Indsigelse om, at fordring i henhold til låneaftale er forældet. Spørgsmål om tillægsfrist som følge af, at klageren har bopæl i Tyrkiet, jf. forældelseslovens § 14.
| Sagsnummer: | 474 /2022 |
| Dato: | 22-08-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
|
| Ledetekst: | Indsigelse om, at fordring i henhold til låneaftale er forældet. Spørgsmål om tillægsfrist som følge af, at klageren har bopæl i Tyrkiet, jf. forældelseslovens § 14. |
| Indklagede: | Hvidbjerg Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold.
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at fordring i henhold til låneaftale er forældet. Spørgsmål om tillægsfrist som følge af, at klageren har bopæl i Tyrkiet.
Sagens omstændigheder
Den 7. november 2011 indgik klageren en aftale med Hvidbjerg Bank om et lån på 865.000 kr. Lånet skulle afvikles med betaling af 75 månedlige rater fra den 1. januar 2012 til den 1. marts 2018. I låneaftalen var der angivet en dansk adresse for klageren. Klageren har oplyst, at adressen var hans sommerhusadresse, og at han ikke boede helårs i sommerhuset.
Aftalen om betaling blev misligholdt af klageren. Den 30. maj 2012 blev klageren taget under personlig konkursbehandling. Den 15. juni 2012 anmeldte banken sit krav hos kurator i klagerens konkursbo. Konkursboet blev sluttet på afsluttende skiftesamling den 8. juni 2015. Boet blev afsluttet i henhold til konkurslovens § 143.
Banken har anført, at den på et tidspunkt efter den 30. april 2020 blev bekendt med, at klageren havde taget ophold/bopæl i Tyrkiet, idet klageren sendte en fuldmagt til banken, hvoraf det fremgik, at hans adresse var i Tyrkiet. Fuldmagten var afgivet af klageren for en tidsbegrænset periode på 24 måneder fra den 30. april 2020. Klageren har anført, at banken var bekendt med hans bopæl i Tyrkiet før den 30. april 2020, og at banken i hele forløbet var bekendt med, at han var bosat i udlandet.
Banken har hos kommunen indhentet oplysning om klagerens bopælsforhold i perioden fra den 15. juni 2012 og fremefter. Ved e-mail af 16. august 2022 svarede kommunen:
”Vi kan se at pgl. er udrejst til Sverige i 2008.
Der er herefter registreret en Tyrkisk adresse i 2021.
Adressen er:
[…]
Der er fra udrejsen i 2008 til indberetningen af ovenstående adresse i 2021, ingen oplysninger om bopæl.”
Banken har oplyst, at den af kommunen oplyste adresse er den samme som adressen i den af klageren sendte fuldmagt.
Banken har endvidere oplyst, at den meddelte klageren den 13. september 2022, at fordringen var overgivet til bankens advokat med henblik på inkasso, og at klageren den 20. oktober 2022 oplyste banken om, at han fortsat havde bopæl i Tyrkiet.
Parternes påstande
Den 11. november 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Hvidbjerg Bank skal anerkende, at fordringen er forældet, og at banken straks skal slette hans gæld hos SKAT.
Hvidbjerg Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens fordring er forældet. Forældelsen er ikke afbrudt. Banken har forholdt sig passiv i sagen.
Han har bedt banken og bankens advokat fremsende dokumentation for, at fordringen ikke er forældet. Dette har banken ikke været i stand til.
Der sker ikke afbrydelse af forældelse, bare fordi man bor i udlandet. Hans adresse er registeret som folkeregisteradresse og er derfor frit tilgængelig. Om det er besværligt eller ej har ingen relevans, det går han ud fra, at banken forholdt sig til, da han blev kunde i banken.
At banken først blev bekendt med hans bopæl i Tyrkiet den 30. april 2020, er direkte usandt. Han har været bosat i Tyrkiet, før han blev overtalt til at flytte fra sit tidligere pengeinstitut. I låneaftalen fremgik adressen på hans sommerhus, som ikke var til helårsbeboelse. Hans bankrådgivere R1 og R2 i hans tidligere pengeinstitut hjalp ham med fraflytning fra Danmark i november 2009. Hvidbjerg Bank har nu selv fået bekræftet, at hans fraflytning fra Danmark skete i 2008, længe før han blev kunde i banken. R1 og R2 skiftede job til Hvidbjerg Bank og tog ham med som kunde for at give ham bedre vilkår. R1 og R2 kan og bør indkaldes som vidner.
Banken har haft fri adgang til hans adresseinformationer og til hans gældsrådgiver, som også har henvendt sig flere gange. Banken har hele tiden være bevidst om, at han har været bosat i udlandet, også da lånet blev optaget. Det ville også være meget besynderligt, at banken kan yde et lån til ham uden at vide, hvor han var bosat.
Banken fastholder en utvivlsomt forældet fordring og nægter som følge heraf at slette hans gæld hos SKAT. Dette medfører, at han ikke kan optage lån andre steder eller føle sig fri. Banken har ikke handlet redeligt og loyalt overfor ham, idet den fastholder en utvivlsomt forældet fordring. Banken overtræder herved § 3 i god skik bekendtgørelsen.
Hvidbjerg Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan tage stilling til, om banken har tilsidesat reglerne om god skik for finansielle virksomheder, idet Finanstilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til bekendtgørelsen. Klagen må forstås sådan, at den vedrører klagerens gæld til SKAT, hvorfor Ankenævnet ikke er kompetent til at træffe afgørelse, jf. Ankenævnets vedtægter, § 2 stk. 1. Klageren har ikke forudgående klaget til den klageansvarlige i Hvidbjerg Bank, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1. Spørgsmålet om forældelse i denne sag er af principiel juridisk karakter, herunder spørgsmål om fortolkning af forældelseslovens § 14, og skønnes derfor ikke egnet til behandling i Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Hvidbjerg Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at fordringen, for hvilken der er udstedt gældsbrev, er undergivet ti års forældelse, jf. forældelseslovens § 5.
Klageren har betalt afdrag på fordringen frem til konkursdekret den 30. maj 2012, hvorfor gælden senest er erkendt af klageren den 1. maj 2012, hvorefter forældelsesfristen begyndte at løbe fra dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 15.
Forældelsen blev afbrudt den 15. juni 2012 ved bankens anmeldelse af kravet i klagerens personlige konkursbo, jf. forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 2. Det anerkendes, at afbrydelsen alene var foreløbig, jf. forældelseslovens § 20, stk. 4, idet konkursboet blev afsluttet i henhold til konkurslovens § 143 uden prøvelse af de anmeldte fordringer.
Dog har banken været og er fortsat afskåret fra at afbryde forældelsen, hvorfor denne fortsat er suspenderet, jf. forældelseslovens § 14, idet der som følge af klagerens ophold i Tyrkiet foreligger en hindring, som ikke beror på fordringshaverens (bankens) forhold.
Det er således uden betydning, at banken i mere end et år har haft kendskab til klagerens udenlandske bopælsadresse, idet det må lægges til grund, at det vil være forbundet med stort besvær og store omkostninger at forfølge bankens krav i Tyrkiet, herunder på grund af den geografiske afstand og de sprogmæssige barrierer men også, fordi det er uklart, i hvilket omfang det tyrkiske retsvæsen vil anerkende bankens fordring og bankens mulighed for at forfølge sit krav i Tyrkiet. Det er uden betydning, hvor længe banken har haft kendskab til klagerens udenlandske bopæl, da årsagen til, at forældelse endnu ikke er indtrådt, skyldes en hindring for afbrydelse af forældelsen, som ikke beror på bankens forhold, jf. forældelseslovens § 14, stk. 1. 2. led.
Så længe klageren ikke har værneting i Danmark, eller hindringen ikke på anden vis er ophørt, er der ikke indtrådt forældelse.
Banken er ifølge den juridiske teori udelukket fra at forfølge kravet i Danmark, idet klageren ikke har dansk værneting, jf. retsplejelovens § 235 modsætningsvis. Banken er derfor henvist til at afvente med at få fortolkningen af § 14 påkendt ved en dansk domstol, til klageren eventuelt igen tager ophold i Danmark.
Spørgsmål om fortolkning af forældelseslovens § 14 har en karakter, som gør spørgsmålet uegnet til behandling hos Ankenævnet. Så længe spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en relevant hindring, jf. forældelseslovens § 14, ikke har været prøvet af domstolene i Danmark, kan banken ikke pålægges at anerkende, at fordringen mod klageren er forældet.
Banken blev først efter den 30. april 2020 bekendt med klagerens bopæl i Tyrkiet, da banken modtog en fuldmagt fra klageren med en adresse i Tyrkiet. Det fremgår af e-mailen fra kommunen, at klageren først blev registreret med en tyrkisk adresse (samme adresse som i fuldmagten) hos det danske folkeregister i 2021. R1 og R2 arbejder ikke længere i banken, hvorfor klagerens oplysninger om deres ageren i forbindelse med klagerens bankskifte og flytning til udlandet ikke kan verificeres.
Ifølge tingbogen har klageren ikke siden 12. november 2014 været registreret som ejer af sommerhuset.
I forhold til klagerens påstand og anbringende om at banken skal slette klagerens gæld hos SKAT, gøres det gældende, at banken i forhold til SKAT er en udenforstående tredjemand. Banken kan ikke retligt råde på vegne af SKAT som kreditor og kan som følge heraf ikke slette klagerens eventuelle gæld hos SKAT.
Den forløbne tid kan sammenholdt med forældelsesreglerne ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet. Banken har ikke bibragt klageren en forventning om, at kravet ikke ville blive gjort gældende, hvorfor der ikke er udvist retsfortabende passivitet.
Ankenævnets bemærkninger
Den 7. november 2011 indgik klageren en aftale med Hvidbjerg Bank om et lån på 865.000 kr. Den 30. maj 2012 blev klageren taget under personlig konkursbehandling. Klageren ophørte samtidig med at afvikle lånet. Den 15. juni 2012 anmeldte banken sit krav i konkursboet. Konkursboet blev sluttet på afsluttende skiftesamling den 8. juni 2015 i henhold til konkurslovens § 143 uden prøvelse af fordringer.
Banken har anerkendt, at der alene skete en foreløbig afbrydelse på et år i forbindelse med anmeldelsen af fordringen i konkursboet, jf. forældelseslovens § 20, stk. 4.
Den 11. november 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Bankens fordring på hovedstolen er undergivet en tiårig forældelsesfrist.
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Det følger af forældelseslovens § 14, stk. 1, 1. led, at hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted, indtræder forældelse tidligst et år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted.
Banken har anført, at den på et tidspunkt efter den 30. april 2020 blev bekendt med, at klageren havde taget ophold/bopæl i Tyrkiet og klagerens konkrete adresse i Tyrkiet. Klageren har anført, at banken var bekendt med hans bopæl i Tyrkiet før den 30. april 2020. Det må efter bankens oplysninger i sagen lægges til grund, at banken i mere end et år forud for klagerens indgivelse af klagen til Ankenævnet var bekendt med klagerens opholdssted i Tyrkiet.
Det følger af forældelseslovens § 14, stk. 1, 2. led, at hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst et år efter hindringens ophør.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at den omstændighed, at klageren har opholdssted i Tyrkiet, udgør en hindring som anført i forældelseslovens § 14, stk. 1, 2. led, der har afskåret banken fra at afbryde forældelsen. Ankenævnet bemærker herved, at den omstændighed, at klageren opholder sig i et land, hvor retsforfølgning er besværlig og omkostningskrævende, ikke udgør en hindring som anført i forældelseslovens § 14, stk. 1, 2. led. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at forældelsen er afbrudt.
Ankenævnet finder således, at bankens fordring mod klageren i medfør af lånet er bortfaldet som forældet.
Ankenævnet lægger til grund, at banken vil medvirke til at foretage relevante indberetninger til Skat om, at gælden er bortfaldet.
Ankenævnets afgørelse
Hvidbjerg Bank skal inden 30 dage anerkende, at bankens fordring mod klageren i medfør af låneaftalen af 7. november 2011 er bortfaldet.
Klageren får klagegebyret tilbage.