Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning om beskatning af fortjeneste ved salg af aktier har pådraget sig et ansvar over for klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1929, købte i maj 1996 25 stk. aktier i Danske Bank (indklagede) til 9.350. kr.

Om baggrunden for købet har klageren anført, at hun var nødt til at købe aktierne for at få rente på sin konto hos indklagede. Indklagede har anført, at en aktionærkonto, som er en konto for aktionærer i indklagede, giver en lidt højere rente end en almindelig indlånskonto. Denne forskel i forrentning fremgår af den påbudte prisskiltning, hvorfor det er tænkeligt, at klageren har valgt at købe aktierne for at opnå den bedre forrentning.

Den 17. oktober 1997 solgte klageren aktierne for 18.100 kr.

Klageren opnåede herved en kursgevinst, som hun blev beskattet af efter de regler, der gælder for salg af aktier, der har været ejet under tre år.

Parternes påstande.

Den 4. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale et beløb svarende til den skat, som hun blev pålagt i forbindelse med aktiesalget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede burde have gjort hende opmærksom på, at hun ville blive beskattet i forbindelse med aktiesalget, og at hun kunne undgå beskatning ved at beholde aktierne i længere tid.

Ved at undlade dette har indklagede ydet mangelfuld rådgivning og bør som følge heraf godtgøre hende den opkrævede skat.

Hun er uden kendskab til skattemæssige forhold.

Indklagede har anført, at såvel købet som salget af aktierne skete på klagerens eget initiativ, og at indklagede således alene har stået for ekspeditionen af handlerne på klagerens anmodning.

Ved sådanne rene ekspeditioner af handler uden rådgivning er det korrekt, at kunden ikke automatisk bliver oplyst om f.eks. de skattemæssige konsekvenser af et salg. Kun såfremt den ekspederende medarbejder oplever, at kunden har brug for rådgivning, ydes der rådgivning af egen drift om f.eks. skat. Dette har tilsyneladende ikke været tilfældet i denne sag.

Der er ikke noget usædvanligt i, at en kunde sælger aktier inden for de første tre års ejertid, hvorfor denne omstændighed ikke i sig selv medfører, at medarbejderen af egen drift burde have informeret klageren om de skattemæssige konsekvenser.

Ingen medarbejdere kan i dag - mere end fem år efter salget fandt sted - huske, at de har ekspederet klageren.

Indklagede har på ingen måde handlet ansvarspådragende, hvorfor klageren selv må betale den skat, hun er blevet pålagt efter de almindelige skatteregler.

Klageren har udvist passivitet ved først at henvende sig fem år efter salget.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Astrid Engel Thomas og Ole Simonsen - udtaler:

Vi lægger efter det foreliggende til grund, at der ved klagerens anmodning om henholdsvis køb og salg af aktierne var tale om rene ekspeditioner, og vi finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede burde have indset, at klageren havde et særligt behov for rådgivning om beskatning af avancen ved salget af aktierne.

To medlemmer - Kåre Klein Emtoft og Rut Jørgensen - udtaler:

Vi finder, at indklagede på eget initiativ burde have rådgivet klageren om de skattemæssige konsekvenser og stemmer derfor for, at der gives klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.