Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på gearet investering. Rådgivning om investering i islandske obligationer og spørgsmål om indgåelse af stop-loss-aftale.

Sagsnummer: 235/2006
Dato: 06-03-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst: Spørgsmål om erstatning for tab på gearet investering. Rådgivning om investering i islandske obligationer og spørgsmål om indgåelse af stop-loss-aftale.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på en investering i islandske obligationer i begyndelsen af 2006.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er udlænding og bor i USA, oprettede i 1996 en konto hos indklagede, hvorpå hun indsatte 250.000 USD. Klagerens ægtefælle, M, fik fuldmagt til at disponere over engagementet.

M havde en gæld til indklagede, som fra september 2000 blev afviklet via klagerens konto.

M forestod klagerens investeringer via indklagede og blev i sommeren 2005 tilmeldt indklagedes mailservice, hvorefter han ugentligt modtog indklagedes analyser af valuta- og obligationsinvesteringer.

Pr. den 30. december 2005 bestod engagementet af bl.a. nogle investeringslån i JPY, USD, EUR og CHF svarende til i alt 523.886 USD og tilhørende investeringer med en værdi på i alt 695.897 USD.

Ved e-mail af 30. januar 2006 forespurgte M om bl.a. islandske obligationer, idet han overvejede at omlægge de eksisterende investeringer og "lægge alle æg i en kurv".

Indklagede besvarede klagerens konkrete spørgsmål ved e-mail af 31. januar 2006.

Ved e-mail af 7. februar 2006 anførte M på ny sine overvejelser om investering i islandske obligationer, idet de eksisterende investeringer ikke gav et tilstrækkeligt afkast. Indklagedes bemærkninger hertil ved e-mail af 8. februar 2006 var bl.a. følgende:

"our currency traders are negative on ISK at the moment. But I also have to say that ISK has already corrected downwards since they came out with their negative recommendation.

I am not negative on ISK (as our currency dealers). The economy is still doing fine on Iceland (although the inflation is too high). And I think that Iceland as a AAA rated country where you get 9,25% on a one year government bond will continue to be interesting for investors."

M, der i forvejen havde islandske obligationer til en værdi af ca. 74.000 USD, meddelte ved e-mail senere samme dag, at han ønskede at investere yderligere 340.000 USD i islandske obligationer. Investeringen skulle finansieres ved lån i JPY, EUR og CHF. M anførte endvidere:

"Please also, stop losses on the ice and the yen, also on the new positions in the euro and the franc and include this in your E Mail."

Indklagede meddelte, at der højst var plads til en yderligere investering i ISK for ca. 85.000 USD, medmindre de eksisterende investeringer blev solgt, og indklagede anmodede derfor M om at præcisere sine ønsker.

Den 9. og 10. februar 2006 blev der mellem parterne korresponderet yderligere om mulighederne for at investere i islandske obligationer.

Ved e-mail af 12. februar 2006 gav M indklagede besked om at sælge alle investeringerne bortset fra beholdningen af islandske obligationer og at nedskrive lånene med provenuet. Desuden skulle der købes yderligere islandske obligationer for modværdien af 367.000 USD finansieret med en forhøjelse af lånet i JPY.

Ved e-mail af 13. februar 2006 bekræftede indklagede, at ordren var gennemført.

Den 16. februar 2006 blev der offentliggjort en af indklagede udarbejdet analyse om Islands økonomi, der indeholdt en anbefaling om salg af islandske obligationer.

Den 21. februar 2006 offentliggjorde ratingbureauet Fitch en rapport om Island, hvor vurderingen af landets kreditværdighed blev ændret fra stabil til negativ. Samme dag kunne der konstateres et kursfald på klagerens beholdning af islandske obligationer.

Parterne korresponderede pr. e-mail om kursfaldet i løbet af dagen, og kl. 18.17, hvor der var lukket hos indklagede, skrev klageren "we should put a close stop on ISK".

Den 22. februar 2006 blev udviklingen drøftet telefonisk mellem parterne, ligesom korrespondancen fortsatte pr. e-mail. Indklagede har under sagen fremlagt en afskrift af telefonsamtalerne. Indklagede anbefalede M at sælge de islandske obligationer og at indsætte provenuet på JPY-lånet, hvilket M accepterede. Realisationen medførte et tab på ca. 30.000 USD.

M gjorde gældende, at indklagede var erstatningsansvarlig for tabet, hvilket indklagede afviste.

Ved e-mail af 18. august 2006 fik indklagede besked om, at klageren ikke længere ville acceptere, at M's gæld blev afviklet via hendes konto. I september blev der betalt et yderligere afdrag på gælden via klagerens konto. Efter krav fra M tilbageførte indklagede beløbet.

Den 28. september 2006 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.

Den 2. oktober 2006 overførte indklagede et yderligere afdrag på 500 USD på M's gæld fra klagerens konto. Indklagede har under sagen erkendt, at overførslen beroede på en fejl og har tilbageført beløbet.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede er erstatningsansvarlig for tabet på investeringen i islandske obligationer.

Indklagedes rådgivning om risikoen ved investeringen var mangelfuld, idet indklagede fejlagtigt oplyste, at ISK efter en negativ anbefaling "has already corrected downwards", hvilket ikke var korrekt. Dette fremgår af såvel indklagedes egen analyse af 16. februar 2006 som af ratingbureauet Fitchs rapport af 21. februar 2006.

Indklagede burde have oplyst om risikoen ved investering i islandske obligationer og burde have efterkommet den ordre om stop loss, der klart fremgik af M's e-mail af 8. februar 2006 og senere den 21. februar 2006, hvor der allerede var opstået et ikke ubetydeligt tab. Hvis indklagede var usikker på, hvorledes ordren skulle forstås, burde indklagede have rettet henvendelse til M herom i stedet for som sket blot at se bort fra ordren.

Hendes søn, der også investerer via indklagede, har også gentagne gange oplevet, at indklagede har undladt at reagere på henvendelser. Senest opnåede han først respons fra indklagede efter seks uger og fire ubesvarede e-mails.

Indklagede burde have informeret om, at der var en rapport på vej fra Fitch, og anbefalet M at vente med investeringen, indtil rapporten var offentliggjort. Indklagedes egen analyse af 16. februar 2006 indeholdt en salgsanbefaling, hvilket svarede til anbefalingen i månederne forinden. Oplysningen om, at "ISK has already corrected downwards" var således også på grundlag af indklagedes egen analyse forkert.

Efterfølgende afslog indklagede at medvirke til en investering i tyrkiske lira (TRY), som indklagede anbefalede i sit nyhedsbrev. Hun blev herved afskåret fra at genvinde en del af tabet. Indklagede afslog investeringen, selv om hun tilbød at indskyde yderligere 75.000 USD på kontoen.

For så vidt angår afdragene på M's gæld i september og oktober 2006 har indklagede erkendt, at overførslerne beroede på en fejl.

Indklagede har anført, at M, der varetog klagerens engagement, forud for investeringen i islandske obligationer var bekendt med usikkerheden med hensyn til den islandske økonomi, som fremgik af indklagedes analyse. Rådgiveren gav blot udtryk for sin personlige opfattelse, hvilket var klart for M, idet rådgiveren samtidig loyalt oplyste om, at indklagedes valutahandlere var negative med hensyn til Island, jf. e-mailen af 8. februar 2006. Rådgiverens udsagn kan ikke tages som udtryk for, at indklagede har indestået for eller tilsikret M, at den fremtidige udvikling på Island ville være positiv.

Der blev ikke truffet aftale om stop loss. En instruks herom må som minimum indeholde en specifikation af, hvilke papirer der skal være omfattet, og hvilken pris de i så fald skulle sælges til. Da M den 8. februar 2006 nævnte stop loss, var der ikke klarhed over, hvad der skulle ske med engagementet, idet M bragte en ny finansieringsmulighed i form af EUR og CHF ind i billedet. På daværende tidspunkt var man således ikke klar over, hvad M ønskede at handle.

M var klar over, at der ikke var indgået en aftale om stop loss, jf. ordlyden i M's e-mail af 21. februar 2006. E-mailen blev modtaget hos indklagede efter lukketid, og da M blev ringet op dagen efter, besluttede han sig for at sælge.

Oplysningen om manglende rådgivning til klagerens søn kan ikke genkendes. En eventuel klage vedrørende sønnens engagement er ikke omfattet af klagen.

Det af klageren anførte om manglende mulighed for at investere i tyrkiske lira (TRY) beroede på, at indklagedes kreditpolitik på daværende tidspunkt ikke tillod belåning af investeringer i TRY.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at M, der varetog engagementet for klageren, i forbindelse med investeringen i islandske obligationer i februar 2006 blev informeret korrekt om risikoen herved. Det bemærkes herved, at M ved e-mailen af 8. februar 2006 - forud for købet - på tydelig måde blev informeret om, at rådgiverens positive forventninger til islandske obligationer stred mod indklagedes generelle anbefaling. Det må endvidere lægges til grund, at M var bekendt med muligheden for at indgå en eventuel stop loss aftale, og at M ikke havde grundlag for at tro, at en sådan aftale blev indgået i forbindelse med investeringen i islandske obligationer.

En eventuel klage vedrørende klagerens søns engagement med indklagede kan ikke behandles i forbindelse med nærværende klagesag.

Indklagede var berettiget til at afslå ønsket om en gearet investering i tyrkiske lira (TRY).

Indklagede har under sagen tilbageført afdraget på M's gæld, der blev betalt via klagerens konto den 2. oktober 2006.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.