielsesbeløbet beregnes ved at tilbagediskontere lånets årlige betalinger i den resterende del af rentesikringsperioden. Betalingerne tilbagediskonteres til indfrielsesdagen med en referencerente der er summen af den effektive rente før skat gældende på indfrielsesdagen på 8% Dansk Stat stående lån 2001 (fondskode -72), plus et tillæg på 1,25% point.

Er renteniveauet faldet fra oprettelsen til indfrielsen, skal lånet indfries til overkurs således, at der skal betales mere end den aktuelle restgæld. Er renteniveauet steget fra oprettelsen til indfrielsen, kan lånet indfries til underkurs således, at der skal betales mindre end lånets aktuelle restgæld.

Eksempler på indfrielseskurser ved forskellige renteniveauer og restløbetider, fremgår af bilag til nærværende gældsbrev.

Efter udløb af rentesikringsperioden kan restgælden indfries til kurs 100."

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med lånets omlægning blev gjort opmærksom på, at ejerlejligheden skulle sælges. Det var derfor et dårligt råd at omlægge til et fastforrentet lån. Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling.

Den 3. marts 1998 blev boliglånet indfriet i forbindelse med salg af ejerlejligheden. Lånets restgæld var 571.539,32 kr. Indfrielse skete til kurs 108,07 svarende til en overkurs på 46.123,22 kr.

I februar/marts 2001 overførte klageren sit kundeforhold til et andet pengeinstitut.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med etableringen af det fastforrentede lån var bekendt med, at lejligheden skulle sælges. Den daværende afdelingsdirektør udtalte, at han gerne personligt ville købe lejligheden, men han ville først se, hvilken pris ejendomsmægleren fastsatte. Han anbefalede yderligere en bestemt ejendomsmægler. Hun oplyste tillige, at lejligheden ville blive fremlejet, indtil den blev solgt.

I forbindelse med, at ejendomsmægleren kontaktede indklagede om lånets indfrielse, undlod indklagede at oplyse mægleren om det eksakte beløb, der skulle betales ved indfrielsen af lånet, således at beløbet kunne medtages ved fastlæggelsen af salgsprovenuet.

Hertil kommer, at lånet var dårligt, da den obligationskurs, som indfrielseskursen skulle beregnes i forhold til, var urealistisk.

Indklagede fremsendte ikke specifikation af indfrielsesbeløbets beregning.

Indklagede har anført, at klageren var forpligtet af det underskrevne gældsbrev, hvorfor førtidig indfrielse ikke kunne ske til kurs 100. Dette ville i øvrigt medføre et tab for indklagede, da man for at kunne tilbyde et fastforrentet lån foretager en tilsvarende funding.

Indklagede ville ikke have tilbudt et fastforrentet lån med en rentesikringsperiode på 5 år, såfremt man var bekendt med, at ejendommen skulle afhændes inden for et år.

Indklagede er ikke ansvarlig for ejendomsmæglerens provenuberegning.

II

Indtil klageren i februar/marts 2001 overflyttede sit engagement til et andet pengeinstitut, havde hun hos indklagede to kapitalpensionsordninger, en privattegnet ordning (konto -92) og en arbejdsgiveradministreret ordning (konto -43).

Af tillæg af 15. januar 1996 vedrørende den privattegnede kapitalpensionsaftale fremgår:

"Eksempler på puljevalg ved forskellig grad af risikovillighed

………

Puljefordelingen kan suppleres med kontant indskud og særskilt depot.

Investering af den hidtil opsparede kapital

Den hidtil opsparede kapital ønskes investeret med følgende fordeling:

100% i pulje 1 - Blandet pulje."

Af tillæg af 20. september 1996 til den arbejdsgiveradministrerede ordning fremgår, at ordningen hidtil havde været etableret i Danica Personforsikring, men at indklagede nu skulle indtræde i stedet for dette selskab.

Af fremlagte oversigter over de to kapitalpensionsordningers værdi ultimo årene 1997-2000 fremgår:



Indestående kontantkonto

Depot

Pulje

Samlet værdi

Privatordning 1997

12.960 kr.

18.720 kr.

111.770 kr.

143.450 kr.

Privatordning 1998

14.083 kr.

12.600 kr.

134.223 kr.

160.907 kr.

Privatordning 1999

14.910 kr.

14.152 kr.

142.476 kr.

171.540 kr.

Privatordning 2000

15.368 kr.

23.402 kr.

145.808 kr.

184.578 kr.

Arbejdsgiverordning 1997

1.924 kr.

100.363 kr.

14.606 kr.

116.893 kr.

Arbejdsgiverordning 1998

19.719 kr.

89.498 kr.

15.189 kr.

124.407 kr.

Arbejdsgiverordning 1999

39.440 kr.

89.846 kr.

16.079 kr.

145.366 kr.

Arbejdsgiverordning 2000

57.190 kr.

108.975 kr.

16.447 kr.

182.614 kr.

Af oversigterne fremgår om indbetalingerne til ordningerne:

Privatordning 1997

-

Privatordning 1998

17.644 kr.

Privatordning 1999

-

Privatordning 2000

-

Arbejdsgiverordning 1997

14.485 kr.

Arbejdsgiverordning 1998

14.485 kr.

Arbejdsgiverordning 1999

14.485 kr.

Arbejdsgiverordning 2000

14.485 kr.

Klageren har anført, at der har været for store beløb til kontant forrentning. Beløbene skulle efter aftale løbende have været plejet af indklagede, men dette er ikke sket, siden den forrige afdelingsdirektør fratrådte.

Det er ikke nogen undskyldning, at kontantindeståendet fremgik af årlige tilsendte kontooversigter. Disse gør ikke en løbende reaktion fra kundens side mulig, og dette skulle heller ikke være nødvendigt, da rådgiveren burde være opmærksom på at foretage investeringer som aftalt.

Indklagede har anført, at det samlede kontantindestående på overførselstidspunktet i marts 2001 udgjorde ca. 73.000 kr. Indeståendet var akkumuleret via rentetilskrivninger og løbende indbetalinger. Saldoudviklingen af kontantindeståendet fremgik af årligt fremsendte kontoudskrifter.

For så vidt angår den privattegnede ordning bemærkes det, at det af aftalen af 15. januar 1996 fremgår, at der var hjemmel til, at investeringen også kunne bestå af kontantindeståender, og at der alene var aftalt, at den hidtil opsparede kapital skulle investeres i pulje. Der var ikke herudover tilknyttet investeringsaftaler om placeringer af indeståenderne på kontantkontiene. Klageren skulle således selv vælge anden placering end kontant, hvilket hun var bekendt med.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. april 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 46.123,22 kr., svarende til overkursen ved indfrielsen af boliglånet samt at betale erstatning for manglende investeringspleje af kontantindeståenderne på kapitalpensionskontiene.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagen imødekommet et andet klagepunkt fremsat af klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren ved sin underskrift af gældsbrevet af 29. august 1996 på bindende måde tiltrådte de særlige vilkår for indfrielse af lånet inden for den 5-årige rentesikringsperiode, hvilke vilkår tydeligt fremgår af gældsbrevet. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede var bekendt med, at klageren havde til hensigt at sælge ejerlejligheden, eller at indklagede i øvrigt har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med låneomlægningen. Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder, som kan føre til, at indklagede skal tilbagebetale klageren den overkurs, som blev betalt ved indfrielsen af lånet.

Af tillægget af 15. januar 1996 til den privattegnede kapitalpensionsaftale fremgår alene, at den hidtil opsparede kapital skulle placeres i en blandet pulje, og det må efter det foreliggende lægges til grund, at der ikke herudover - hverken for den privattegnede kapitalpensionsaftale eller for den arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsaftale - var indgået aftale om midlernes placering. Det er ikke godtgjort, at indklagede havde påtaget sig løbende at investere midlerne på kontantkontiene i pulje eller værdipapirer, Hertil kommer, at klageren af årsopgørelserne kunne se, hvilke beløb der stod på kontantkontiene. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand om erstatning for det tab, hun måtte have lidt ved, at midlerne ikke blev investeret i pulje eller værdipapirer, til følge.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.