Kreditforeningslån, omlægning.
| Sagsnummer: | 264 /1992 |
| Dato: | 21-10-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kreditforeningslån, omlægning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at klagerne ønskede at omprioritere deres ejendom, rettede klagerne i maj 1991 henvendelse til indklagedes Farum afdeling, hvor klagerne var kunder.
Ved omprioriteringstilbud af 25. juni 1991 fra Kreditforeningen Danmark fik klagerne tilbud om, at klagernes 20-årige 11% kreditforeningslån på opr. 665.000 kr. blev omlagt til et 30-årigt 9%-lån på opr. 685.000 kr. Det var i kreditforeningens skrivelse anført:
"Grundet kursrisikoen kan det anbefales at hjemtage lånet straks, eller at indgå kurskontrakt med Deres pengeinstitut. Ombytning af lån kan ske i henhold til nærværende tilbud. Dog bemærkes det, at kursændringer kan medføre, at det tilbudte lån ikke kan dække indfrielsesudgiften."
Den 1. august 1991 kurssikrede klagerne kreditforeningslånene, og den 12. august 1991 indfriedes det indestående kreditforeningslån. Den 16. september 1991 hjemtoges omprioriteringslånet. Samme dag fremsendte afdelingen en opgørelse til klagerne vedrørende afslutning af lånesagskonto, der udviste et underskud på 39.628,12 kr., hvilket beløb var hævet på klagernes budgetkonto.
Ved skrivelse af 23. december 1991 rettede klagerne henvendelse til afdelingen, idet det blev anført, at det opståede underskud skyldtes afdelingens kritisable sagsbehandling. Efter at have brevvekslet med klagerne meddelte indklagedes juridiske afdeling, at man ønskede at afholde et møde med klagerne, hvor tillige en repræsentant fra Kreditforeningen Danmark deltog. Klagerne ønskede ikke at deltage i dette møde.
Ved skrivelse af 17. marts 1992 til klagerne meddelte indklagede, at Kreditforeningen Danmark havde foretaget en beregning, hvoraf fremgik, at såfremt omprioriteringssagen havde været behandlet optimalt, kunne klagerne have sparet 3.887,64 kr. Som følge heraf fremsendte indklagede 4.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen.
Efter yderligere brevveksling med indklagede har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre dem det tab, de har lidt som følge af indklagedes uhensigtsmæssige sagsbehandling. Klagerne har opgjort tabet til 28.659,65 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagedes medarbejder ved klagernes henvendelse frarådede klagerne at omprioritere ejendommen. Da klagerne alligevel valgte at omprioritere ejendommen, modarbejdede medarbejderen efterfølgende klagernes interesser. Klagerne regnede med, at tilbudet fra kreditforeningen blev ekspederet som forudsat, hvilket ville betyde en neutral likviditet, men uanset dette fremkom et underskud på 39.628,12 kr. Da det normalt er muligt at omprioritere en ejendom uden et underskud af den nævnte størrelse, finder klagerne, at indklagede har begået fejl i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor indklagede bør godtgøre det underskud, der er opstået, med fradrag af de allerede erlagte 4.000 kr.
Indklagede har anført, at der i kreditforeningens lånetilbud og konsekvensberegning ikke er kalkuleret med betaling af den indeværende terminsydelse, idet en låneomlægning ikke fritager en husejer for at betale for at bo i sit hus. Størrelsen af det nye kreditforeningslån er afpasset således, at en øjeblikkelig indfrielse af det gamle lån kan ske uden udgift for debitor med provenuet fra det nye lån. Der tages ved konsekvensberegningen ikke højde for gebyr til kreditforeningen og pengeinstitut, ligesom der ikke forudberegnes det rentebeløb, der vil påløbe den lånesagskonto, som skal anvendes i banken ved omprioriteringen. Dertil kommer, at kursudviklingen kan påvirke underskuddet i positiv eller negativ retning. Der er både fra indklagedes side og kreditforeningens side adviseret om kursrisikoen og muligheden for at sikre klagerne mod denne risiko ved indgåelse af en kurskontrakt. Til trods herfor valgte klagerne først den 1. august 1991 at indgå kurskontrakt. Klagernes lån er indfriet midt i en termin, og den samlede merudgift sammenlignet med indfrielse pr. terminsdatoen udgør 3.531,85 kr., hvilket beløb afrundet til 4.000 kr. indklagede har valgt at godtgøre klagerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Det ved omprioriteringen af klagernes ejendom opståede underskud, hvoraf indklagede har godtgjort klagerne 4.000 kr., findes efter det oplyste at være forårsaget af, at klagerne først den 1. august 1991 lod det nye lån kurssikre, og at omprioriteringstilbudet fra kreditforeningen ikke medregnede den indeværende terminsydelse, samt at der ved gennemførelsen af omprioriteringen påløb gebyrer. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagernes påstand til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.