Indsigelse om misbrug af betalingskort grundet trussel om vold i forbindelse med betaling på bar i Tyrkiet
| Sagsnummer: | 66/2022 |
| Dato: | 02-11-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse om misbrug af betalingskort grundet trussel om vold i forbindelse med betaling på bar i Tyrkiet |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse om misbrug af betalingskort grundet trussel om vold.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån og Spar Bank, hvor han havde et Visa/Dankort.
Klageren har oplyst, at han natten til den 18. januar 2022 var i en bar nær Taksim-kvarteret i Istanbul sammen med en person, som han antog var en nordcypriotisk turist. Efter nogle timer i baren besluttede han sig for at tage hjem og gik op til barpersonalet for at betale sin regning.
Den 17. januar 2022, kl. 22:36 og den 18. januar 2022, kl. 00:12 blev der foretaget to betalinger i baren med klagerens kort, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at der af kortterminalen fremgik et beløb på 31.500 Tyrkiske Lira (TRY) svarende til 15.543,61 DKK, hvilket han afviste at betale, da han havde købt drikkevarer for et væsentligt mindre beløb. Klageren har anført, at han blev truet af den nordcypriotiske turist, og at tjener og vagter spærrede for udgangen, så han ikke kunne forlade baren, medmindre han betalte det krævede beløb. For at undgå større fare ved at prøve at flygte betalte han dette beløb den 17. januar 2022, kl. 22:36.
Klageren har oplyst, at han efterfølgende blev opkrævet en yderligere betaling på 12.400 TRY svarende til 6.144,99 DKK, som han nægtede at betale. Han krævede en garanti for, at opkrævningerne ville stoppe, men personerne i baren blev mere frustrerede og truende i ord og positur, hvorfor han den 18. januar 2022, kl. 00:12 valgte at betale det krævede beløb.
Den 18. januar 2022, kl. 9.01 ringede klageren til Lån og Spar Bank, hvor han blev rådgivet til at anmelde sagen til det tyrkiske politi samt lave en indsigelse til Lån og Spar Bank.
Klageren har oplyst, at det tyrkiske politi først kunne behandle sagen, når han kunne dokumentere, at betalingerne havde fundet sted.
Klageren indgav indsigelse til banken. I indsigelsesblanketten anførte han blandt andet:
”Jeg møder klokken 22 mandag d. 17/1 en nordcypriotisk mand på gaden i Sultanahmed-kvarteret Istanbul. Denne mand byder mig hurtigt på en drink. Jeg takker ja til indbydelsen. Manden foreslår, at tage en taxa til Taksim-kvarteret, hvor han kender en god bar. Jeg indlader mig på dette. Da vi kommer frem, bestiller han noget at drikke til os. Jeg protesterer flere gange, da jeg ikke ved hvad det koster, men han gentager udtrykkeligt, at han vil betale for at vise gæstfrihed. Derudover køber han også meget, meget dyre varer til andre i baren. Da jeg ved en 01-tiden har tænkt mig at forlade stedet, befaler denne nordcypriotiske mand, at jeg skal betale for alt. Jeg nægter. Han gentager, at jeg skal betale for det hele. Jeg fortæller ham, at jeg glædeligt betaler for hvad jeg har forbrugt, men at jeg ikke ville betale en lira for hvad han har bestilt. Herefter truer han mig. Han siger, at han vil tæske mig, hvis jeg ikke betaler og at jeg ikke vil [få] lov til at forlade baren, før han betaler. Imens denne diskussion står på, ser jeg, at tjenere/vagter i baren omringer mig og dermed spærrer for udgangen. De kræver ligeledes, at jeg betaler. Da jeg bliver skræmt ved truslen om fysisk vold, betaler jeg de to regninger, som nordcyprioten har truet mig til at betale. Herefter får jeg lov til at gå. …”
Den 20. januar 2022, hvor betalingerne fremgik af netbank, anmeldte klageren hændelsen til det tyrkiske politi. Lån og Spar Bank modtog en kopi af politianmeldelsen den 26. januar 2022.
Banken afviste den 2. februar 2022 klagerens indsigelse. Den begrundede afvisningen med, at de to køb var foretaget med et fysisk kort, som ikke var bortkommet eller stjålet, og at betalingerne var godkendt med chip og den personlige pinkode. Banken anførte, at købene var sket over en periode på en time og 36 minutter, og at klageren i det tidsrum havde mulighed for at forlade baren.
Klageren svarede den 3. februar 2022, at han var uenig i afvisningen, da han blev truet til at foretage betalingerne, da opkrævningerne blev fremsat i umiddelbar forlængelse af hinanden, og da tidsforløbet skyldtes, at han havde nægtet at betale de opkrævede 12.400 TRY. Klageren oplyste, at han i henhold til bankens selvrisikopolitik alene burde være forpligtet til at hæfte med et beløb på 8.000 DKK. Banken fastholdt den 7. februar 2022 sin afvisning af klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 16. februar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal godtgøre ham transaktionerne på i alt 21.688,35 DKK.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sagen kan afgøres uden parts- og vidneforklaringer afgivet ved domstolene, da han efter hændelsen handlede i overensstemmelse med de retningslinjer, han modtog af banken, og som man må forvente af en, der i et fremmed land var blevet udsat for røveri. Han orienterede den 18. januar 2022, kl. 09.01 banken om hændelsen, anmeldte denne til det tyrkiske politi og gjorde indsigelse til banken.
Han blev afhørt af det tyrkiske politi. Politiet vurderede, at den nordcypriotiske mand og baren arbejdede sammen, og at det var umuligt at spore den nordcypriotiske mand eller den konkrete bar, da baren anvendte en anden cafés navn på kreditkorttransaktionerne. Politiet mente, at der var tale om organiseret kriminalitet.
Betalingerne skete som følge af et røveri jf. straffelovens § 288, da han med trussel om vold blev afkrævet i alt 43.900 TRY. Bankens anvendelse af røveribegrebet er i strid med definitionen af begrebet i straffelovens § 288. Da personerne i baren var frustrerede og truende i ord og positur, var han bekymret for sit velbefindende, og det var af den grund ikke muligt at forlade baren eller spærre kortet i tidsforløbet mellem de to betalinger på en time og 36 minutter. Han sammenligner det med at være passager i en pirattaxa, der under trusler om vold tvinges til at foretage hævninger i hæveautomater ved brug af sit betalingskort og pinkode. Betalingslovens § 100 finder derfor anvendelse.
Transaktionerne var mulige grundet bankens mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger, idet de to natlige transaktioner på over 20.000 DKK blev udført på kort tid uden reaktion fra banken. Banken burde have afvist begge betalinger, da de ikke var overensstemmende med hans sædvanlige forbrugsmønster. Transaktionerne burde have givet anledning til yderligere undersøgelser, inden betalingerne blev debiteret. Bankens sikkerhed svigtede, og det var en grov tilsidesættelse af forbrugerbeskyttelsen.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet bør afvise sagen, da det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da dette ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, bør sagen afvises under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, jf. Ankenævnets vedtægter.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det på grundlag af klagerens oplysninger om, at han selv foretog de to køb og ikke videregav sine personlige oplysninger, har formodningen imod sig, at en uvedkommende tredjemand skulle have foretaget betalingen ved anvendelse af klagers personlige sikkerhedskoder. Klageren har ikke på det foreliggende grundlag løftet bevisbyrden for, at der foreligger misbrug af hans kort, eller at han har været udsat for røveri. Betalingslovens § 100 finder af denne grund ikke anvendelse.
Klageren burde have begrænset sit tab ved at have spærret sit betalingskort efter første transaktion, hvilket nemt kunne være gjort i netbanken eller ved at ringe til NETS.
Da der ifølge klageren er tale om røveri, bør sagen behandles af anklagemyndigheden og domstolene.
En praksis, der bevirker, at der lukkes for alle kunders betalingskort ved udenlandske transaktioner på over 20.000 DKK vil være problematisk og er ikke en holdbar løsning, da mange kunder har et behov for at betale mere end 20.000 DKK pr. transaktion for blandt andet hotelophold, flybilletter, shopping, mv.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån og Spar Bank, hvor han havde et Visa/Dankort.
Klageren foretog natten til den 18. januar 2022 to transaktioner på i alt 43.900 TRY svarende til 21.688,35 DKK i en bar i Istanbul. Banken har oplyst, at transaktionerne blev gennemført ved brug af chip og indtastning af pinkode.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Klageren har anført, at transaktionerne skete pga. trussel om vold.
Klageren har anmeldt sagen til politiet.
Banken har anført, at klageren ikke på det foreliggende grundlag har løftet bevisbyrden for, at der foreligger misbrug af klagerens betalingskort, eller at klageren har været udsat for et røveri.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til om klageren er blevet udsat for et røveri eller trusler om vold, og om transaktionerne skyldes tredjemandsmisbrug, forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle sagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.